« Tilbage til søgeresultaterne

Valgretsgruppen

« Se emneord

Nexø og Omegns Kvindevalgretsforening.

Formand: Fru Doctor Boesen.

Vi har den Plan af og til at give en Be­retning om de forskellige Klubber og For­eninger der henhører under Gruppen. Kvindevalgretsklubbens Virksomhed faar De jo ofte Beretning om. Idag vilde jeg bede Dem om at følge mig »over Sø og salten Vove« til Bornholm.

Denne Ø var i min egen første Levetid isoleret om Vinteren; intet Dampskib havde man, den lille Jagt »Ørnen« besørgede Posten, og den dukkede saa dybt ned i de fraadende Bølger, at man troede den aldrig skulde komme op igen. Men Bornholmerne, der var til den Grad afskaarne fra Moderlandet, at de gladeligen dansede og holdt Fest et helt halvt Aar efter at Hs. Majestæt Frederik den 6te havde lukket sine Øjne, uden at ane noget herom, de maatte sørge for at holde Humeuret oppe ved egne Hjælpekilder. En vis Kunstsands, Kunstlængsel har vel ogsaa ligget dem i Blodet. Gav vi ikke Danmark en Zahrtmann? den Maler, der havde drømt sig saaledes ind i Eleonora Kirstines Ulykker og Flugtforsøg fra Hammerens Taarn, at hans Pensel altid vendte tilbage til hende og viste os den store Kvinde, der aldrig lod sig kue. Og gav vi ikke Danmark en Herold? Hvor mangen Drøm maa han ikke have drømt ved Johns Kapels Klipper, som staar saa rodfaste og trodser de buldrende Bølger, der skulde ville ryste dem ned, om de kunde.

Hos dem lærte han »at kæmpe og at sejre«. Men ganske i al Almindelighed vendte Born­holmerne sig mod deres Theater. De fik en fast Stok af udmærkede Skuespillere. De havde deres Fru Heiberg, deres Michael Wiehe. Nu maa de ikke trække haanende paa Smilebaandet, mine Damer, thi denne Michael Wiehe, det var den bekendte Lieutnant Ancher, Helten fra Dybbøl, Skandse Nr. 2, som gav sit Liv for sit Fædreland.

De synes nok jeg kommer vel langt bort fra Kvindevalgretten, men jeg vilde blot for­klare dem, mine Damer, hvorledes der er gaaet »Theater« i vor Søster: Nexø og Omegns Kvindevalgretsforening!

Under Sommerens Løb 1907 blev denne Forening foreløbig dannet. Den vandt fastere Form om Efteraaret. Et Med­lem skal rejse bort fra Landet. Man holder en Fest for hende og vi gengiver herved det Bil­lede, der benyttedes som Om­slag for en Sang. Vi ser i alfald, at Foreningen har opnaaet en betydelig Størrelse, og at den er i godt Humeur. Fru Christine Jork var Formand i hint første Aar.

Baade Tegning og Sang skyldes Dr. Boesen.

Hermed følger 3 Vers af den Sang der blev sunget.

 

»Som frie, ubundne Kvinder

vi frit vil aande som Mænd,

og Stemmeret nok vi vinder

naar samlet vi kræver den.«

 

»Og først og fremst vil vi stemme

og vælge til Thing og til Raad,

alt længe nok sad vi hjemme

mens Love ved Mænd blev Daad.«

 

»Med Kraft vor Sag vi vil fremme

ej Retfærds Krav vorder træt,

vi ude saa vel som hjemme

vil Lighed som Livets Ret«

 

I 1908 havde Foreningen 2 Møder. Ved det første læste Hr. Doctor Boesen P. A. Rosenbergs Skuespil »Politik« op. Ved det andet holdt Fru Svinding, udsendt af »Københavns Kvindevalgretsforening«, et Fo­redrag. Ved begge Lejligheder havde »Ikke-Medlemmer» Ad­gang.

17. Marts 1909 fik vi fra Formanden, Fru Doctor Boe­sen, Beretning om hvorledes Foreningen vilde holde et Møde 14 Dage før Valgene, som blev aflyst paa Grund af en frygtelig Snestorm. Det blev senere holdt, men for silde til at opnaa noget. Det eneste Emne Foreningen havde til at opstille som Byraadsmedlem havde sin Mand som Nr. 1 paa Socialde­mokraternes Liste. Om Foreningen i Nexø end ikke samlede sig for at faa en Kvinde valgt til Byraadet, saa be­nyttede Medlemmerne med Iver deres Stem­meret.

»Nexø kvindelige Vælgere! Stemmeret giver Stemmepligt! Mød paa Raadhuset!«

prydede alle Byens Hjørner i tommehøje Bog­staver.

 

Nexø og Omegns Kvindevalgretsforening. 22. Januar 1909:

1) Foredrag om »Ejendomsret« af Hr. Skoleinspektør Kristensen.

2) Forslag til Lovændringer.

 

Den 28. Februar:

Foredrag om »Kvinders Retsstilling« af Hr. Overretssagfører Munch-Petersen.

Den 2. Marts var indvarslet til en Gene­ralforsamling, der aflystes paa Grund af Sne­storm.

Den 9. Marts afholdtes Generalforsam­lingen.

Den 16. November Møde til Drøftelse af det forestaaende Valg til Ligningskommissio­nen.

Den 21. November Foredrag om »Stats­forfatning og Statsforvaltning« af Hr. Adjunkt Holbech fra Rønne.

 

1910.

Den 25. Januar afholdtes Foreningens ordinaire Generalforsamling.

Fru Boesen, Formanden, skriver til mig 3. Febr., at Foreningen arbejdede med et sta­dig forøget Underskud. For­eningens Damer blev da enige om at afholde en Bazar i min­dre Stil for at skaffe Penge til at virke med. Man samledes nu en Gang om Ugen for at forarbejde forskellige Ting til Bortsalg.

Den 12. og 13. Marts af­holdtes en Bazar til Fordel for Foreningen. Medlemmerne havde ved en Syforening til­vejebragt mange smukke Gen­stande. Der blev ikke bedt om Gaver.

Bazaren gav et Overskud at 414 Kr.

Den 2. Juni:

En vellykket Festlighed i An­ledning af Bazaren. Der blev paa Theatret spillet en Revy, for­fattet af Dr. Boesen. Af de ind lagte Sange gjorde en »Kaffevise« stor Lykke som særlig pas­sende til Lejligheden.

Vi gengiver det ene Vers:

 

»Dyrt det er at leve, kun Underskud vi har!

saa snakkede Bestyrelsen om Sagen,

fik saa en Idé: vi laver en Bazar.

Bazarer trækker, det er klart som Dagen!

Salen først vi pynter, som var det til en Fest,

Gevinster skal i Masse nok vi skaffe!

Og et Konditori, hvor hver en tørstig Gæst -

Ja - og saa vi selv - kan faa en rar Kop Kaffe!«

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder