« Tilbage til søgeresultaterne

En ny Kvindeforening.

« Se emneord

Fredagen den 25de havde en Del Maskinstrikkersker indkaldt til et offentligt Møde i Rømersgade for at danne en Forening.


Efter at Fru Johanne Meyer havde givet et Overblik over Kvindens tidligere Arbejde i Hjemmet, hendes forandrede Stilling ved Maskinernes Indførelse og hendes Deltagelse nu i Kampen for Erhvervet, talte flere Kvinder fra de tidligere dannede Foreninger, som alle opmuntrede og styrkede de mødte Strikkersker til at danne en Forening.


De Strikkersker, der havde Ordet, betonede saa godt som alle, at endskønt de arbejdede hos humane Arbejdsgivere, ansaa de det som en uafviselig Nødvendighed, at der arbejdedes efter en bestemt Priskurant, og at alle Strikkersker stod som én Magt.


Der var en Begejstring over de unge Kvinder, som næsten blev til Jubel, da det ved Foreningens Dannelse viste sig, at 108 Medlemmer havde indmeldt sig i den ny Forening, som fik Navnet Maskinstrikkernes Fagforening. Kassereren, Frk. Frida Nielsen, Rosengaarden 11, 4. Sal, modtager fremdeles ny Indmeldelser.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder