« Tilbage til søgeresultaterne
Love til Forbedring af Kvinders Vilkaar
Det er ingen Hemmelighed, at vi i Tidernes Løb har faaet mange Forbedringer i vore Vilkaar, dels gennem Love, der er udgaaet fra Mændenes Initiativ, dels gennem Kvinders, støttet af Mænd, og dels gennem Kvinders alene. Om disse sidste er der vel staaet den største Strid, hvorom de foranstaaende Petitioner - udgaaede fra Fru Nørlund - kan overbevise os; men i det store Hele har Fremskridtet for Kvinderne støt og roligt gledet frem ad sin Bane. Vi synes, at vi nu er kommet til en Station, hvorfra man passende kan kaste et Tilbageblik ud over hvad vi i Aarenes Løb har vundet inden den praktiske Udøvelse af den kommunale Valgretslov aabner nye Vidder for os.
1) 10de November 1859 indrettedes en aarlig Eksamen for Lærerinder i Pigeskoler i Kjøbenhavn og Købstæder: 4 Kvinder tog Eksamen i 1860.
Efter Lov 29. Marts 1867 fik Kvinderne Adgang til Ansættelse i kommunale Skoler.
(I 1890 var der 750 Lærerinder ansatte ved de kommunale Skoler og i 1908 omtrent 2000.)
2) I 1863 aabnedes den første Pigehøjskole i Danmark. (Nu kommer der aarlig flere Tusinde unge Piger paa Højskole og dette har været Tilfælde i mange Aar.)
3) 1872 aabnedos Handelsskolen for Kvinder i Kjøbenhavn. (Den ophævedes i 1906.)
4) Den 25. Juni 1875 udstedtes en Kgl. Forordning om Kvinders Adgang til at tage Studentereksamen og de andre akademiske Eksamener undtagen den theologiske.
5) Den 2. Maj 1877 kom en Bekendtgørelse om Kvinders Adgang til at tage Tandlægeeksamen.
6) I 1877 ansattes den første kvindelige Postmesterske.
7) I Juni 1879 ansattes den første Kvinde som Assistent i »Statistisk Bureau.«
8) 1880 blev Lov vedtaget om gift Kvindes Raadighed over alt hvad hun selv fortjener. Ansøgningen herom blev indgivet af Frederik Bajer.
9) I December 1881 nedsatte den første kvindelige Tandlæge sig.
10) Den 12. Maj 1882 kom en Kgl. Anordning om Kvinders Adgang til at tage den almindelige Forberedelseseksamen saavel som de Eksamener, den giver Adgang til.
11) I 1885 fik vi den første kvindelige Læge. (I 1908 angives der at være 29 kvindelige Læger i Danmark.)
12) Den 15. Juni 1887 fik vi den første kvindelige Exam. juris, Frk. Nanna Berg. (G. Borgs Datter).
Ved Højesteretsdom af 9. October 1888 nægtedes hende Ret til at møde som Sagførerfuldmægtig, saa hendes Eksamen blev værdiløs.
13) I October 1888 aabnedes Statens nye Kunstskole for Kvinder.
14) Ifølge Lov af 12. April 1889 indsattes en Bestemmelse saalydende: »Kvinder har lige Adgang med Mænd til at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste og Telegrafvæsenet.«
Under Behandlingen af Lovforslaget i Lønningsudvalget, fik Ordføreren Blem dette ind imod Indenrigsminister Ingerslev’s Protest; men da hele Udvalget holdt paa denne Bestemmelse, gik Ministeren ind paa at tage den; han trøstede sig muligvis med, at Administrationen nok skulde bidrage til at holde Kvinderne ude.
I 1908 var der statsansatte 80 Assistenter ved Statsbanerne og 138 ved Telegrafvæsenet samt 1 ved Postvæsenet. Som Skrivere var ansatte et Par Hundrede.
