« Tilbage til søgeresultaterne

Ungarn. *)

Af: Iska Teleky, Irma Szirmay

« Se emneord

Ungarn er et Kongerige, et selvstændigt, konstitutionelt Kongerige, med over 20 Millioner Indvaanere. Det er i Udstrækning større end Østerrig, større end baade Storbrittanien og Italien. Det ligger ved Europas Hjerte, og har de bedste Forbindelsesruter baade tillands og tilvands i alle Retninger. Dog er det Vesteuropæerne saa fjernt som laa det bagved Mesopotamien. Dette Land fortjener hele den dannede Verdens Sympathie og Interesse, fordi det gennem Aarhundreder har tjent som Bolværk for den vestlige Kultur mod alle Invasioner, som kom fra Østen.

Ungarn har i Aarhundreder kæmpet for at beskytte denne Vestens Kultur. I Aaret 1455, da Belgrad var Landets Grændsefæstning, kæmpede Ungarerne under Johann Hunyady’s Førerskab mod Mohammed d. Anden’s gigantiske Hær. Det lykkedes ham at ødelægge og fordrive den, til Minde om hvilket, Pave Calixtus d. 7de befalede, at i alle Lande i Verden skulde Kirkeklokkerne ringe Kl. 12 Middag til evige Tider som Minde om denne Magyarernes Heltesejr.

Hvem der har hørt om Ungarn som Tyrkernes Besejrer maa ikke tænke paa den nævnte magyariske Heltegerning som Klokkeringningen skal paaminde os om! Ungarn er et selvstændigt autonomt Kongerige, som ikke har tilhørt Østerrig, men som, da Østerrigs Hersker blev kaldet til at sidde paa Ungarns Kongethrone, og maatte lade sig krone dertil efter Landets Lov og Ret, blev Landets retmæssige Hersker. Kun den, hvis Pande berøres af den hellige Stephans Krone, kun han er Landets retmæssige apostoliske Konge. Denne Krone er Magyarernes hellige Reliqvie. Den er Symbol paa deres Uafhængighed som Stat. Den øverste Del af den nuværende Krone er den samme som den Pave Sylvester den 2den sendte Magyarernes Hersker i Aaret 1001; han æres som Landets Skytspatron endnu den Dag idag under Navn af Stephan den Hellige.

Allerede i det 9de Aarhundrede traadte de 7 Stammefyrster sammen for at vælge en eneste Fører. Dette Forbund beseglede de med deres Blod. Allerede da - i det 9de Aarhundrede lagde de Grunden til deres konstitutionelle Forfatning. »Hvad alle i Fællesskab har erhvervet, bliver en fælles Besiddelse!« hedder det i »Blodforbundet« og denne konstitutionelle Ret vil Ungarerne forsvare til deres sidste Bloddraabe. Arpadernes Stamme var tilsikret Kronen, saa længe der levede en Ætling deraf.

Ungarn antager Christendommen, og dens Autoritet anerkendes i Vesten. Bæreren af Stephans Kongekrone, Ladislaus den Hellige, bliver valgt til Fører for Korstoget til det Hellige Land; men Døden ramte pludselig den unge Konge, inden han kunde stille sig i Spidsen for Korsdragerne.

I Aaret 1222, 7 Aar efter at England havde fastslaaet sin Forfatning gennem sit Magna Charta opstod en lignende Overenskomst i Ungarn i Tilslutning af de 7 Føreres Blodforbund, som stillede Folkets Ret i Sikkerhed, og Ungarn traadte derved i Forgrunden mellem Europas konstitutionelle Stater.

