« Tilbage til søgeresultaterne

Den internationale Kvindestemmerets Alliance’s Kongres i London

« Se emneord

Rev. Dr. Anna Shaw i Whitefields.

En Kongresuge plejer at strække fra Man­dag Morgen til Lørdag Aften. Kongressen indledes ved en Gudstjeneste samt afsluttes ogsaa ved en saadan I London aabnedes Kongressen ved en Gudstjeneste i »Whitefield«, som er en af de centrale Missioner og for­bundet med »Londons Menigheds Union«. Det er en Kirke, der kun aabner sine Døre for Mænd. Men da det netop er Mænd, der skal paavirkes for at Kvinderne kan faa Valgret, var Rev. Dr. Anna Shaw’s Valg godt. Mrs. Millicent Fawcett, der nu beskyldes for uvil­ligt Sindelag mod de demonstrerende Kvinder, viste her, hvor uretfærdig denne Beskyldning er, thi hele hendes Indledningstale var en Appel til Gunst for dem. »Sig mig engang, om I ikke selv har grebet til Voldshandlinger, naar I har villet tilrive Eder politiske Rettig­heder? Brændte I ikke Nottingham Slot? Ødelagde I ikke store Dele af Bristol? Hvor liden Skade har saa ikke Kvinderne gjort og hvorfor er I saa strenge mod »The Militant Tactic’s« Kvinder?«

Dr. Anna Shaw forestilledes for den mand­lige Menighed i den tætfyldte Kirke. Hun hilstes med Enthusiasme og hele Forsamlin­gen rejste sig. Hun gik straks lige løs paa Sagen:

»Demokratiets store Bølge, som nu gaar Verden over, bringer ny individuel Magt og ny individuel Opfattelse af, hvad der er Vær­dighed og hvad der er Menneskeret, og den har ogsaa ført en ny Opfattelse med sig, om hvad der er Kvindelighed. Thi det er en absolut Umulighed for Mænd at frigøre sig fra en Slaves Stilling - den være sig aandelig, fysisk eller økonomisk - og lade Kvinderne blive i den. Det er umuligt for Kvinder at høre Frihedens Kalden og ikke svare derpaa. Det er umuligt at en Impuls eller Indflydelse skulde kunne berøre Mænde­nes Hjerter uden at berøre Kvindernes! I siger til Børnene: »Gaa hjem til eders Mødre og kom ikke ud paa eders Fædres farlige Gader!« De Kvinder, som staar i Kvinde­bevægelsen, vil netop have den Magt, der erholdes gennem Stemmeretten for at hjælpe Mændene med at gøre Vilkaarene bedre udenfor Hjemmene. Børnene lærer i Hjem­mene at love rent og sandt men fra Gaderne kommer der en modsat Lære. Børnene følger ikke alene deres Forældre men det Samfund de lever i. Baade Du og jeg giver Samfundet det, som er i os. I Mænd har givet det en stor materiel Kraft og stor financiel Indfly­delse, men dette er ikke nok! Samfundet behøver tillige en stor moralsk og aandelig Kraft. Hvad vore Regeringer i dette Øje­blik trænger til er netop Kvindelighedens og Moderskabets store moralske og aandelige Kraft. Thi Regeringen har ikke alene An­svar for det materielle Liv men ogsaa for det moralske. Næsten ethvert Problem, der er lagt foran Regeringen, er lige saa vel et ethisk Problem som et økonomisk.«

Dr. Anna Shaw forstod at gribe sine Til­hørere om Hjerterne, dette maatte vi sande. Vi otte af Kongressens Damer, der sad paa Tribunen paa hver Side af Prædikestolen, kunde ret iagttage den levende Interesse hvormed denne usædvanlige Samfundsprædiken fulgtes, idet vi saa Lys og Skygge veksle paa Til­hørernes Ansigter. Og saaledes var Kongressen indviet. Vi Indbudne fik siden en Kop The i Rev. Sylvester Horne’s Bibliothek eller Dag­ligstue sammen med Mrs. Millicent Fawcett og Dr. Anna Shaw, der endnu var for greben af de vide Udsigter hun havde ført sine Tilhørere ud i til ret at kunne tage Del i vor dagligdags Tale.