15) 30. Marts 1892 kom en Lov om Oprettelse i Vejle af et Statsseminarium for Forskolelærerinder og et lignende oprettedes privat i Silkeborg.
16) 30. Marts 1895 aabnede Lov om Tilsyn med Plejebørn Kvinder Adgang til det første kommunale Ombud (som det kaldes).
17) Den 3. Maj 1895 aabnedes den første Husholdningsskole i Sorø af Fru Eline Eriksen. Her begyndte i 1901 Uddannelsen af »Vandrelærerinder« til Vejledning for Husmødre paa Landet. I 1906 er der blevet et særligt Husholdnings-Seminarium under Ledelse af Fru Magdalene Lauritzen.
18) 16. Maj 1895 aabnedes i Kjøbenhavn Fagskolen for Syersker.
19) Den 16. December 1895 fik Kvinder lige Adgang med Mænd til Ansættelse i Statens statistiske Bureau.
20) I Lov af 24. Marts 1899 gives Enker med skolepligtige Børn Adgang til at blive Medlemmer af Skolekommissionen.
21) Den 7. April 1899 udkom Lov om Hustruens Myndighed (som ikke i sig indeslutter hendes Raadighed) og om Formuesforholdet mellem Ægtefæller (Ægtepagt), samt Udvidelse af Hustruens Særeje o. s. v.
22) 20. November 1901 ansattes den første kvindelige Arbejdsinspektør, Frøken Annette Vedel.
23) I Lov af 24. April 1903 om »højere Almenskoler« (Statens Latinskoler) fik Kvinder Adgang til at blive Lærerinder og selv nyde Undervisning i disse.
24) Lov af 15. Maj 1903 om Menighedsraad gav Kvinder Valgret og Valgbarhed til disse ved deres fyldte 25Aar, hvad enten de var gifte eller ugifte, ganske i Lighed med Mænd.
25) I Oktober 1903 aabnedes Købmandsskolen for Kvinder i Kjøbenhavn.
26) Ved Loven af 6. April 1906 fik Kvinder Adgang til at blive Sagførere.
27) 4. Maj 1907 kom Loven om Valg til Hjælpekasser, hvorefter Kvinder faar Valgret og Valgbarhed lige med Mænd.
28) 23. Maj 1907 ansattes den første kvindelige Statskonsulent og Tilsynsførende med Husholdningsskolen. (Fru Birgitte Berg-Nielsen.)
29) I Juni 1907 aabnedes teknisk Skole i Kjøbenhavn for Kvinder, I Provindskjøbstædernes tekniske Skoler havde Kvinderne alt denne Ret.
30) Den 20. April 1908 underskrev Kongen den Lov, hvortil Forliget d. 10. Januar aabnede Udsigt. Møjsommelig havde den kæmpet sig frem gennem Landsting, hvor Død og Svigten af Partiet, borttog den Overvægt, man havde stolet paa. To Officerer af Sø-Etat og Land-Etat meldte sig fra som Stemmende, da de mente derved at tjene Forsvarssagen. Thi uden Valglovens Gennemførelse truedes Landstinget af Opløsning. I Folketinget havde Regeringen - hvis Forslag det var - en født Majoritet og trods Modstand af Socialister, Radikale og Konservative kom Valgretsforslaget lykkeligt i Havn. Spørgsmaalet om den Kamp, der forestaar mellem de politiske Partier, synes i dette Øjeblik at være af større Vægt, end om hvor mange Kvinder der vil faa Valg til Borgerrepræsentationen.
31) 27. Maj 1908 kom Loven om Kvinders Adgang til at blive Fuldmægtige hos Retsembedsmænd.
32) Den 27de Maj 1908 kom Loven om nogle Ændringer i Kvindens Retsstilling. Kvinder kan blive Værger. Enker og ugifte Mødre er fødte Værger for deres Børn. Moderens Samtykke kræves ligesaavel som Faderens til et umyndigt Barns Ægteskab.
