« Tilbage til søgeresultaterne
Udvidelse af Arbejdet i Forenede Stater for vor Præsident
Alt i December d. 17 skrev Mrs Chapman Catt om et nyt Arbejde hun havde paataget sig.
Idag d. 8. Jan. fik jeg et privat Brev om samme Sag, som jeg her vil citere. Det staar desuden i Forbindelse med det forud omtalte 40de Stemmeretsmøde i Buffalo, som tillige var en 60 aarig Mindefest for Mødet ved Seneca-Falls.
29. Decbr. 09
»Jeg rejste ned til det Nationale Stemmerets Konvent i October og kom ulykkeligvis til at indgive det Forslag; »at det Nationale Amerikanske Stemmerets Forbund skulde indgive en Masse-Petition til Kongressen (Fællesregeringen) til Gunst for Kvinders Stemmeret.« Forslaget blev vedtaget øjeblikkelig, hvorpaa jeg blev udpeget som Komité-Formand, for at Tanken ogsaa kunde blive udført. Det var hertil jeg hentydede, da jeg sagde »ulykkeligvis«. Jeg følte mig forvisset om, at Ingen vilde offre saa megen Energi paa Arbejdet derfor som jeg, thi Forbundets Bestyrelse drukner i meget andet Arbejde i forvejen. Naturligvis ved Forbundet, at jeg ikke kan føre Sagen til Ende, da jeg bliver nødt til at vende tilbage til Europa paa Grund af mit internationale Arbejde. Jeg modtog derfor kun Udnævnelsen med dette Forbehold.
For at faa Fart i Arbejdet og overkomme det mest mulige, inden jeg rejser til Europa, lejede jeg et Kontor i »Martha Washington« Hotellet, der har Plads til 400 Gæster. Byens Stemmerets-Forbund har ogsaa her et af sine Hovedkvarterer, saa jeg tog Kontoret lige ved dette. Vi sikkrede os 3 Stenographer, ja, jeg har halvvejs en fjerde. Vi har ligeledes mange frivillige Hjælpere, og vi har gjort et strygende Arbejde. Hundreder af Breve sendes ud fra vort Kontor hver eneste Dag. Jeg kommer her hver Morgen Kl. 9 og bliver til Kl. 5. For at kunne det, maa jeg gaa hjemmefra Kl. halv-ni og kommer først hjem henad seks om Aftenen. Men saa er jeg ogsaa saa udmattet, at jeg intetsomhelst mere kan gøre.
Dette maa være Forklaringen paa min Taushed. Naar jeg først begynder paa mine internationale Breve igen, skal jeg nok holde Eder allesammen i Arbejde.
1ste Februar lægger jeg dette amerikanske Petitions-Arbejde ned, og jeg antager, jeg sejler til Europa den 13de. Det er min Hensigt at blive 10 Dage i London, derfra tage lige til Ungarn, hvor jeg skal holde nogle Foredrag og derpaa straks vende tilbage til London og blive der til Kongressen er afsluttet.
Jeg er ogsaa glad ved, at Tingene gaar godt fremad i Danmark, og at Følelsen for Stemmerettens Betydning bestandigt vokser. Det er ganske som det skal være. Gør nu alt hvad I kan dernede hos Eder for at sende os en god Delegation til London Mødet. Jeg haaber da, at I faar 6 Delegerede og 6 Suppleanter til at overvære Mødet, mon ikke?
For Dem selv ønsker jeg, at 1909 maa have 365 Dage, og at hver af disse maa blive fulde af Sundhed, Lykke og Held til Arbejdet. I Haab om at vi mødes i London, Hjerteligst Deres
Carrie Chapman Catt.