Ikke mange Aartiender efter denne Tildragelse kom der en Tartar Invasion hærgende over Landet. Men videre mod Vest kunde de ikke trænge frem. Og da de vendte tilbage til det Østen, de kom fra, lykkedes det Kong Bele d. 4de med overmenneskelig Kraft at samle det hærgede Fædreland. Dette skaffede ham Navn som Ungarns anden Grundlægger. Hans Sønnesøn Andreas d. III blev den sidste mandlige Ætling af Arpadernes Hus, som uddøde med ham i 1301. Nationen havde nu Ret til et frit Valg, men vi ser den vende sig mod den arpadiske Slægts Spindeside, og vi ser hermed hvorledes Ærbødigbeden for Kvinden havde slaaet dyb Rod i Folkebevidstheden. Gennem Slægtskab paa Spindesiden kom Anjou’erne paa Ungarns Trone, og med dem kom Italiens Kultur ind i Landet. Under Karl Robert og endnu mere under dennes Søn Ludwig, der fik Tilnavnet den Store, ser vi Vestens Kultur forenet med ungarsk Tankesæt, og i den anden Halvdel af det 14 Aarhundrede udvikler Landet sig sejerrigt. Landets territoriale Udvidelse naaede snart sit højeste Maal. 3 Have beskyttede dets Kyster, Polen valgte Ungarns Konge til Hersker, og Neapel kom i dets Besiddelse. Paa de store Festdage vejede Ungarns Flag fra Markus Kirken, som Hylding fra de stolte Venezianere. Ludwig var Hersker samtidigt med Blomsten af den magyariske Riddertid. Turneringen og Ridderspil fejres ved Visegrads Hof. Han gennemførte tillige med Avicitäts Loven, den saa vigtige Lov som bevirker at Datteren kan arve Søns-Ret, naar der ingen mandlig Descendent findes. Ogsaa hans Datter fik Søns-Ret. Som Dronning Maria, blev hun kronet med den hellige Stephanskrone. Saaledes ser vi alt i 1382 Herskermagten i Kvindehænder. Men Maria afgav snart sin Magt til sin Gemal. Sigmund af Luxemburg blev i Aaret 1387 kronet til Konge i Ungarn. Han havde saa stor en Anseelse, at han blev kaldet til Tysklands Kejsertrone. Da enedes for første Gang Ungarns Stephanskrone med den tydsk-romerske Kejserkrone paa samme Hoved. Under den højt dannede Sigismund udviklede Ungarn sig i Kultur, dog begyndte under ham alt de første Tyrkerkampe, som druknede Landets Udvikling gennem Aarhundreder i Blod og Taarer. Endnu blev der paabudt Tyrkerne en Standsning. Johann Hunyady, den fejrede Helt, bekæmpede Tyrkerne i 12 sejerrige Slag og kun 2 Gange blev han besejret. I frit Valg besteg Hunyady s Søn, den unge Mathias, Tronen. Han var Hersker i 32 Aar. Med stor Krigslykke kæmpede Mathias i Vesten og holdt sit Indtog i Wien som Sejerherre. Kong Mathias’s Regeringstid var den sejrrigeste for vor Land. Hans Folk gjorde ham i sin Livstid til deres Afgud og Legenden tillægger det efter hans Død de herlige Ord: »Kong Mathias er død, Retfærdigheden er forsvundet fra vort Land!« Hans Hof var et Hjem for Kunst og Videnskab, et Midtpunkt for Renaissancens højeste Blomstringstid. Den drog ind fra Italien og fandt et gæstfrit Hjem her i Ungarn. Lærde af europæisk Berømmelse: Galeotti, Bonfinius og andre dannede her en Kreds, og den geniale Konge tilbragte her nydelsesrige Timer. Han var en lidenskabelig Befordrer af de skønne Kunster; herlige Bygninger opstod i denne Tid, saaledes den kunstneriske Gothik af Domkirken i Kassan. Den i al sin Pragt genopbyggede Mathiaskirke i Budapest giver os en Idé om, hvorledes Ungarn i denne Retning har udviklet sig. Et imponerende Bibliothek med 5000 Bind - et enormt Antal for den Tid - var Resultatet af Kongens Begejstring for Videnskaberne. Disse Bøger repræsenterede en eventyrlig Værdi. Bortslæbt af Tyrkerne er der næppe 100 Bind tilbage i Europa af de som »Corvina« benævnede Bind. De er delvis i engelsk Besiddelse. Dog er der nogle faa i Budapests Museum. To Bøger blev for kort Tid siden tilbudt Budapest for en Million ungarske Kroner. Efter Mathias’s Død i 1490 ser vi et brat Afbrud i den blomstrende Udvikling. Indre Kampe spalte Landet, som derved - ødelagt og kraftløst - underligger Tyrkernes hærgende Magt. En Hær paa 200,000 Mand med Heltesultanen Soliman i Spidsen drager ødelæggende gennem Landet. Han er fulgt af Mohàcs i August 1526. Det var blodige Aarhundreder, som beseglede Ungarns Skæbne. Det hedder i Folkemunde: »Siden Mohàcs Dage kan Ungareren ikke glæde sig uden gennem Taarer«. Ogsaa den ungdommelige Konge fandt i disse Slag sin Død i Moradset ved Bækken Csele. En Del af Landet - især den østlige Del - samlede sig om Johann af Zapolya, den vestlige Del af Landet søgte sin Frelse ved at give sig i en stærkere Magts Haand og tilbød Descendenten af Huset Habsburg, Ferdinand, Kongeværdigheden. I Aaret 1527 blev han ved frit Valg kronet til Konge i Ungarn. Beskyttelse mod Tyrkerne kunde Habsburgernes stærke Haand ikke yde dem, men vel gjorde de bestandige Forsøg paa at ødelægge Landets Forfatning og gøre Ungarn til et østerrigsk Arveland. I de halvandet Hundrede Aar, som fulgte Mohàcs, Slag ser vi Heltemod og Offerglæde som et Fortvivlelsens Nødværge, der viser sig hos Folkene, som ikke vil gaa under. Hver Borg og hver Fæstning, hver Haandsbred Land maatte Tyrkerne erobre Fod for Fod og de dristige Forsvarere af Borge med deres dødsforagtende lille Helteskare blev snart Legendernes Helte. I denne Kamp var det at Kvinderne i Egers Fæstning viste deres Mod under Anførsel af Katica Dobø, Datter af den Befalhavende. Hun kom tilsyne paa Murene, opildnende Heltene til endnu modigere Kamp. Sang og Pensel forherliger hendes Daad, der vel var et slaaende Bevis for, at ogsaa med Krigens Vaaben forstaar Kvinderne at forsvare deres Land.

