« Tilbage til søgeresultaterne
Martina G. Kramers
92 Kruiskade, Rotterdam.
Hvem av medlemmerne inden de den Internationale Kvindestemmerets Alliance tilsluttede foreninger verden over, kjender ikke det navn og den adresse! Martina Kramers er blit den centrale person for os utlændingers bevissthet, likesom hendes hjem, 92 Kruiskade, Rotlerdam, er blit det sted hvortil alle forespørsler og alle efterretninger fra foreningslivets kampe, seire eller nederlag sendes. Og det er utrolig hvad Martina Kramers vet! Hun er inde i alle landes konstitutioner, følger med i arbeidet i alle landes nationalforsamlinger og kjender de forskjellige partiers stilling til kvindestemmeretten i alle de 22 lande som er tilsluttet Alliancen. Spør hende om Bøhmen, og du vil straks faa besked om forholdet og kampen mellem czeckerne og tyskerne der! Eller om Bulgarien, saa klarer hun det med! Martina Kramers er international i dette ords videste betydning. International i følelser, og international i tænkesæt. Naar man hertil føier at hun, foruten sit eget, taler 4 andre sprog flytende, nemlig engelsk, tysk, fransk og italiensk, og da hun har studeret Vulfila’s gotiske bibeloversættelse, ogsaa forstaar de 3 nordiske sprog, var det næsten en selvfølge at hun som ingen anden var den rette person til i 1905 at overta stillingen som protokolførende sekretær i den nystiftede alliance.
Martina Kramers var ikke tilstede i Berlin, da I. S. A. stiftedes, men da Holland var utset til at beklæde den protokolførende sekretærstilling, mottok en av de tilstedeværende hollandske delegerede valget i den bestemte hensigt at la den overføre paa Martina Kramers. Det var et saa meget sværere arbejde Martina Kramers her paatok sig, som hun i 1904 var valgt til samme stilling ogsaa i »Det Internationale Kvinderaad«, en post hun indehadde indtil 1909, da hun frasa sig den. Og fra det aar har hun koncentreret alt sit arbeide om Stemmeretsalliancen. Det var ogsaa en nødvendighet, for da det ved kongressen i Kjøbenhavn i 1906 blev besluttet at Alliancen skulde ha sit eget organ, blev Martina Kramers dettes redaktør.
Her kommer hendes sprogkundskaper hende rigtig til nytte. Meningen med »Jus Suffragii« er jo den at det skal indeholde og meddele beretninger om kvindestemmeretsarbejdet i alle de lande som er indlemmet i Alliancen. Og disse beretninger skal komme fra vedkommende land selv, og indsendes inden den 5te i hver maaned. Uteblir den, faar man en mindelse i form av et grønt postkort med en høflig anmodning. Og hvis man fremdeles er efterladende, ja, saa tar »Jus Suffragii«’s redaktør fat paa vedkommende forsømmelige lands aviser og tidsskrifter, som i rik mangfoldighet oversvømmer hendes skrivebord, og finder der noget for bladet, som hun saa oversætter til engelsk, og ofte ogsaa til fransk, efterat det ved Alliancens møte i Amsterdam i 1908 blev besluttet at »Jus Suffragii« ved siden av sin engelske utgave ogsaa skulde utgis paa fransk.
Det hadde længe været en sorg for Martina Kramers at dette ikke kunde ske regelmæssig. Den økonomiske side spiller her som overalt en vigtig rolle, og subsidierne som de romanske kvinder skulde yde, har hittil ikke strømmet særlig rikelig til hendes kasse. Imidlertid har en russisk dame tat sig av saken, saa fra september 1910 kommer bladet indtil videre ogsaa regelmæssig paa fransk.
Det er naturlig at et menneske som Martina Kramers, der staar i saa meget internationalt arbejde, interesserer sig for tanken om at faa et verdenssprog. Hun har da ogsaa selv studeret disse, og fundet at det bedste av de kosmopolitiske sprog er »Ido«. Martina Kramers er imidlertid ikke tilhænger af det lavede sprog i den forstand, at hun mener at alle de levende sprog litt efter litt burde forsvinde. Nei, det er som et praktisk middel hun vil bruke »verdenssproget«. Ved de internationale kongresser, og i de internationale tidsskrifter. Det staar for hende som et stort økonomisk spørsmaal, idet tid, kræfter og penge ved det vilde indvindes og kunne brukes til andre ting. Og det er visst: om vi hadde »Ido« som fælles sprog ved vore internationale møter, vilde vi vinde 2 gange den tid vi nu bruker! For ikke at tale om hvor trættende det er for de av de delegerede, som er saa heldige - eller i dette tilfælde kanske uheldige - at forstaa alle de 3 sprog, som vor arme tolk, den udmærket dygtige Dr. Käthe Schirmacher, hver gang der siges noget, maa tolke 2 gange!
