Fra Finland.
Helsingfors, d. 26. Januar 1890.
Der har her i Staden i nogle Aar bestaaet en lille Forening ved Navn "Marieforeningen", hvis Formaal er "at forene Kvinder af alle Samfundsklasser til at virke for unge Kvinders Udvikling i moralsk og intellektuel Henseende, saavel som for Forbedring af deres økonomiske Stilling."
Foreningen har oprettet et lille Lejebibliotek, grundlagt en Syge- og Hjælpekasse, foranstaltet saakaldte Temøder om Søndagene med afvexlende Program: Foredrag, Læsning, Sang, Musik, Lege o. s. v., ligeledes Symøder. Disse finder Sted en Hverdag Aften. Foreningen indkøber alt Tilbehør, og Deltagerne maa derefter yde Afbetaling ved Hjælp af Indtægterne af det af dem selv forfærdigede Tøj. Symøderne besøges i Reglen mest af fattige Familjemødre og er ogsaa nærmest beregnede paa dem.
Man har længe i Marieforeningen gaaet med den Plan at indrette et Gæstehjem for arbejdssøgende Kvinder. Da man ved, hvilke Vanskeligheder og Fristelser i Særdeleshed unge, enligstaaende Kvinder er udsat for i en stor By, naar de mangler et sikkert Tilflugtssted, en frelsende Ven i arbejdsløse Tider, saa maa Oprettelsen af "Marieforeningens Hjem for arbejdssøgende Kvinder", som nu endelig er bleven til en Virkelighed, hilses med stor Glæde. Gæstehjemmet begyndte sin Virksomhed sidste Oktober Maaned. Som Bevis paa den Sympati Foretagendet mødte i den offentlige Mening maa nævnes, at Hjemmet blev beriget med talrige Gaver, bestaaende baade af Penge, Møbler og lignende fra private Givere, ligesom man ogsaa modtog den offentlige Understøttelse, man forlangte.
Det er lykkedes Foreningen i fhv. Almuelærerinde Frk. Emilie Ljungberg at finde en særdeles samvittighedsfuld og varmhjærtet Forstanderinde. Hjemmet findes Nr. 17 i Berggade. Det er tarveligt, men gør et særdeles godt og hjemligt Indtryk. Prisen for Logis samt Morgenkaffe med Brød er 25 Peni for Døgnet (25 Peni - 18 Øre). Gæsterne maa selv rede deres Senge samt udføre de Gærninger, der forekommer i Hjemmet. Kun undtagelsesvis tillades det en Gæst at opholde sig der i længere Tid end 7 Døgn, dette for at anspore dem til saa hurtig som muligt atter at søge Arbejde. Hjemmet har hidtil været besøgt af henved 100 Personer. Flertallet af Gæster har været Tjenestepiger, dels saadanne, der kommer ind fra Landet for at søge Plads, dels saadanne, der ved Skifte i Byen for en kort Tid har været hjemløse. Især for de fra Landet kommende Tjenestepiger har Gæstehjemmet den største Betydning og Nytte.
Uvidende om Byens Forhold, uden Venner og Raadgivere ved de som oftest ikke, hvor de skal faa Tag over Hovedet, indtil de opnaar passende Pladser. I saadanne Tilfælde maa de føle det som en Behagelighed og Betryggelse, naar de paa Rejsen eller ved Hovedstadens Jærnbanestation faar leveret et lille Kort med Henvisning til Marieforeningens Gæstehjem. Kortene uddeles af de ved Stationen vagthavende Politibetjente og af Jærnbanekonduktørerne. For denne praktiske Ordning er Gæstehjemmet i stor Taknemmelighedsgæld til Byens Politidirektør og til Jærnbanebestyrelsen.
At det ny Gæstehjem er fremgaaet af en stærk Trang til et saadant, véd enhver, der er nogenlunde fortrolig med de herværende Forhold, og man tør vel derfor haabe, at dets Virksomhed maa omfattes med stedse større Sympati og Forstaaelse af de fattige, hjemløse Kvinder, og at det vil svare til de Forventninger, man stiller til det.