Saaledes som Kvinderne nu kæmper for deres Rettigheder, saaledes var det, at det ungarske Folk maatte kæmpe med Vaaben i Haand for deres Forfatning. Bocskay, Bethlen, Thókóly, Bakoczy er alle lysende Stjerner fra denne mørke Tid. I Franz Rakoczy II ærer Ungareren Inkarnationen af sin frihedstørstende Folkebevidsthed. Rakoczy’s Moder den ædle Ilona Zrinvi er ogsaa et uudsletteligt Billede af den ædleste kvindelige Dyd og det dristigste Mandsmod. Med Vaaben i Haand forsvarede hun i 3 Aar Fæstningen Muncács mod Østerrigs Hær og opdrog sine Børn med moderlig Offervillie.

Disse Ungarns Kampe, som hæmmede dets kulturelle Udvikling, sikrede det en uforgængelig Taknemmelighed af Vestens Kultur, som dets Offerberedthed har vogtet mod Tyrkernes Invasion. I Belejringen af Fæstningerne udtømte Tyrkernes Kraft sig. - Gennem Ungarn kunde de ikke komme. Halvandet hundrede Aar værgede Ungarn sig i en dobbelt Kamp, mod Vest; for at forsvare sin egen Selvstændighed - mod Øst; for at danne en beskyttende Vold om den europæiske Kultur. Henimod Slutningen af det 17. Aarhundrede begyndte Tyrkernes Kraft at aftage - dog ikke Østerrigernes Magtbegær. Vel indsaa Habsburgerne, at de satte deres egen Magt i Fare, om de ikke sluttelig med forenede Kræfter vilde trænge Tyrkerne ud af Landet. Baade Prins Eugen af Savoyen og Karl af Savoyen, Fyrster af Huset Habsburg, gav Ungarerne en hjælpende Haand og førte Landet til den sidste store Kamp. Og hvad fordrede vel de habsburgske Konger for denne Hjælp? Landdagen i 1686 anerkendte deres Arvefølgeret og ofrede det frie Kongevalg, saalænge der levede en mandlig Descendent af Huset. Et Grundlag for vort Retsforhold til Østerrig er Lovene for Landdagen i 1686, som danner en ny Overenskomst mellem det selvstændige Ungarn og Huset Habsburg. Derpaa kom en ny Overenskomst der atter brødes for at genoptage Kampen om Forfatningen. Kurulzer-Krigen hed denne lange Kamp, der i sine Enkeltheder danner et herligt Epos om en i Folkesangen foreviget Heltekamp, en sørgelig Forblødning, en Hendøen af Landets ædleste Kraft. Frantz Rakoczy II, Inkarnationen af den ungarske Frihedstrang, førte Kampen til den sidste Sejr. Landdagen i Onod erklærede, at Habsburgerne havde forbrudt deres Trone. Men ulykkelige Forhold Indførte en Katastrophe. Fyrst Rakoczy, Ungarernes Afgud drog med sine Trofaste i Exil. Landet sluttede Fred med sin Hersker. Langsomt begyndte Landet at bygge op, hvad der var tabt under en 200 aarig Kamp mod 2 Sider. Kong Karl d. Tredie havde al Grund til at sikre sig Ungarns Venskab, thi ingen mandlig Descendent var der til at tage Kronen op, og Ungarns frie Kongevalg kunde atter indtræde i sin Ret. Da kaldte han Landdagen sammen i 1723 og med fri Beslutning blev der skaffet en Lov, som udvidede den kgl. Arveret til Spindesiden. Den højeste politiske Ret i Landet blev givet en Kvinde. Den dengang forskaffede Ret for den Pragmatiske Sanktion, som dengang gav Tronen til Kong Karls Datter - Maria Theresia - og til hendes Efterkommere, er nu det stærke Restgrundlag for vort Forhold til Østerrig. Habsburg opgav ikke