« Tilbage til søgeresultaterne
Resolutioner fra Den Internationale Kvindestemmerets Kongres i London 1909
Delegerede fra 21 Lande, der er forsamlede i London til det første Fomaarsmøde for »den Internationale Kvindestemmerets Alliance« og repræsenterer den organiserede Kvindestemmerets Bevægelse gennem hele Verden - forener sig i følgende Resolutioner:
»Vi glæder os over Alliancens hastige Vækst fra otte nationale Forbund i sin Begyndelse i 1904 til en og tyve Forbund nu i 1909.
»Vi giver med Stolthed Indberetning om de to store Sejrvindinger, som er fuldførte siden vort første Møde, som holdtes for fem Aar siden i Berlin, nemlig: to europæiske Landes vundne politiske Stemmeret for Kvinder. Først Finland, som i 1906 gav politisk Stemmeret til Kvinder paa samme Betingelser, som den udøvedes af Mænd; dernæst Norge, som i 1907 gav politisk Stemmeret til Kvinder med en ringe Skattepligt, der ikke forlangtes af Mænd, hvilken Begrændsning Regeringen nu foreslaar fjernet. Kongressen, beslutter at bede Fru Qvam - Repræsentant for den norske Regering - om at overbringe Hds. Majestæt Dronningen af Norge dens dybtfølte Tak for hendes naadige Budskab, der udtrykker Haabet om, at Arbejdet i den Internationale Alliance skal blive til Bedste for Hjemmene som for Kvinderne. Videre besluttes at udtrykke den faste Overbevisning, at det bedste Middel til at virkeliggøre disse Forhaabninger vil være, naar alle Lande sættes i Stand til at følge Norges Eksempel ved at give deres Kvinder politisk Stemmeret.
»Vi lykønsker Danmarks Kvinder til i 1908 at have modtaget kommunal Stemmeret og vi lykønsker dem til at have udøvet denne paa en saa klog Maade ved Valgene dette Aar. I Kjøbenhavn har 70% af Kvinderne afgivet deres Stemme, og syv af dem er blevne indvalgte i Borgerrepræsentationen i Hovedstaden, ligesom syv % af de valgte Sogneraads- og Byraadsmedlemmer Landet over har været Kvinder.
»Vi lykønsker Sverrigs Kvinder til, at Skatteydernes kommunale Valgret, der i næsten 50 Aar er udøvet af ugifte, uafhængige Kvinder, nu er bleven udvidet til gifte Kvinder, og at baade gifte og ugifte Kvinder er blevne valgbare til alle Embeder, hvortil de er Vælgere.
»Vi lykønsker Islands Kvinder til at være blevne valgbare til de kommunale Raad, hvortil de længe har været Vælgere samt til Valget af fire Kvinder til Hovedstaden Reykjavik’s Byraad (som har 15 Medlemmer). Vi lykønsker dem til Valget af en ny Minister i Island, som er en glødende Forkæmper for Kvindernes Stemmeret. Ligeledes lykønsker vi til, at en Majoritet af alle Kvinder i Island har undertegnet en Petition for Kvindestemmeret, og at Islands Althing har lovet at vedtage Ansøgningen om kort Tid.
»Vi lykønsker Frankrigs Kvinder til at have opnaaet den første Anerkendelse af deres Ret til at stemme, idet de er blevne valgbare til at sidde i Handelsraad. Saasnart de er blevne indvalgte her, har de dermed tillige faaet Ret til at stemme ved Handels-Domstolene. Vi lykønsker tillige Italien til at have faaet en lignende Ret i Udsigt om føje Tid.
»Vi lykønsker Tysklands Kvinder til at have faaet en Lov, som sikkrer dem Retten til at danne politiske Foreninger i hole Riget naar undtages i tro Stater. Det er lykkedes dem i Løbet af et Aar at danne Kvindestemmerets Forbund, som er optagne i deres nationale Union.
