« Tilbage til søgeresultaterne
Fra England
Officiel Meddelelse fra Den Nationale Union af Kvindestemmerets Forbund. 8. November.
Forslaget - der blev fremlagt om at udvide Stemmeretten til de irske Kvinder til det nye irske Parlament - faldt 5. Novbr. med et Flertal af 173. Dette Fald kan ikke blive betragtet som en Afgørelse for eller imod Principet om Kvinders Stemmeret. Regeringen valgte at stemme imod Forslaget, og derfor - overensstemmende med det engelske Parti-System stemte Regeringens Tilhængere imod det, skønt mange af dem sympathiserer med Kvindernes Frigørelse.
Den virkelige Kamp vil komme i December eller Januar, naar Reform-Forslaget er gaaet i Udvalg. Mr. Asquith har lovet at ved denne Lejlighed vil Regeringen ikke intervenere, men at Medlemmerne skal kunne stemme som de behager. Hvis en tilføjet Ændring om Kvindernes Frigørelse kan blive vedtaget ved dette Lovforslag, vil det virke for hele Storbrittanien, og de irske Kvinder vil selvfølgelig faa Stemmeret baade til det irske og til Kejserrigets Parlament.
Vedtagelsen eller Faldet af en saadan Lovændring vil i stor Udstrækning afhænge af de irske Nationalisters Medvirken, thi de holder Balancen af Afstemningen i deres Haand. Den just udkæmpede Debat om Lovændringen til Home-Rule Lovforslaget har gjort sin Nytte ved at fremlokke fra Mr. John Redmond, Lederen af det irske Parti, et Løfte om: at Medlemmerne af hans Parti ogsaa skal faa Frihed til at stemme, som de ønsker, naar Kvindernes Lovændringsforslag til Reform-Bill’en staar paa Dagsordenen.
Et betydningsfuldt Træk i Voteringen d. 5. Novbr. var det Antal Medlemmer af Arbejderpartiet - førte af Mr. Mac-Donald - som stemte mod Regeringen. Den overordentlig store Udæskning, der i England er sket fra de Liberales (Regeringspartiets) Side til Opretholderne af Kvindernes Frigørelse har haft Virkningen af at styrke Sympathien mellem Kvinderne og Labour-Parti, (Arbejder-Partiet). Dette sidste Parti har officielt optaget Kvindestemmeret som en samhørende Del af dets Politik, og National Union of Womens Suffrage Societies har svaret ved at give en virkningsfuld Støtte til Candidater af »Labour Party« ved de nyligt foregaaede Suppleringsvalg i de Tilfælde, hvor de liberale eller conservative Candidater ikke har været prøvede Venner af Kvindernes Stemmeret.
Ved et Massemøde i Albert Hall, der holdtes umiddelbart efter Afstemningen, da Faldet af Mr. Snowdens Forslag 5. Novbr. blev kendt, udtalte Præsidenten Mrs. Fawcett, at den Nationale Union holdt sig beredt - og var saaledes stillet at den kunde det - til at vedblive deres Politik: at give god Støtte til Labour-Candidater i aarevis og skulde sikkert gøre det, naar Omstændighederne forlangte det.
Over 90,000 Kr. blev givne den nationale Union ved dette Møde - en slaaende Illustration paa den Styrke, der staar i Ryggen paa den!
Mrs. Millicent Fawcetts Formandstale ved Massemødet i Albert Hall.
Tirsdag Aften d. 5. November.
Venner og Medarbejdere! Vi staar foran den største Kamp som vi nogensinde er kommet i, siden vor Bevægelses Historie begyndte. Vi er i den, men vi er opfyldte af Mod, Haab og Tillid, fordi vi ved, at vor store Bevægelse for Fremskridtet af den menneskelige Frihed er en Del af en umaadelig verdensstor Bevægelse, og Nyheder naaer os fra alle Steder i Verden om det store Fremskridt i denne Bevægelse. Vore Fjender er mange, og de er mægtige. De er den menneskelige Friheds Fjender. De hører ikke til noget Parti. De hører ikke til nogen Samfundsklasse. De hører ikke til et Køn, men de er forenede i Hadet til Udvidelsen af den menneskelige Frihed.
Det er dette, der staar foran os. Men vi veed, at vore Venner karakteriseres af de samme Egenskaber.
De hører heller ikke til nogen Klasse. De hører ligesaa lidt til et politisk Parti, og de er af begge Køn. Den store Bevægelse om hvilken jeg talte, for Fremskridtet af den menneskelige Frihed, har nu gjort sig aabenbar i Balkan Staterne. (Hør Hør!) Den aabenbarede sig for nogle faa Aar siden, eller rettere for mange Aar siden, dengang jeg var ung. Den aabenbarede sig i den store Bevægelse, som førte til Italiens Eenhed. Vi hører om den baade i China og i Indien i hvad der plejede at hedde: »Det uforanderlige Østen!« men ikke længere kan kaldes herfor! Og hvis vi ser hen til vor egen politiske Bevægelse i Fremskridtet af Kvindernes Frihed, som har kaldet os herhen iaften - Kvindestemmeretten - saa ved vi, at den har gjort Kæmpeskridt fremad i forskellige Dele af Verden. Vi havde her hos os forskellige Besøgende fra forskellige Dele af Europa, som var her med »Mænds internationale Kongress for Kvindevalgret«, og vi hørte om de skandinaviske Landes store Fremskridt. Et Kvindestemmerets Lovforslag er bleven fremlagt - endogsaa af en liberal Regering (Latter) baade i Sverrig og i Danmark - Undrene vil aldrig høre op (Latter) vi har de Liberale med os i andre skandinaviske Lande, og vi hører store Ting om Kvindestemmeret i Amerikas Forenede Stater.
Reform-Bill’en.
Vor store Kamp er nu kommen til os fra den saa kaldte »Reform Bill«. Vi kender alle de Omstændigheder, der ledede til dens Fremkomst. I mere end 40 Aar - og især i de sidste faa Aar - har Kvinder med en mageløs Enthusiasme og Energi opretholdt Fordringen om: »Stemmeret for Kvinder!« Men Regeringen tog ingen Notits deraf men indførte deres egen »Bill«, et Forslag, som udgav sig for at give Stemmeret til Borgere af en vis Alder, men til Kvinderne gav den ikke en eneste Stemme (»Skammeligt!«) Hver en Knøs paa een og tyve Aar kommer paa Listerne; enhver daarlig Mandsperson, der lever af Lønnen for sin Skam, som han fremtvinger fra nedværdigede Kvinder, vil staa paa Registeret. Men ikke saadanne Kvinder som Josephine Butler, Florence Nightingale eller George Elliot. Det var og det er en utaalelig Haan mod hver Kvinde i Landet. (Hør Hør!) Derfor er det intet Under, at jeg siger - og jeg troer I Alle vil samstemme med mig - at vi er i færd med at træde ind i den største Kamp, der endnu har staaet foran os i Kvindestemmerettens Historie. Med hvilke Vaaben skal vi forsyne os? Først og fremmest føler jeg, at vi maa forsyne os med Aandens Sværd (Hør Hør!) Vi maa have Tro og Tillid, og det tror jeg vi har. Vi tror paa vor Sags Retfærdighed! Vi tror at vor Sag er uovervindelig.
Millicent Fawcett.