sin Drøm om at kunne sammensmelte Ungarn med Østerrig. Landet tog det alvorligt med de givne Løfter og i 1740 besteg den unge Dronning Tronen og trængt af alle sine Naboer og forladt af sine østerrigske Arvelande, vendte hun sig til Ungarn for at faa Beskyttelse og Hjælp. Da var det ikke forgæves. Paa Landdagen i Poszony tænkte ingen paa den nu saa gunstige Lejlighed til at rive sig løs fra Huset Habsburg, de saa kun den Beskyttelse behøvende, betrængte Dronning. Maria Theresia var en mægtig og god Herskerinde, et lysende Bevis for at den politiske Ydelse kunde gives til en Kvinde. Hun var Ungarn taknemmelig. Hun grundede vort Universitet, hun giver Landet en territorial Tilvækst. Men det var ikke sand Kærlighed hun følte. Hun blev influeret af østerrigske Raadgivere, og det var altid Østerrigs Vel, der stod som det Første for hende. Den store Moder fulgte den endnu større Søn: Joseph den Anden. Under ham traadte Germaniseringstendentserne endnu stærkere frem. I god Tro at skulde nivellere Lænkerne, Confessionerne og løse Nationaliteterne, haabede han at kunne hidføre, at Landene følte sig som Brødre. Ungarn holdt sig tro til sine Herskere, og da Adelen i Aaret 1809 modstod Napoleon, er det Bevis baade paa Troskab og Kraft. Faa Aar efter oplyste en Stjerne vor Nat. En gudbenaadet Fører førte i flammende Fædrelandskærlighed det trykkede Folk ud af Ørkenen til Kulturens højlovede Land. Det var Stephan Szechenyi. Hans Navn er det største og kun med en Bøn i Hjertet gentager Ungareren de utrolige Ydelser denne Forkæmper har skænket Ungarn.

Han tilførte sit Folk Vestens Kultur med eet Slag ved sit Geni’s albetvingende Kraft. Hans dristige prophetiske Ord: »Ungarn var ikke - men det vil blive!« gav Folket Kraften til at kunne, hvad det vilde. Den utrolige Udvikling fra 1825 til 1848 er et vidunderligt Eksempel paa, hvad et Folk i hvem dets Urkraft slumrer formaar at yde i en klog og begejstret Førers Haand. Martsdagene i 1848 hører til Ungarns berømmeligste Blade af Historien om den menneskelige Frigørelse. Da man skulde bløde, dø for sin Frihed formaaede Ludwig Kossuth, Folkets geniale Afgud, at fylde Ungarn med grænseløs Begejstring. Da var det at Østerrig - ude af Stand til Kampen - lod det store Zsarriges Koloss styrte over os! »Frihedens sidste Skanse falder og Ungarn bløder sig til Døde!« saaledes skriver Tydsklands mest Frihedselskende Digter, Heinrich Heine, - da maatte en Hob af Mennesker ligge under indtil Mørket efter 11 Aars Nat blev et dæmrende Morgengry. En lysende Fører opstaar i Franz Deákes. Under Trykket af Bismarks Politik indseer Østerrig, at - et fortrykt Ungarn er en daarlig Vaabenbroder og en slet Kammerat. Solferine og Kóniggrätz jevner Vejen for Ungarn. Forfatningen bliver beseglet af Franz Josef I. 8 Juni 1867.

Under Jubel af de forsonede Folk bliver Franz kronet med den hellige Stephanskrone til Landets Konge.

 

*) Grevinde Iska Teleky og Fru Irma Szirmay har sendt os disse Oplysninger om Ungarn, som vi har ment at burde gengive i forkortet Form.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner