« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Sverige

« Se emneord

Centralstyrelsen för Landsföreningen för Kvinnans Politiska Rösträtt.

Det var i Stockholm at Landsforeningen havde sit Aarsmøde iaar med alle sine Delegerede fra Nær og Fjern. Den Ordførande (Formanden) Dr. Lydia Wahlstrøm aabnede Mødet, idet hun bød alle Velkommen. Dr. Lydia Wahlstrøm, Frøken Signe Bergman, Fru Ezaline Boheman, Cand. phil. Thorstensen og Frøken Torbørg Widebeck omvalgtes til Ordførande, Vice Ordførande, Sekretær, Kasserer og Vice-Kasserer. Man havde gjort sig endel Forhaabninger om Fremgang for Kvinderne; men et Besøg hos Overdirecteur Widell, som havde det statistiske Arbejde under sig viste, at det vilde trække længe ud inden et Resultat kunde fremlægges færdigt af de Undersøgelser, man havde foretaget

Det Aarsmøde, der var sammentraadt den 9. Januar i Stockholm, besluttede straks at sende en Skrivelse til Statsministeren. Det Svar, vedkommende Minister gav, var ikke saa imødekommende som ventet. Man havde ønsket at vide Besked om Virkningerne af den politiske Stemmeret i de Stater, hvor Kvinderne var komne i Besiddelse af den. Man var ikke naaet til at samle det nødvendige Materiale endnu, men Overdirektøren havde faaet en delvis Ferie fra sine andre Arbejder for desto bedre at kunne gøre denne Undersøgelse.

Forresten fandt Ministeren nu som før, at man maatte se Virkningen af den Udvidelse af Stemmeretten, som Mændene havde faaet efter Valgretsreformen. Valgmændenes Antal var nu blevet mere end fordoblet. Det kunde ikke være foreneligt med forsvarlig Politik at skride til en fortsat Udvidelse, før man havde indhentet Erfaringer om Virkningen af den stedfundne Reform.

Frøken Anna Whitlock talte om de socialistiske Kvinder og L. K. P. R. Taleren pegede hen paa Socialisternes Københavnerkongress i Sommeren 1910, da de svenske socialdemokratiske Kvinder sluttede sig til Tysklands Forslag om, at intet Samarbejde med de »borgerlige« Kvinder skulde finde Sted. Hun omtalte, hvorledes man i Sverige havde siddet og ventet paa, hvad der nu vilde ske

- men intet var sket! De svenske Kvinder stod bestandigt enige i Arbejdet og kun et Faatal af socialdemokratiske Kvinder havde trukket sig ud. Man kunde saaledes haabe, at Kvinderne skulde vedblive at holde sammen i Arbejdet for deres Sag.

Vi vil endnu nævne Frøken Ellen Wester, som om Aftenen gav en Redegørelse for Verdenssituationen set fra Kvindestemmerets Synspunkt. »Dagny« har lovet senere at fremføre dette i sin Helhed.

Medlemmerne af L. K. P. R., der repræsenterer 153 Foreninger med over 11,000 Medlemmer, udtaler i Anledning af den paagaaende Revision af Ægteskabslovstiftningen - som sit Ønske, at Lovbestemmelserne maa blive saaledes affattede, at den gifte Kvinde tilsammen med Formynderskabets Ophævelse maa faa fuld Ligestilling med Manden saaledes, at Ægtefællernes Ligeberettigelse baade i Hjemmet og ligeoverfor Børnene saavelsom i formueretlig Henseende, tilfulde maa varetages. (Uddrag efter »Dagny«).