»Vi lykønsker Italiens Kvinder til deres første Kvindekongres, hvor Kvindestemmerets Resolutioner blev vedtagne med Enthusiasme, samt til den Støtte, der blev givet dette Spørgsmaal ved det nylig stedfundne Parlamentsvalg. Og vi lykønsker Kvinderne i Italien, Schweitz, Frankrig, Belgien, Ungarn og Serbien til Dannelsen af nationale Kvindestemmeretsforbund i Løbet af de sidste fire Aar. Vi protesterer mod Østerrigs Love, som forbyder at danne saadanne Foreninger.
»Vi udtrykker hermed vor Sympathi for de russiske Kvinder, som under frygtelige Vilkaar maa stride for deres egen Ret samt for hele Folkets. Vi meddeler med Tilfredsstillelse, at de fik Tilladelse til - om end under strænge Indskrænkninger - at holde en stor og vellykket Kvindekongres i December 1908.
»Vi har med Glæde modtaget Underretning om, at i Tyrkiets almindelige Bevægelse henimod Frigørelsen er et Forlangende fra Kvinderne fremkommet om at faa Stemme i Regeringen, hvilket vi haaber, det ungtyrkiske Parti vil indrømme dem.
»Vi lykønsker Nederlandenes Kvinder til, at i 1905 blev en Stats-Komité - bestaaende af syv fremragende Mænd af alle Partier - udnævnt af Regeringen til at tage Konstitutionens Revision under Overvejelse; - at et Stemmetal af 6 mod 1 af denne Komité anbefalede at fjerne alle Hindringer for Kvindernes Valgbarhed, og at Regeringen snart efter indbragte et Lovforslag, i hvilket Kvinders Valgret og Valgbarhed var muliggjort. At dette ikke blev bragt videre skyldes kun den ene Grund, at Regeringen faldt. Upaatvivlelig er dette Forslags Fremlæggelse kun udsat.
»Vi lykønsker Kvinderne i Syd-Afrika til, at to Stater af de tre der tilsammen danner deres »nationale Kvindestemmerets-Forbund«: »Kap Kolonien« og »Transvaal« alt har modtaget Kommunal Stemmeret, og at en Petition for samme Maal i fjor gik igennem i Natal’s Parlament. De politiske Ledere har Sympathi med Bevægelsen, og der er al Grund til at haabe, at det første Parlament for et »Forenet Syd-Afrika« vil skænke Kvinderne politisk Stemmeret.
»Vi erindrer med dyb Tilfredsstillelse, at Kvinderne fra Ny Zeeland i samfulde 16 Aar har havt Nydelsen af fuld Stemmeret. De vedbliver at vise Verden ved deres vise og trofaste Udøvelse af deres Pligter som Stemmegivende, hvor vel udrustede de er for dette Privilegium, og hvor meget Regeringen har profileret af denne Samvirken. Endvidere glæder vi os over Fuldendelsen af Kvindernes Stemmeret i Australien, som skete, da Kvinderne i Victoria sidste November fik politisk Stemmeret. Kvinderne har givet fyldestgørende Vidnesbyrd om deres Modenhed, saa at det Eksperiment, der begyndte i 1894, nu har kulmineret ved at der tildeles dem fuld Stemmeret i hver Stat saavelsom i den fødererede Regering, ligesom samme Ret er udøvet af Mændene. Det Faktum, at alle Borgere i en hel Verdensdel har en lige Repræsentation, maa opmuntre Kvinderne i andre Lande i deres Kamp for at nedbryde de unaturlige Skranker, som er rejste ved uretfærdige Love for Stemmeretten.
