« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindens Valgret og Valgbarhed i Folketinget den 11. Marts 189O.

Af: Fredrik Bajer

« Se emneord

Ved en Misforstaaelse er det Rygte opkommet, at der i sidste Rigsdagssamling har været stemt om Kvindens Valgret og Valgbarhed.


Sagens Sammenhæng er følgende: Lige som flere Gange tidligere havde Berg m. fl. indbragt et stort Lovforslag om de kommunale Valg. Paa dette var ogsaa Kvindens Valgret og Valgbarhed foreslaaet.


Da Lovforslaget kom til 2den Behandling den 11. Marts, var der stillet flere Ændringsforslag. Et af disse, af Lavridsen og J. Sørensen, gik ud paa, at Kvinden kun skulde have Valgret ved de kommunale Valg, saa at Bestemmelsen om Valgbarhed udgik.


Dette Ændringslovforslag begrundedes af J. Sørensen saaledes: "Jeg har ikke noget imod, at selvstændige Kvinder har Valgret, men derimod har jeg ønsket, at det kom til at foreligge som Afstemningspunkt, om Kvinder ogsaa skulde være valgbare til Kommuneraadene saavel i Byerne som paa Landet. Forøvrigt har det heller ikke været mig rigtig klart, hvilke Kvinder det egentlig er, der menes i Lovforslagets § l; jeg har ikke været sikker paa, om det ogsaa var den gifte Kvinde, eller om det kun var gifte Kvinder, naar der var oprettet Ægtepagt. I det Hele kunde det maaske være ønskeligt at faa dette Spørgsmaal klaret lidt mere; jeg lægger ikke saa overdreven stor Vægt paa, om Forslaget bliver vedtaget eller forkastet, men jeg har dog ønsket at bringe det frem som Afslutningspunkt."


Den næste Taler, Bajer, sagde, idet han omtalte de af Lavridsen og J. Sørensen stillede Forslag: "Jeg kan naturligvis ikke stemme for deres første Ændringsforslag om, at Kvindens Valgbarhed skal udelukkes fra denne Lov, men paa den anden Side tror jeg heller ikke, at det er Øjeblikket til at optage en indgaaende Forhandling om dette Spørgsmaal. Der foreligger imidlertid her et Afstemningspunkt, hvor man kan se Tingets Mening i saa Henseende. Naar det ærede Medlem omtalte § l og sagde, at det var tvivlsomt, hvor vidt den gifte Kvinde kommer med, saa forekommer det ogsaa mig, at det kan være nogen Tvivl underkastet. Der staar i § l, c, at Kvinden ikke kommer med, naar hun er ude af Raadigheden over sit Bo; men det er den gifte Kvinde i Reglen,


særlig hvor der er Formuefællesskab, og det blider altsaa kun den gifte Kvinde, for hvis Skyld der er sluttet Ægtepagt, der vil kunne komme med. Jeg berører dette Punkt for at vise, at flere omfattende Spørgsmaal om Ægtefællernes indbyrdes formueretlige Stilling maa løses, førend vi for Alvor kunne tage fat paa den gifte Kvindes Valgret og Valgbarhed."


Som Ordfører for Forslagsstillerne udtalte derefter Berg: "Jeg havde ikke trot, at det ærede Medlem fra Ringsted (Lavridsen) og Skanderborg (J. Sørensen) vare saa rædde for Kvinden, at de tro, at hun vil vende op og ned paa Komnmnalraadene, hvis hun bliver valgbar; thi Sagen er den, at hun jo maa have nogen til at vælge sig for at komme ind, og selv om hun ogsaa kommer ind, hvorfor skulde der være saa megen Fare forbunden dermed? Det er Mændenes Svaghed, de ærede Medlemmer frygte for mere end for Kvindens Styrke, naar de ville nægte Kvinden Valgbarhed ved denne Lejlighed, medens de ellers ved andre Lejligheder har talt for den, f. Ex. for hendes Valgbarhed til at sidde i Skolekommissionen og hendes Valgbarhed med Hensyn til Bestyrelsen af de fattiges Kasse. Jeg forstaar ikke dette rigtig, men jeg skal i øvrigt ikke opholde mig videre ved det.


- Det er kun et lille Skridt fremad paa Banen til Ligestillelse for Kvinden i det offenlige Liv. Her gælder det kun de kommunale Anliggender, og hvad vilde de Herrer saa sige, naar hun bliver valgbar til dette Ting? Tro de, at det bliver til Skade for det offenlige Liv? Jeg betvivler det meget og tror tværtimod, at vi bliver langt skikkeligere end nu, og bliver vi det ikke, bliver vi dog nødte til at lade, som om vi vare det." Taleren forklarede nærmere de Bestemmelser, han havde foreslaaet, og kom derved ind paa det af den foregaaende Taler rejste Spørgsmaal om den gifte Kvindes formueretlige Stilling. Da hun - sagde han - "efter vor Lovgivning i Reglen ikke har Særeje eller Raadighed over Boet, og som Følge deraf heller ikke svarer Skat, saa er hun, saa længe dette Forhold vedvarer, udelukket fra Valgret. Bestemmelsen har imidlertid den Fordel, at hvis vi kommer til en anden og fornuftigere Ordning af dette Forhold, i Følge hvilken hun bliver berettiget til at have Særeje og til at indtage en særlig Formuestilling, altsaa ogsaa bliver et Objekt for Skattepaalæg, saa træder hun uden ny Bestemmelser i Valgloven ind i de Rettigheder, som § l giver. Og jeg formener, at hun allerede nu ved Ægtepagt, naar hun altsaa har en bestemt Særformue, som kan belastes med Skat, og hun altsaa er raadig over sit eget Bo, ganske vist er valgberettiget i Henhold til § 1. Hvorfor hun ikke skulde være det i Følge Principet, forstaar jeg ikke, naar man dog holder paa, at de, der har udredet Skat, skal have Valgret."


2den Behandling af dette Lovforslag blev ikke sluttet, og Ændringsforslagene altsaa heller ikke afstemte. Af Grunde, som ikke vedrørte Bestemmelserne om Kvindens Rettigheder særlig, blev 2den Behandling nemlig stanset og Lovforslaget henvist til et Udvalg paa 11 Medlemmer. Dette valgtes den 13de Marts, og kom til at bestaa af følgende: J. Sørensen, Ousen, Lavridsen, Christoffersen, Bajer, Dalsgaard, H. Hansen, N. Andersen (Odense 2) O. Scavenius, Berg og E. Sørensen.


I Udvalgets 1ste Møde valgtes til Formand: Bajer, og til Sekretær: J. Sørensen. Desværre tillod Rigsdagens Slutningstravlhed ikke at tilendebringe Udvalgets Arbejde inden den 1ste April. Men det fik dog gjort et Forarbejde, som vil kunne være til Gavn for Sagens Fremme, naar Lovforslaget i Begyndelsen af næste Rigsdagssamling atter indbringes, og bliver i henvist til samme Udvalg.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner