« Tilbage til søgeresultaterne
Første Femaarsmøde for The International Woman Suffrage Alliance
London, 26. April til 1. Maj. St. James Hall.
Atter var vi samlede til vore Møder for alle Landes Udsendinge, der under Hovedbestyrelsens Deltagelse og Mrs. Chapman Catts Præsidium, ved denne Lejlighed ikke alene skulde vælge en ny Fællesbestyrelse men endog forhandle om Ændringsforslag i Alliancens Love, som maatte synes ønskelige og alt længe havde gennemgaaet en forberedende Drøftelse mellem Landene. Delegationerne fra de forskellige Nationer havde mødt ret fuldtallige. Programmerne var overfyldte med Tilbud om Adspredelser, men herom kunde der ikke være Tale for selve Delegationerne, der aandeløs maatte følge Debatterne i de forskellige Sprog og overlade til de i Forhandlingerne mindre interesserede Suppleanter under kyndig Ægide at besøge Kensington Musæet, Hampdon Court, Wycombe Abbey School, British Museum etc. etc. Det var en Slags Forsagelse for os, men vi bleve mere og mere ivrige for vore Pligters Opfyldelse, efterhaanden som de store Spørgsmaal kom frem paa Dagsordenen.
Den Nationale engelske Union for Kvindestemmeret, som har indbudt os, byder os gennem sin Formand, Mrs. Millicent Fawcett, Velkommen, og den Internationale Alliances Præsident bringer vor Tak for at vi maa holde vort Møde i London.
Til Tolke blev Dr. Käthe Schirmacher og Frau Lindemann fra Stuttgart valgte og 2 nye Lande ansøgte om Optagelse; nemlig for Frankrig: »Union National Française pour le Suffrage des Femmes«, Præsident: Mme Jeanne Schmahl og Sekretær: Mme Jane Misme og Belgien: »Union Feministe pour le Suffrage«, Præsident: Mme J. Gilain.
Begge Landes Forbund optoges. Mrs. Chapman Catt gør os opmærksom paa, at hvis ikke en Lov hindrede Østerrig i at danne politiske Foreninger vilde baade Østerrig, Bøhmen og Galizien danne Komitéer for Kvindestemmeret. Man venter paa en Ændring i vore Love ved dette magtfuldkomne Femaarsmøde, hvilken Ændring alene er indgivet for at lægge Vejen aaben for Østerrig og Bøhmen til at optages i Alliancen.
Tillige fortalte Mrs. Chapman Catt om den store Fremgang, der var sket i Island, og at man kun ventede paa det nationale Forbunds definitive Vedtagelse af den alt formulerede Konstitution; hvilket man haaber vil ske i den allernærmeste Fremtid.
Mrs. Madge Donohoe, Formand for Emblem Komitéen, fortæller os til vor Glæde, at vi faar Lov til at beholde Fru Pedersen Dan’s smukke Mærke, og at Lande, der ønsker at bestille Mærket hos Fru Petersen Dan, kan gøre det, og at andre Lande, som selv vil have Retten til at fabrikere Emblemet, maa træffe Aftale herom med Kunstnerinden, som desuden har lagt i Mrs. Chapman Catts Hænder, hvad der skal gøres med Emblemet. Nævnte Regel gælder for det nuværende Firaar. Efter denne Periode skal Alliancen selv have Ret til at fabrikere Mærket.
Mandag Eftermiddag Kl. 2½.
Mrs. Millicent Fawcett var Dirigent.
Hilsener fra Kvinderaadene. Først og fremmest fra det Internationale Kvinderaad, Hovedet for dem alle. Desuden fra det Amerikanske, Britiske, Tyske, Hollandske, Norske, Schweitziske og
Ny-Zeelandske Nationalraad.
Herefter fremtraadte Repræsentanter for Engelske Forbund som fra Skribenternes Liga, Artisternes Liga, Skuespillerindernes Liga og fra Kvindearbejdere i Industriens Tjeneste. Mr. Herbert Jacobs bragte en Hilsen fra Mændenes Liga. Desuden bragtes Hilsener fra Kvindernes Liberale Føderation ved Lady Mc Laren, fra Skotske Kvinders Liberale Føderation, fra det Uafhængige Arbejder Parti (Mrs. Philip Snowden) og fra det Konservative Kvinde Valgrets Forbund.
Tirsdag Morgen Kl. 9½ galdt de Delegeredes Diskussion Bladet: »Jus Suffragii«. Miss Kramers mindede om, at Finantsaaret for Bladet udløber i September, da det nye Kontingent skal betales. Bladet har nu 722 Subskribenter i 25 forskellige Lande. Den internationale Kasse maa betale 12 Pund for at dække Udgifterne. Miss Kramers gør opmærksom paa at 145 af Bladets Læsere har glemt at betale Kontingentet for 1908 - 09, medens 193 alt har betalt for Aar 1909-10.
Tirsdag Eftermiddag Kl. 2½ diskuteredes Kassererens, Mrs. Stanton Coits, Aarsregnskab. Derpaa fremsagdes de 10 Minutters Taler, af hvilke nævnes nogle faa. Mrs. Madge Donohoe fra Australien talte om Victorias endelige Sejr, thi denne Stat havde nu omsider givet sine Kvinder politisk Stemmeret. »Men ligeoverfor England føler vi os skamfulde,« tilføjer hun, »thi England, som er vor Moder, burde have Stemmeret før os, som er hendes Barn!«
Mrs. Rutgers Hoitsema holdt en humoristisk Tale: »Fodboldtspillet i Holland«, hvori hun ligner den hollandske Regerings Optræden ligeover for Kvinderne ved et saadant Spil; snart ruller Boldten hid, snart did. Ministeriet Kuyper jager de gifte Kvinder bort fra deres Stillinger som Telegrafister, ja endog som Lærerinder, saasnart det kommer til Magten. Det afløses af det antiklerikale Ministerium, der - frisindet som det er - straks lader Kvinderne rykke ind i deres gamle Stillinger igen. Efter en Tid kommer Reaktionen atter paa Tronen, og de gifte Telegrafister og Lærerinder maa igen rykke bort.
Fru Betsy Kjelsberg fra Norge taler om personlige Oplevelser: »Seks Aars Erfaringer i Kommunestyret«. Hun fortæller med Liv om den store Virksomhed, der har aabnet sig for Kvinderne i de senere Tider baade som Skatteopkrævere, som Jurymedlemmer og som Skoleinspektorer.
Madame Mirowitch talte om de russiske Kvinders Kamp mod den reaktionære Regering samt om deres interessante Kongres sidste December.
Dr. phil. Petrini fortæller om sit Arbejde med at danne nye Foreninger i Sverrigs høje Nord, der, hvor nye Kræfter maa til for at tage Traaden op, hvor de tidligere Banebrydere maatte slippe. Vi mindedes uvilkaarligt Fru Ann Margret Holmgrens Artikel i vort Blad om hendes Slæderejser i Nordsverrig.
Før Mødet sluttede meddelte Mrs. Chapman Catt, at Fru Qvam vilde bringe den norske Dronnings Hilsen til Alliancen ved den officielle Middag Onsdag Aften.
Onsdag Morgen d. 28. April KL 9½.
Vi nordiske Nationer har altid tænkt det selvfølgeligt, at Valgbarhed følger med Valgretten, og i de forskellige Indrømmelser vi har modtaget af vore Regeringer, er Tvillingparret fulgtes ad Haand i Haand. Dette gjordes vi opmærksomme paa, da Mrs. Dora Montefiore, Miss Honegger og Dr. Schirmacher deltog i en Diskussion om, hvorvidt Alliancens Fordringer sigtede til Valgbarhed saavelsom til Valgret, hvad naturligvis vedtoges. Vi har fundet Spørgsmaalet om Valgbarhed diskuteret i Australien tidligere som en nyere Tanke.
Et andet Spørgsmaal som optoges var det, om Alliancen bestandigt skulde hævde Nationernes Ensstillethed mod Hensyn til deres Repræsentation. Dette vedtoges. Det store »De Forenede Stater« faar ingen større Repræsentation end det lille Danmark.
Herpaa fulgte det mest brændende Spørgsmaal i Forslagene om Konstitutionsændringerne. Det om, hvorledes Betingelserne skulde lyde for at optage et nyt Forbund fra et Land, hvor et tidligere Forbund havde fyldt hele Pladsen. Endnu vaklede Spørgsmaalet mellem 1) Ønsket om, at hvert Forbund skulde kunne gaa direkte ind i Alliancen og intet have at gøre med det eller de tidligere Forbund i Landet, som alt stod som Medforbundne; saaledes var et Forslag forlængst fremsat af Sverrig, ligesom vi forstod, at Mrs. Fawcett skulde have villet dette - og 2) Ønsket om, at de forskellige Forbund i samme Land skulde danne en Fælleskomité, der skulde forhandle med Alliancen paa Forbundenes Vegne, som foreslaaet af Norge.
Der blev stillet et Forslag af den Under-Komité, der blev nedsat, nemlig: at der af Hovedbestyrelsen skulde vælges en permanent Optagelses-Komité bestaaende af Præsidenten og to andre Medlemmer. Denne Komité skulde prøve Ansøgningerne, tage Bestemmelse om dem og i Tilfælde af Optagelse dele Repræsentationen mellem de forskellige Forbund i Landet. Dette skulde kun kunne underkastes Bedømmelse ved Begyndelsen af hvert Firaar.
Dr. Louise Qvam talte imod det internationale Forretningudvalgs Indblanding i hvad der angik hvert Land for sig.
Mrs. Fawcett og Mrs. Despard gav gode Grunde for Ønsket om direkte Indmeldelse af nye Forbund i Alliancen. Mangfoldige Forslag summede om Ørene paa os, og vel begrundede Forslag! Man følte, at hvert Land havde sit eget Syn paa Sagen frembragt af personlige Forhold. Men Schweitz sagde stolt, at vel havde det fem Sprog indenfor sine Grænser, men desuagtet skulde det udmærket kunne overkomme at danne en Føderation i største Fredelighed. I det Hele taget syntes Republikkerne mere velvilligt stemte ligeover Dannelsen af en Føderation indenfor det enkelte Land, og vi hører Rev. Dr. Anna Shaw udbryde: »Hvis et demokratisk Land ikke kan føderere sine egne Forbund i et harmonisk Hele, maa det tvinges hertil!«
Netop denne autokratiske Dom bragte Miss Ford til at foreslaa, at man heller burde henstille til Landet selv, om det nye Forbund vilde danne en national Komité med det alt tilstedeværende Forbund eller foretrække en direkte Indmeldelse i den Internationale Alliance.
Onsdag Eftermiddag KL 2½.
Diskussionen fortsattes. Miss Ford stillede sin Ændring saaledes, at det eller de nye Forbund først skulde søge at faa en national Komité dannet, og om dette slog fejl, kunde det eller de særskilte Forbund gaa ind i Alliancen ved en direkte Optagelse. Ved Afstemningen gaves 39 Ja og 57 Nej; og saaledes faldt Miss Fords Ændringsforslag.
Nu stillede Dirigenten (Mrs. C. C.) Spørgsmaalet saaledes: »om de nye Forbund skulde gaa ind i Alliancen gennem en fælles National Komité med det eller de alt eksisterende optagne Forbund, eller om de skulde tillades en særlig direkte Optagelse«? 57 Delegerede stemte for og 37 imod Føderationsforslaget
Herefter kunde vi altsaa ikke tale mere om direkte Tilslutning og de Lande som tvinges til Sammenslutning maa søge at faa Baandene saa løse som muligt i den fødererede nationale Komité.
Nederlandene foreslog, at det nye Forbund, der søgte Optagelse i Alliancen, skulde stile sin Ansøgning derom til det alt indtraadte Forbund; samt at den nationale Komité skulde bestaa af 7 Medlemmer, valgte i Forhold til de fødererede Forbunds Medlemsantal. Ligeledes foreslog de, at Præsidenten for det først indtraadte Forbund tillige skulde være Præsident for den nationale Komité.
Dr. Augspurg og Miss Ashton modsatte sig denne Ændring. Man debatterede hvorvidt man skulde stemme om, at Ansøgningen skulde stiles til det alt indgaaede Forbund.
Da indgav Dr. Anna Shaw en Ændring til Underkomitéens førnævnte Forslag: »Ansøgningen skulde rettes til en permanent Udvalgskomité«, som var udnævnt af det Internationale Forretningsudvalg. Præsidenten for den Internationale Alliance skulde være Komitéformand. Denne Komité skulde prøve Ansøgningerne, tage Bestemmelse om dem, og hvis det nye Forbund optoges, skulde samme Komité dele den nationale Repræsentation. En Revision af Komitéens Bestemmelser kan først finde Sted ved Begyndelsen af hver firaarig Periode.«
Den sidste Del af Rev. Dr. Shaws Forslag blev ændret derhen, paa Forslag af Dr. Augspurg, at: »Komitéen skal prøve Ansøgningerne, bestemme om dem, og hvis det nye Forbund optages, skal Komitéen meddele dette til det i Alliancen alt optagne Forbund«. Denne Ændring, som støttedes af Norge, blev vedtaget; ligesom Dr. Anna Shaw’s ændrede Ændringsforslag blev vedtaget.
Et Forslag om at faa Præsidenten for det alt optagne Forbund til Formand for den fødererede nationale Komité, vedtoges ikke.
Miss Ashton foreslog: »at kun saadanne Personer, som betaler individuelle og aarlige Bidrag, hvoraf en Del tilfalder det nationale Fond, kan regnes som Medlemmer«. Dette vedtoges.
Det blev foreslaaet samt vedtaget, at det totale Antal af Delegerede skal være ens, hvad enten Landet har ét eller flere Forbund.
Kassereren, Mrs. Stanton Coit, foreslog - og Dr. Augspurg og Miss Kramers støttede Forslaget - at det Beløb hvert nyt Forbund betaler i Alliancen skal være lige saa stort, som om Landet kun havde det ene Forbund optaget. Dette vedtoges.
Torsdag Morgen d. 29. April Kl. 9½.
Man oplæste Forhandlingerne fra Gaarsdagen og de vedtagne Bestemmelser, der var sprogligt affilede, blev oplæste af Mrs. Millicent Fawcett og vandt Forsamlingens Bifald. Den for omtalte Under-Komité’s Forslag om Kvalifikationerne et Forbund bør have for at blive optaget i Alliancen lyder saaledes:
For at vinde Optagelse i den Internationale Alliance maa de nye Forbund § 1) have Kvindestemmeret som eneste Formaal; § 2) høre til et Land, der har Magt til at frigøre dets Kvinder; § 3) enten have lokale Forgreninger eller optage Enkelt-Medlemmer over hele Landet; § 4) (ikke benyttet); § 5) kun optage som Medlemmer Personer, som betaler personlige og aarlige Bidrag til de centrale Beholdninger; § 6) være baserede paa politiske, religiøse eller taktiske Forskelligheder eller paa Medlemmernes forskellige Køn.