»Vi udtrykker vor Glæde over, at der i de Forenede Stater i Amerika i de sidste faa Aar er sket en saadan Opvækkelse af Kvinderne til Forstaaelse af Stemmerettens Betydning som aldrig før; de opfatter nu som aldrig tidligere Uretfærdigheden af deres Underordnethed i en Nation, der er grundet paa individuel Repræsentation, og at de Forbund, der er dannede for andre Formaal nu i Snesevis forlanger fuld Stemmeret. I de sidste to Maaneder har tusinde repræsentative Kvinder fra Ny York mødt for Lovgivningen dér som Anbefalere af Kvindestemmerets-Petitionen; 1600 i Illinois og 2000 i Massachusetts; Arbejdernes Organisation - næsten uden Undtagelse - erklærer sig i Favør af Kvindestemmeret; Pressen yder langt mere Opmærksomhed og Sympathi for denne Sag end før, og i de tre Stater: Washington, Oregon og Syd-Dakota er Spørgsmaalet sat til et Referendum i 1910, og alle Tegn tyder paa Sejr.
»Vi udtrykker vor Glæde over den nylige Henvendelse af Toronto’s Byraad til Dominion’s Parlament for at skaffe Kvinderne fuld Frigørelse, og over, at paa den Dag, da Spørgsmaalet skulde forhandles, gik en Deputation af 1000 Kvinder til Premierministeren i Parlamentet for at støtte Petitionen.
»Vi lykønsker Storbrittaniens Kvinder til at være blevne valgbare i 1907 til Medlemmer af Grevskabs-Raad og By-Raad saavelsom til Stillingen som Borgermester og Maire; ligeledes til Valget af en Kvinde-Borgermester og af adskillige Raadmænd. Vi indberetter med Glæde, at i Storbrittanien er Kvindestemmeret nu et Spørgsmaal om praktisk Politik, som det mærkes ved Vælgernes Interesse for denne Sag og ved den organiserede Modstand af Bevægelsen, som aabenbarer en Erkendelse af det Fremskridt, som den har gjort.
Den store og vedvarende Forøgelse i Medlemsantallet af alle Kvindestemmerets Foreninger og den store Tilgang af Kvindeforbund, der er dannede i forskellige Arbejds-grene, der repræsenterer omtrent en Million Kvinder (se Billederne) viser, at de Kvinder, der har praktisk Erfaring og Ansvarsfølelse i alle Samfundets Klasser nu staar forenede i den ene Sag: Forlangendet af en direkte Andel i deres Lands Regering.
»Vi giver et hjerteligt Velkommen til Dannelsen i forskellige Lande af Mænds Liga’er for Kvindestemmeret. De er udrundne af en ægte Retfærdighedstrang og har et rent, uselvisk Maal. For første Gang bringer disse os en direkte politisk Indflydelses Magt ind i vor Kamp.
»Vi bekræfter herved den Resolution, der blev vedtaget ved Amsterdam-Kongressen i 1908, nemlig: at det er Kvindernes ligefremme Skyldighed i nærværende Øjeblik at sikkre sig al Støtte og Samvirken af Kræfter, der er gunstig stemte for Kvindernes Valgret - uden Hensyn til disses politiske eller religiøse Forgreninger - alt for at forebygge Forviklinger med ydre Sager. At det er Kvindernes Skyldighed at forlange Stemmeret paa samme Vilkaar, som den er givet eller kan blive givet til Mænd, og at overlade al ønsket Udvidelse til senere Bestemmelse af baade Mænd og Kvinder.
»Vi beslutter, at denne Kongres, der fastholder Historiens Erfaringer, skal anraabe de nationale Forbund om ikke at lade sig paavirke til Udsættelse af deres Fordring af Kvindernes Frigørelse til Bedste for nogen anden Sag, det være sig for at fremme Mænds Stemmeret eller til Bedste for nogetsomhelst politisk Parti.
»Vi udtrykker herved denne Kongresses store og dybtfølte Taknemmelighed for den nye Aand af Kammeratskab og gensidig Forstaaelse, der er vokset op gennem den Internationale Alliance, som sammenbinder Kvinderne i alle Nationer og vokser i Styrke med hver følgende Kongres. Denne Aand vil - naar den føres ud i det politiske Liv - sætte dem i Stand til som »Vælgere« at bidrage med et Element, som hidtil manglede, henimod den fredelige Løsning af andre store, internationale Problemer.«
