« Tilbage til søgeresultaterne

Fra England

« Se emneord

(Vi faar undertiden en Oversigt over det i England gjorte Arbejde og den øjeblikkelige Stilling af National Union. Saaledes for Februar 1913)

I 1870, 1886, 1897, 1908, 1909, 1910, 1911 er Parlamentsmedlemmers Lovforslag for at frigøre Kvinder vedtagne ved anden Behandling i Underhuset.

I Maj, 1908, svarede Mr. Asquith en Deputation af liberale Parlamentsmedlemmer: at han havde isinde under dette Parlaments Livstid, at indgive en Plan til en Valgrets Reform og det vilde i høj Grad være de Tilstedeværende muligt ved Lovændringer eller ved Udvidelser at faa deri indført den Sag, de ønskede. Saadanne Lovændringer vilde Regeringen ikke sætte sig imod.

I December 1909, lige foran det almindelige Valg, gentog Mr. Asquith dette Løfte i Kvindernes Liberale Føderation, idet han forsikrede: »at det endnu i det næste Parlament vilde staa ved Magt!«

I Juni 1910 blev »the Conciliation Bill« sat op af en Komité af Suffragister i Parlamentet fra alle Partier. Den blev forelagt og vedtaget med et Flertal af 110. Mr. Asquith afslog at give Lempelser for at kunne videreføre denne Bill til at blive Lov og gav som Grund: at den ikke egnede sig til frie Lovændringer, (free amendments).

I Maj 1911 blev »the Conciliation Bill« - ændret saaledes, at dertil kunde vedføjes frie Lovændringer - atter forelagt og vedtaget til anden Behandling med et Flertal af 167.

Atter anmodede man om Lempelser og atter nægtedes disse; men et Tilbud gjordes om Lempelser i 1912, da Forslaget atter skulde gennemgaa »anden Behandling«.

Paa Grund af dette Løftes Eftertrykkelighed, arbejdede Suffragisterne utrætteligt hele Landet over for at sikre Lovforslaget et Flertal gjennem alle dets Stadier; og det syntes som om Heldet skulde følge, da Mr. Asquith i November 1911 bekendtgjorde sin Hensigt at ville forelægge en Reform-Bill, som skulde frigøre hver Mand og ingen Kvinde. Han forsikrede imidlertid Deputationen og 10 Dage senere gentog han Løftet til en Deputation af Suffragister: at hver Lejlighed vilde blive givet til at indeslutte Kvinder i denne Bill ved Indgivelsen af Ændringer og han forsikrede endvidere, at Regeringen ikke alene skulde afholde sig fra at modsætte sig saadanne Ændringer, men vilde behandle enhver vedtagen Lovændring, som en integrerende Del af Reform-Billen, som saaledes skulde have et Rygstød i Regeringen gennem alle dens Stadier og nyde Fordelen af Parlaments Loven.

Denne Lovændring har - med Mr. Lloyd Georges Ord - »torpedoed« (electrisk bedøvet) »the Conciliation Bill«. Frisindede Suffragister vendte deres Tanker mod Muligheden af et mere udvidet Lovforslag. Irske Nationalister overvejede Spildet af en Uges uvurderlig Tid, da en senere Lejlighed til at frigøre Kvinderne blev lovet længere frem i Samlingen; der var Rygter om Regeringsmedlemmers Demission, hvis Lovforslaget blev gennemført; dets Flertal spredtes og i Marts 1912, faldt det med 14 Stemmers Minoritet.