Ovenstaaende Forslag debateredes. Rev. Miss Shaw sagde, at alle de Lande, hvor Kvinder havde vundet Stemmeret burde beholdes i Alliancen. Frl. Gustava Heymann betonede, at de nævnte Kvalifikationer kun angik de nye og ikke de alt optagne Forbund. Mrs. Fawcett ønskede tilføjet til § 1: »Medmindre Landet allerede har Stemmeret eller medmindre lokale Omstændigheder gør det umuligt for et nationalt Forbund at blive dannet for Kvindestemmeret.« Mrs. van Eeghen ønskede at indbefatte som Formaal for de optagne Forbunds Arbejde: Opdragelse, som kan berede Vejen for Stemmeretten. Rev. Miss Anna Shaw mindede Auditoriet om, at »Opdragelse« netop er sat som Formaal for Anti-Stemmerets Forbund, og at vi Suffragister skal betragte Besiddelsen af Stemmeret som den bedste Opdragelse til at blive Borgere!« Fru Blauenfeldt forsvarede den Tanke, »at man først skulde opdrage Interessen for de offentlige Anliggender i Folk for at faa dem til at indse Betydningen af Stemmeretten. Hendes Erfaringer havde lært hende, at Propagandaen først maatte begynde med at faa de mest elementære Begreber om Borgerskab ind i Folks Hoveder.« Hun foreslog at bruge et andet Udtryk end »sole object« (eneste Formaal). Miss Guchtenacre, Frau Lindemann, Mme Mirowitch og Fru Münter delte denne Mening. Fru Blauenfeldts Ændring blev ikke vedtaget. Spørgsmaalet om »adult Suffrage«, der nu deler England i forskellige Lejre, blev ved samme Lejlighed forhandlet. Dr. Augspurg forklarede, hvorfor Tysklands
Kvinde-Stemmeretsforbund havde »Adult Suffrage« i sin Konstitution og Frau Lindemann tilføjede, at Tysklands Forbund vilde blive tvunget til at forlade Alliancen, om det udelukkede »Adult Suffrage’s« Forbund. Miss Shaw gjorde opmærksom paa »at hvad vi nu skulde gøre var at tage Bestemmelser om de nye Forbunds Kvalifikationer, der senere hen skulde ville optages og ikke om de nuværendes, som alt er optagne!« Mrs. Donohoe angav at Universal Stemmeret for Mænd i Australien ikke havde været en Hindring for at Kvinder fik Stemmeret og erklærede, at det skulde gøre hende ondt om »Adult Suffrage’s« Forbund skulde blive udelukkede fra Alliancen.
Madame Pellicano fra Italien gav Exempler paa, at Socialister havde givet gyldne Løfter til Kvinderne, men havde glemt at opfylde dem. § 2 blev nu foreslaaet af Miss Shaw og vedtoges. Ligeledes blev § 3 stemt om, og vedtaget. § 4 blev som før antydet ændret. Til mange ansøgende Forbunds Sorg blev det ændret derhen: Et om Optagelse ansøgende Forbund maa mindst have to Trediedels Medlemsantal af det først optagne Forbund (senere tilføjet: naar Ansøgningen indgives). Det vedtoges, § 5 som erklærer, at Medlemmerne af de i Alliancen indlemmede Forbund maa være Personer, der betaler en personlig aarlig Afgift til den nationale Kasse, var alt antaget og sat ind i Lovene. Men da denne Sag maa have en vis Betydning for os - som optaget Forbund - gentager jeg dette til vore Foreninger, da en lille Ændring i den ydre Form let maa kunne gennemføres, som ialfald er en Høflighed at vise Alliancen.
Den sjette Paragraph blev henvist til Udgiver-Komitéen. Vi ser, at den kom til at lyde som følger: »Ansøgende Selskaber fra Lande, der alt har Tilslutning i Alliancen, maa være Nationale Forbund, der adskiller sig fra det oprindeligt optagne Forbund i Politik eller i Religion eller i dets Medlemmers Køn eller har væsentlige Forskelligheder i Konstitution eller Taktik.«
Spørgsmaalet om Forbund, der ønsker Optagelse i Alliancen, er nu bragt til Afslutning.
Man gaar over til de øvrige Konstitutionsændringer. Den Internationale Alliance skal herefter have Fir-Aars Møder istedetfor Fem-Aars Mader. Ved disse skal Valget af det internationale Forretningsudvalgs Medlemmer udføres. Interims-Møder kan foregaa i Mellemtiden og et saadant er stillet os i Udsigt i Stockholm 1911. Naar der tales om offentlige Møder under Kongressen, maa dette være en Sag, der ene sættes i Scene af det Land, som under Kongressen er Vært - tilføjedes senere.
Sverrigs Forslag om ved Kongressen at ændre de Delegeredes Tal for hver Nation fra 6 til 12 vedtoges.
Fredag Morgen d. 30. April Kl. 9½.
Præsidenten forkyndte os, at endog Naturen syntes at sammensværge sig for at hjælpe Kvindebevægelsen, hvorpaa hun læste et Telegram om: at en Prindsesse var født i Holland. Dette voldte megen Glæde og paa Dr. Jacobs Anmodning sendte Alliancen et Lykønskningstelegram. Vi gik atter til spændende Forhandlinger. Vi havde en levende Anelse om at det blev befundet Uret, at en saa fremskudt Gruppe som den skandinaviske, ikke skulde have sin Repræsentant i det internationale Forretningsudvalg.
Fredag Eftermiddag Kl. 2½. Resultatet af Afstemningen blev: Mrs. Chapman Catt enstemmigt genvalgt som Præsident, Mrs. Millicent Fawcett 1ste Vicepræsident, Frk. Annie Furuhjelm 2den Vicepræsident, Mejouffrouw Martina Kramers, Frau Lindemann og Frk. Signe Bergman valgtes som de tre Sekretærer, Mrs. Stanton Coit genvalgtes som Kasserer. Valget gav os adskillige Overraskelser og vi beklagede at have mistet nogle af vore udmærkede Støtter fra det sidste Femaar.
Alligevel maatte vi være glade for, at Finland og Sverrig var bleven repræsenteret indenfor Alliancens Forretningsudvalg.
De følgende Forhandlinger kom til at berøre de indenfor England brændende Spørgsmaal. Vi hørte at vor Vært »National Union«, havde udstedet Indbydelsen til 15 engelske Forbund til at sende »Fraternal Delegates« til Kongressen. Men »Women’s Social and Political Union« havde afslaaet Indbydelsen. Alliancens Præsident fik Anledning til at understrege, at denne Institution maatte holde sig neutral ligeoverfor de forbundne Landes nationale Problemer.
Lørdag den 1. Maj Kl. 9½.
Imidlertid havde Mødet forhandlet Sager der frembragte ofte stærkt bevægede Diskussioner, især naar Englands indre Forhold berørtes. De medforbundne Landes Rapporter blev udsatte fra den ene Dag til den anden og paa den alleryderste Dag - om Lørdagen - blev det foreslaaet, at da Landenes Rapporter dog skulde trykkes, kunde man afstaa fra at høre et 5 Minutters Uddrag fra hvert af dem paa Grund af tilbagestaaende Forhandlinger.
Den reviderede Konstitution oplæstes og blev nu vedtaget i sin Helhed og Kassererens
Aarsregnskab godkendtes af Revisorerne, Frl. Heymann og Frk. Kleman.
Lørdag Eftermiddag KL 2½.
Ved dette havde Forbund, der endnu ikke var optagne i Alliancen, Lejlighed til at frembære deres Hilsener:
Fru Elna Munch, fra det danske Landsforbund, bragte Hilsener fra dette.
Madame Wyenaendts Francken bragte Hilsen fra »The Dutch Bond for Woman Suffrage«.
Frk. Nevander bragte Hilsener fra »Finsk Kvinnoförening«, det ældste Finske Kvindeforbund.
Miss Ford indbragte paa Lady Mc Laren’s Vegne følgende Forslag: »Alliancen anmoder indstændigt de nationale Kvindestemmerets Forbund i hvert Land om at tage nøje Rede paa de Love, som stiller Kvinderne - gifte som ugifte - i uheldige Forhold baade med Hensyn til Ejendom, Løn, Ægteskab, Skilsmisse, Formynderskab for Børn, Opdragelse, industrielle Vilkaar og politiske Rettigheder, og at forklare, naar de forlanger umiddelbar Frigørelse af deres respektive Parlamenter, at de mener, at disse Uretfærdigheder kun kan blive helt fjernede ved Mænds og Kvinders forenede politiske Virksomhed. Kongressen anbefaler at denne Virksomhed til samme Tid sættes i Scene i alle Lande under Aaret 1910«.
Lady Mc Laren talte for sit Forslag og det vedtoges.
Mrs. Chapman Catt overrakte en Adresse til Storbrittanien med Tak fra Alliancen for den modtagne store Gæstfrihed. Mrs. Fawcett gav Takken tilbage fra »National Union for Woman Suffrage Societies« og sagde, at Mødet havde været den største Hjælp for Storbrittanien: »Det er en Hjælp, naar vi føler, at vi ikke arbejder alene, men at vore Søstre arbejder for samme Sag.«
Derpaa sluttedes Møderne.