Ogsaa i sit hjemland har Martina Kramers utført et stort arbejde for kvindesaken og stemmeretten. Hendes far var direktør for et bekjendt »pensionat for unge mennesker av den høiere stand«, det berømte »Noorthey«, som laa ikke langt fra Leyden. Kong Wilhelm den 3dies ældste søn, tronarvingen, tilbrakte blandt andre, nogen aar ved dette institut. Senere forflyttedes Hr. Kramers til Rotterdam, idet han overtok stillingen som skoleinspektør der, hvilken han indehadde til sin død i 1896. Martina var den yngste av 5 søskende, og er født 24de juni 1862. Forældrene ønsket at hun skulde utdannes til lærerinde, hvilket stemte overens med hendes egne ønsker, og det skedde da ogsaa. I den anledning fik hun endel statsstipendier, men da det kom til stykket, syntes ikke Martina Kramers om at være lærerinde ved nogen skole. Det bundne liv, og visse hensyn som der altid maa tages i en saadan stilling, hindret hende i at omsætte sine levende interesser for andet socialt arbejde, i handling og virksomhet. Hun drev derfor i lang tid privat undervisning i sprog for voksne damer og herrer. Og talrike venner og beundrere tæller hun blandt sine tidligere elever, som hun ogsaa har forstaat at vinde for kvindesaken. Da der i Holland nedsaltes en statskommission for at ordne lærereksamenerne, blev Martina Kramers det første kvindelige medlem av denne. I 1894 blev hun medlem av Kvindestemmeretsforeningen i Rotterdam, og har siden den tid viet kvindernes sak sin tid og sit arbejde.
I 1898 holdtes der i Haag en utstilling av kvindearbeider, og den nærmeste følge av denne var, efter forslag av Martina Kramers, dannelsen av »det hollandske nationalraad«, som hun blandt andre hadde den ære at repræsentere paa Londonerkongressen i 1899.Som den fuldblods demokrat hun er, har Martina Kramers altid arbeidet for almindelig stemmeret, og hun mener at de to spørsmaal: kvindesak og arbeidersak gaar haand i haand. Begge forutsætter forandringer av de økonomiske forholde gjennem andre produktionsmetoder. Saalænge »komiteen for almindelig stemmeret« bestod i Holland, nemlig fra 1899-1908, var Martina Kramers en av dens ivrigste ledere. For hende er dilemmaet: Socialisme eller feminisme, en uvæsentlig ideologi.
Forøvrig er hun stadig paa færde, er tilstede ved alle mulige politiske møter, forsynet med sit hvite foreningsbaand, der bæres som et storkorsbaand fra den ene skulder paa skraa over brystet, med inskriptionen »Vrouwenkiesrecht« i sorte bokstaver. Naar tiden er inde, reiser hun sig saa og interpellerer vedkommende kandidat om hans stilling til kvindestemmeretten. Ingen undgaar hende. Hun tar diskussionen op med dem alle, og forfægter stemmeret forkvinder med iver, lyst og overbevisning. Snart gaar hun paa foredragstourne, enten i Belgien - som har været hende et sorgens barn i mange aar -, til Ungarn, - eller til andre lande, hvor hun synes det er paakrævet. Snart skriver hun artikler, enten i den hjemlige presse, eller naar det kræves, i den utenlandske. Paa tysk har hun skrevet et par avhandlinger i Helene Langes »Handbuch der Frauenbewegung«, og den hollandske Dr. Rutgers’s bok »Raceforbedring«, har hun oversat til tysk.
Ved de internationale kongresser hviler der meget arbejde paa Martina Kramers, idet hun foruten at hun under selve møtet den hele tid maa sitte spændt opmærksom for at kunne protokolere alt rigtig, ogsaa maa arbeide om natten for at faa »the minutes« indført i protokollen til oplæsning næste dag.
Alle som har været med, vet hvor sent møterne og festerne slutter, hvor træt man er efter dem, saa De vil forstaa det er sandt naar jeg fortæller Dem, at en kongres er for Martina Kramers en arbeisdag paa mindst 15 à 16 timer i hver av de 5 dage den varer! Dertil kommer alle de spørsmaal hun maa besvare, og alle de tungemaal hun maa bruke! Men hun har øre og svar for dem alle! - Alle nationers kvinder staar i dyp taknemlighedsgjæld til Martina Kramers for hendes store arbeide for vor sak, for hendes aldrig sviktende energi og for hendes utrættelige iver i kampen for stemmeretten. Og naar, som jeg haaber, snart de hollandske kvinder naar maalet, saa skyldes dette ikke mindst Martina Kramers’s dygtige arbeide, hendes store offervillighet av tid og penge og hendes ualmindelige trofasthet mot vor fælles store samfundssak.
Kjøbenhavn december 1910.
Fr. Mørck.
