« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretsforbundets Forretningsudvalg hos Konsejlspræsidenten
Naar man taler med vor nuværende Konsejlspræsident, mærker man straks, at man staar overfor en intelligent og forstaaende Personlighed. Hvor velgørende!
Vi - tre af Forretningsudvalget - søgte altsaa Ministeren for at anmode ham om, allerede i denne Rigsdagssamling at bringe Lovforslaget om Kvinders politiske Valgret frem til Forhandling i Tingene. Vi fik et aabent, ærligt og klogt Svar, og dertil ikke i den noget politisk nedladende Toneart, som politiske Mænd meget ofte benytter sig af over for Kvinder, den Toneart, der siger: »Det er jo dog kun Kvinder, jeg taler med,« men udtalt i den fuldeste Forstaaelse af det retfærdige i vort Krav. Thi selv om Hr. Neergaard ikke gav os noget Løfte om, at Regeringen vilde forsøge en Grundlovsændring med Kvinders politiske Valgret som Motiv, saa forstod vi dog saa godt, at hans Grunde hertil ikke var baseret paa noget saa intetsigende som det, vi saa tit har faaet som Svar paa vore Petitioner: ”Vent til vi finder Tidspunktet belejligt,” eller ”Kvinderne er endnu ikke modne tit at faa Valgret.” Nej - Ministeren udtalte sin aabne og ærlige Glæde over, at vi havde faaet kommunal Valgret og Valgbarhed, og at vi derigennem havde det bedste Vaaben til ogsaa snarest at opnaa den politiske Valgret, som han principielt var enig med os i, at vi skulde og burde have. Han vilde glæde sig over, om vi selv med al Iver vilde holde Mændene til Ilden angaaende dette vort berettigede Krav.
Lad os derfor vise, at vi gør Brug af den Valgret, vi nu har. »Det er det bedste Vaaben i Kampen for den Sag, der her i Deres Petition omtales,« saaledes omtrent udtalte Ministeren sig. Og vi giver ham Ret. Hver Kvinde maa føle det som sin Pligt at stemme og stemme med Forstaaelse af, hvad hun gør.