De konstitutionelle Suffragister modtog imidlertid Mr. Asquiths højtidelige Løfter og koncentrerede alle deres Anstrengelser paa at faa gennemført, at Ændringerne skulde komme i Regeringens Reform-Bill. I to Aar blev 60,000 Pd. - betydende en stor Offervillighed - anvendt paa Arbejdet, idet man stolede paa Regeringens Løfter. Minister efter Minister forsikrede dem om, at dette var en langt bedre Lejlighed end noget Privatmedlems Lovforslag kunde give. Mr. Lloyd George erklærede endog, at han betragtede Kvindernes Frigørelse i dette Lovforslag, som en Kendsgerning. I fjorten Maaneder arbejdede Suffragisterne, som de aldrig før havde arbejdet i Tillid til disse Forsikringer, endskøndt det efterhaanden blev klart, at Premierministerens Stillen sig til Sagen, gjorde en fri Afstemning til en praktisk Umulighed.

Stemmerets-Forhandlingen skulde begynde Fredag d. 24. Januar og vedblive Mandag og Tirsdag. Om Torsdagen d. 23. Januar, som Svar paa et Spørgsmaal fra Mr. Bonar-Law, (Oppositionens Fører) betydede Formanden (the speaker), at han sandsynligvis vilde føle sig tvungen til at bestemme: at et Lovforslag med saa betydelige Ændringer vilde være at betragte som et nyt Forslag og maatte trækkes tilbage for saa atter at blive indgivet.

Denne Bestemmelse bekræftede han Mandagen d. 27. Januar, som Svar paa Spørgsmaal fra Mr. Asquith.

Stillingen blev saaledes, at det Løfte, der var blevet givet Kvinderne for 5 Aar siden af Premierministeren og senere gentaget eftertrykkeligt af Mr. Lloyd George, Torsdag d. 23. Januar til en Deputation Arbejdskvinder, var intetbetydende. Premierministeren havde lovet, hvad han ikke havde Magt til at opfylde. Ved sin egen Ligegyldighed og Formandens overlagte Forsømmelse af at oplyse ham, havde Premierministeren sat sig selv i den ydmygende Stilling at faa sin Anvisning underkendt og sendt tilbage.

Naturlig Ventede Suffragisterne en fuld Skadeløsholdelse for Gælden, og det syntes dem umuligt at gøre, hvad Regeringen havde foreslaaet: at lade Huset fri til at sætte Kvinderne ind i et Lovforslag forelagt udenom Regeringen. De mente derimod, at Regeringens eneste Alternativ maatte være at forelægge et Lovforslag med Kvinderne i, selv om Underhuset blev stillet frit til at slette dem, om de vilde.

Til deres Forbauselse tilbød Premierministeren imidlertid den nu totalt i Vanry komne Forholdsregel at indgive et privat Underhusmedlems Lovforslag. Herfor tilbød han al den Tid, der maatte blive nødvendig, men intet andet Værn mod dets Fjenders Opspind; ikke engang saameget som en vis Beskyttelse fra Parlamentet. Til Gengæld for en Lovændring til et Regerings Lovforslag, hvis Ansvar Regeringen straks vilde tage paa sig, gav Underhuset sin Stemme til Gunst for et Privatmedlems Lovforslag, som vilde have at løbe alle Risikoerne i tre Aar uden nogen officiel Beskyttelse i Underhuset.

For tre Aar siden vilde vi med Glæde modtaget Tilbudet. Nu har Modstrømningerne og Intrigerne i Underhuset vist os Umuligheden af at sikre os fri Afstemning, samt de uovervindelige Farer, der belejrer Fodstien for et Privatmedlems Forslag. Det er alt bleven paavist af Mr. Balfour - som f. Eksempel: at det konservative Parti vil gøre Indvendinger mod at anvende Parlaments-Loven paa et Privatsmedlems Forslag og de konservative Suffragisters Stemmer vil gaa imod i tredie - ja endog i anden Samling. At faa en lige Afstemning paa Kvinders Stemmeret er umuligt, ifald et Privatmedlem har indgivet Forslaget, hvilket selve Regeringen har erkendt, da den ødelagde Chancerne sidst derfor og erklærede, den vilde give noget bedre i Bytte derfor. Lad dem nu indfri disse deres Løfter!

Februar Maaneds Flyveblad til »National Union«. Sendt os af Formanden

Mrs. Millicent Fawcett.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner