« Tilbage til søgeresultaterne
Et Besøg af en amerikansk Dame
Mrs. Frank Osborn fra Ny York har opholdt sig her i Byen i adskillige Dage og gør maaske Kvindevalgretsklubben den store Glæde at tale der paa Onsdag d. 8. Januar. Hun har fulgt en Veninde fra Ny York til St. Petersborg, hvor denne ægtede den amerikanske Consul; derpaa er Mrs. Osborn rejst til Wiesbaden pr. Kbh., men er heldigvis bleven hængende her lidt længere end hun havde tænkt. Thi her er jo dog noget at se og lære. Blandt Glandspunkterne er jo Højskolerne og Trifolium for ikke at tale om Thorvaldsens Museum, Glyptotheket, Nationalmuseum, Frederiksborg og Rosenborg. Det giver naturligvis Anledning til at tale om Kvindebevægelsen, naar man færdes sammen. Det var jo velkomment, at besvare Danmarks Stilling hertil i dette Øjeblik. »Hvorledes staar det med Kvindebevægelsen i Danmark?« »Tak, særdeles godt! Et Regeringsforslag er i Folkethinget vedtaget med 95 Ja mod 12 Nej altsaa med et Flertal af 83. Men i Landstinget vil Forslaget møde Modstand og Opponenterne er i Flertal!«
Mrs. Osborn fortalte os nu om, at man i de Forenede Stater havde hævet Stemmeretsspørgsmaalet op til at være en hel Modesag. »Jeg tilhører« siger hun »The Daughters of the American Revolution«, »ja egentlig var jeg den første, som dannede en Forening i den senere saa store Union og denne er i Chicago. Mændene havde jo dannet en Forening til Minde om den amerikanske Frihedskrig og Kvinderne, Døttrene burde da have Ret til at nedstamme fra Heltene fra samme ærefulde Kamp for Friheden. Døttrene af den amerikanske Revolution udvidede meget hurtigt deres Klubber. Medlemsantallet er nu 95,000. Vi arbejder paa, at man sætter disse Heltes Minde højt. Vi arbejder for, at Amerikanerne skal beholde et Præg af deres Nationalitet, og at dette Præg ikke skal udviskes af de tilstrømmende Emigrantskarer, som bestandigt truer Nationens ejendommelige Præg. For Tiden - eller maaske - endelig har vi faaet en overordentlig Interesse for Kvindestemmeret. Vort Maal er især at bringe Oplysning til Kvinderne og opdrage Arbejdsklassens Kvinder til en fast Anskuelse, om hvad der er deres Rettigheder. De er for det meste aldeles uvidende om Politik, og vi giver dem Undervisning i kommunale Emner. Vi kalder denne vor Forening: »The Hudson River Society.« Thi vort Forbund strækker sig til alle Byer der ligger ved Hudson Flodens Bred; og vi skiftes til at holde Foredrag for dem!« - »Hvorledes gaar det med den kommunale Valgret?« indskyder vi »har de den eller hvordan?« »Aah nej! den har vi ikke faaet endnu. Sandt at sige, jeg brød mig slet ikke derom i Begyndelsen! Men saa fik Autoriteterne en stor Interesse for at udjevne Vejene til Gunst for den store Automil-Trafik. Og da Vejen forbi mit Hjem: »Osborn Manor« pludselig sank dybt ned og mit stakkels Hjem blev afskaaret fra Omverdenen fra den Side, uden at mine Protester hjalp, da forstod jeg paa engang, hvor galt det var, jeg ikke havde kommunal Stemmeret; havde jeg haft det, var aldrig noget saadant overgaaet mig! Om min Mand havde levet endnu, havde en saadan Uretfærdighed aldrig fundet Sted! Nej - vi bør sikkert have Stemmeret. Først den kommunale og saa den politiske!«
Mrs. Osborn var en udmærket Taler, der var Varme og Overbevisning i hvert Ord hun sagde. Og tiltrods for, at hun ikke endnu havde kommunal Valgret var hun i høj Grad Besidder af, hvad der kaldes: den indirekte Indflydelse og til denne holdt hun Traadene i sin Haand. Hun var den Bestemmende i mange Spørgssmaal. Indflydelse følger med Rigdom! Vi der hørte hende forstod hurtigt, at det levende overbragte Ord har en stor Fordel fremfor det døde Bogstav. Personligheden belyser og forstaaeliggør de udtalte Tanker.
Mrs. Osborn har forlangt vi skulde afslutte denne lille Redegørelse med en Erklæring fra hende om, hvor glad hun havde været ved at møde de danske Stemmeretskvinder. Ved at møde dem havde hun forstaaet, at det samme universelle Behov af de »Lige Rettigheder med Mænd« dominerede hos os som i Amerika. Ja de var de dominerende hos Kvinderne hele Verden over, hvad saa Landet end hed, man netop talte om.
Ved J. M.
