« Tilbage til søgeresultaterne
Norges Folkehøjskoler
Den første Folkehøjskole i Norge oprettedes paa Sagatun, ved Hamar, af Herman Anker (g. m. Frøken Boysen fra Møen) og Hans Arvesen.
De havde gjort Bekendtskab med Grundtvigs tanker ved et Ophold i København i Vinteren 1860-61.
Skolen førtes med Tab, skøndt Anker havde sat sin store Fædrearv ind i den. Arvesen overtog den senere alene og holdt Skolen til 1892.
Den næste Folkehøjskole var Vonheim i Sell i Gudbrandsdalen. Den stiftedes af Christoffer Bruun 1867. (Forfatteren til »Folkelige Grundtanker«, nu Præst i »Kristiania«). Han var med i 64 som Frivillig i den danske Hær.
I 1869 fik Bruun Kristoffer Jansen til Medarbejder, han var alt da en kendt Digter. Denne Skole flyttedes senere længere ned i Gudbrandsdalen, da Bjørnson havde købt Aulestad. I lang Tid var B. B. med i Skolen ved alle Fester og paa alle Folkemøder. Det var B. B.’s grundtvigske Periode. Fra disse Folkemøder - paa Skolen og i den nære By Lillehammer - udgik et politisk Liv, og her optraadte de Mænd, som var mest kendte baade i politisk Henseende og for de Slag de leverede for Folkeoplysning og for Kvindesag. Paa de mange Lærermøder drøftedes oftere Kvindens Stilling. Omtrent 1100 Elever har gaaet paa Vonheim Folkehøjskole. Mange af disse Elever har været og er endnu fremstaaende Mænd i Oplysningsarbejdet i vore Bygder.
Telemarkens Folkehøjskole, oprettet i 1880 af Viggo Ullmann (Ragna Nielsens Broder) blev meget kendt. Ingen har varmere end han talt Kvindens Sag, paa Møder og i Stortinget. Han blev Stortingsmand og ogsaa Stortingspræsident. Ullmann blev senere Amtmand (skøndt ikke Jurist). Han døde 1910.
Alle de, som senere er kommet med i Højskolearbejdet, maa ansees som Elever af disse tre første Højskoler - Skolerne spredtes vidt om i Landet. Deres Kaar var ikke altid de bedste i de første Kampens Aar - mod Pietismen og politisk Konservatisme. Men efterhaanden er deres Kaar blevet bedre, idet de faar Statsunderstøttelse. I Trøndelagen har Mænd som Fr. Wechselsen, Præst i Throndhjem, og hans Søn Kirkeminister, senere Biskop i Throndhjem (Vilh. W.) indlagt sig stor Fortjeneste af Højskolesagen. Den sidste har baade paa Stortinget og i Regeringen varmt talt Kvindernes Sag. Han har talt ud af sit kirkelige - grundtvigianske Grundsyn. Saa ogsaa her sees Samarbejdet mellem Højskolen og Kvindesagen.
En af de bedste Skoler nu er Voss Folkehøjskole styret af Lars Eskeland. - Rundtom i Landet stiftes der stadigt Ungdomslag (Lag: d. e. Forening) Voss Skole (i Hardanger) er den første Skole, som Ungdomslagene direkte hjalp til at faa igang.
Voss Skole er ogsaa den første, af de yngre Skoler, som efter den Ordning, som Stortinget vedtog i 1898 fik Statshjælp. (Det var i den Tid Wechselsen var Kirkeminister).
Siden 1898 har det gaaet jevnt frem med Højskolerne. Over to Trediedele af de Skoler, som nu er i Gang, er oprettede efter 1898.
Det er et nyt Slægtled - baade Kvinder og Mænd - som nu arbejder i og for Højskolen. Disse Mænd og Kvinder har mer eller mindre, direkte eller indirekte, gaaet i Skole i Danmark. Der er en fast, organisk Sammenhæng mellem danske og norske Skoler.
En stor Folkehøjskole er nu bygget paa Eidsvold, Grundlovens Fødested, og Skuepladsen for Henr. Wergelands Ungdomsvirke, hvor han tilbragte sit Liv i Barndommen og i Studenteraarene. Jon Sørensen og hans Hustru (dansk) styrer den. Blandt Lærerne tælles der Mænd som Pastor Grønland, Videnskabsmanden Prf. Halfdan Koht og hans Hustru Fru Drude K. er ofte Medarbejdere.
I alt er der nu mindst 19 Højskoler i Gang i Norge. Paa de fleste optages baade Mænd og Kvinder. Jeg tør ej sige hvor mange som er Fællesskoler. Men at Fællesundervisningen gør uhyre meget til at fremme Kvindernes Ret og Pligt og Ansvar, siger sig selv.
De omtalte Ungdomslag - som staar i omtrent samme Forhold eller Modsætning til »de kristelige Ungdomsforeninger« - som grundtvigske eller indremissionske Kredse i Danmark - optager baade Mænd og Kvinder. Da jo disse »Lag« staar i nært Forhold til Højskolerne, maa der vel med Rette siges, at Arbejdet for Kvindens Ret slaar i nært Forhold til Højskolerne, og at Kvinderne skylder Højskolerne meget ogsaa i Norge.
Samtidigt vil jeg slaa fast, at Samarbejdet med Danmark er i Tiltagende, især paa Landet. Vi staar i nærmere Rapport til dem end til Sverrig - skøndt Højskolerne jo ogsaa der arbejder godt.
Thora Storm.
(Meget kendt Skolebestyrerinde i Throndhjem)
