« Tilbage til søgeresultaterne
Faar Kvinderne snart den politiske Valgret?
Ja, altfor mange Aar varer det vel næppe. Alle Partier kappes jo nu om at kræve politisk Valgret for Kvinderne. Og man er efterhaanden bleven saa vant til at høre dette Krav fremsat, at det næsten vækker Forbavselse, naar en enkelt Rigsdagsmand, saaledes som for en Tid siden Lars Dinesen,
forlangte nogen Udsættelse med Indførelsen af den politiske Valgret for Kvinder.
Men mens der ventes, hvorledes skal Kvindevalgrettens Forkæmpere da bevare og faa Anvendelse for al den Energi, der alt har ført Sagen saa langt frem, som den nu er naaet?
Ja, man kan bl. a. med vaagen og interesseret Opmærksomhed følge den Kvindevenlighed, der for Tiden ytrer sig blandt vore Lovgivere og indenfor de forskellige politiske Partier.
Og begynde med at drage en Sammenligning mellem, hvorledes den afgaaede radikale Regering og den nuværende Regering vil virke for at skaffe Kvinderne politisk Valgret.
De Radikale vil fremme Kvindens Valgret i Forbindelse med en Grundlovsforandring, der straks paa staaende Fod skal afskaffe al priviligeret Valgret. De fordrer Landsthinget grundig omforandret, og de tror, dette Ting vil gaa med dertil, blot Folkethinget tilstrækkelig vedholdende kræver det. Man vil altsaa have, at Landsthinget selv skal oversave den Gren, der bærer det. Men dette kan næppe gennemføres uden efter en lang og opslidende Forfatningskamp, hvorunder Kvinderne maa være ørkesløse Tilskuere.
Selvfølgelig er det nuværende Landsthing saa forældet i sin Sammensætning, at det bør omformes efter mere tidssvarende Principper. Men det vil tage Tid, og »mens Græsset gror, dør Horsemor«.
Den nuværende Regering og dens politiske Venner vil derimod gennemføre en Forfatningsforandring i to Tempi. Først de Fremskridt, som let kan naaes, og dertil regner den bl. a. en Forandring i Folkethingets Sammensætning, saa Valgretten indtræder ved 25-Aars Alderen, og der gives Kvinderne politisk Valgret, samtidig med, at Folketingsmændenes Antal bliver fastsat i Grundloven.
Og naar et saadan valgt Folkething bliver tilstrækkelig samarbejdet og stærkt nok, vil man møde op med Kravet om en Reform af Landsthinget.
Denne Ordning byder bl. a. Kvinderne den Fordel, at de saa kan være med til at bestemme, i hvilken Retning Reformeringen af Landsthinget skal gaa.
Vil man derfor udelukkende se paa Sagen fra et Kvindesagsstandpunkt, er det indlysende, at den nuværende Regerings Forslag byder Kvinderne de største Fordele, idet de derigennem først har Udsigt til at faa politisk Valgret og med denne politiske Valgret faar Adgang til at være medbestemmende ved en saa vigtig Opgave, som en Reform af Landsthinget.
