»Penneskaftet«,

af Elin Wägner, er udkommet i smagfuld dansk Oversættelse af Carl Behrens paa V. Pio’s Forlag.

Det er den første Roman, der er falden i vore Hænder, som er skrevet paa Basis af Kvindestemmeretten. Ikke just mener vi dermed, at den forhandler de store Samfundsspørgsmaal denne fremlægger. Det gør den ikke, men det Interieur, vi føres ind i, er en enthusiastisk Skare for Stemmeret arbejdende Kvinder. Man hverver Proselyter for Sagen, man spreder Interessen derfor, man sender sine Foredragsholdere ud i Landdistrikterne. Vi ser Kvindesagen i Forhold til det unge, lykkelige Ægtepar, hvor Drengen er Moderens Fortrolige, saa at hans højeste Ønske bliver »Stemmeret for Mo’er«, og vi ser Mandens hensynsfulde Støtte i Sagen for den unge, livsglade Frue.

Hovedpersonen i »Penneskaftet« er en kvindelig Journalist, en ung, nydelig og vi behøver næppe sige meget kvik Person, hvis Hovedopgave er at fange Nyheder til sin Avis, at følge og opspore dem tidligt og sent. Gadens Natteliv har ingen Hemmeligheder for hende. Dog er hun en meget striks Person, hvad hendes Moral angaar, og hun forstaar at holde alle Tilnærmelser paa Afstand. Alligevel kommer den Stund da Afstanden ikke bevares. Hun spørger ikke om nogen Kirke, men bo’r sammen med sin Elsker. Under hans svære Sygdom, kommer hans Moder og Søster til ham i Stockholm og etablerer sig i det Hjem, der før var det fælles. Han maa erklære sig til dem om sin Kærlighed og maa faa dem til at forsvinde. Elskerinden maa sejre over Moderen, og Læserne maa tage Parti mod sidstnævnte, forlanges der. Romanen er moderne nok, som vi ser, men at Baggrunden for det Hele er Kvindestemmeretsbevægelsen er det usædvanlige.

Det er en Person, der er vel kendt med den svenske Kvindebevægelses Nuancer, der har skrevet den. Vi her i Danmark føler os meget tilbage i Sammenligning med den her fremstillede Enthusiasme for Kvindestemmeretten. Vi har dog kendt til den svenske Type før vi saa denne Bog, og den er rimeligvis godt truffen.

Bogen vil sikkert her finde mange interesserede Læsere. Der er ofret det behørige paa Romanen, om den end ikke henhører indenfor Kvindesagens Ramme.

« til toppen