« Tilbage til søgeresultaterne
Wu-Ting-Fang, (tidligere Minister i Amerika), sender Brev
Wu-Ting-Fang, som før var chinesisk Minister i De Forenede Stater, har skrevet et Brev til Z. T. Lindsay i Omaha sigende: »at hvis Amerikanerne ikke skynder sig, saa vil Chinas Kvinder gaae til Stemmeurnen før Amerika«!
Mr. Lindsay og Wuh-Ting-Fang har været Venner lige siden Missisippi-Udstillingen, i hvilken de begge var stærkt interesserede, og de har siden den Tid korresponderet med mere eller mindre Regelmæssighed. Mr. Lindsay skrev nylig til Wu-Ting-Fang og spurgte ham om Stemmeretsbevægelsen i China? Han fortalte ham, at hans Hustru var meget interesseret i at høre herom, da hun havde været en af Grundlæggerne for det lige Stemmerets Forbund i Omaha. Wu-Ting-Fang svarede:
Til Z. T. Lindsay, Omaha, Neb.
3 Gordon Road. Chang Hi, China.
Kære Hr. Lindsay!
Det er ganske rigtigt, at jeg har taget en meget aktiv Del i den lige tilendebragte Revolution, hvilken - som De seer - er bleven kronet med Held. Det vil endnu tage nogen Tid at faae Flertallet af Befolkningen til at forstaa det praktiske Arbejde ved Bestyrelsen af en Republik. Vi er endnu Børn, men vi vil vokse og blive kraftige Ynglinger. Rom blev ikke bygget paa een Dag!
Et af Resultaterne af den skete Rejsning er, at vore unge Kvinder nu forlanger »Stemmeret for Kvinder«. I det nuværende Øjeblik har vi i Besøg her i denne By af to fremragende fremmede Stemmeretskvinder. Den ene er Mrs. C. Catt, en amerikansk Dame, Præsident for den Internationale Kvindestemmerets Alliance; og den anden er Mrs. Dr. A. Jacobs fra Holland, Præsident for Nederlandenes Forgrening af Alliancen. De kom og besøgte mig og min Hustru forleden Dag. De er lige blevne modtagne af vore Stemmeretsarbejdere, som gav dem en offentlig Reception. De gav vore Kvinder nogle forbausende Raad og opmuntrede dem til at blive ved med deres Bevægelse til de havde naaet hvad de stræbte efter!
De siger, at Mrs. Lindsay bifalder denne Bevægelse, men De maa sige hende, at hvis ikke hun og hendes Søstre anstrænger sig mere med deres Arbejde, saa vil vore Kvinder komme foran dem. Vore Kvindre, er dog ikke gaaede saa vidt som de engelske Suffragister er, thi de har dog hverken slaaet Vinduer ud eller pryglet Premierministeren eller de andre Ministre i Regeringen; men de er gaaet ind i Nationalforsamlingen i Peking, har offentlig forlangt Stemmeret af Stænderforsamlingens Medlemmer, som - for at undgaa Tumult - maatte forlade Huset.
Eders Kvinder har ikke gjort noget saadant. Heller ikke vil jeg ønske hverken at Mrs. Lindsay eller hendes Søster skal efterligne vore Kvinder i denne deres Handling, men jeg bemærker blot dette, fordi medens Stemmeretskvinderne er saa virksomme baade i England og i andre Lande, saa er Eders Kvinder saa stilfærdige. Mon dette skal betyde, at nu staar Eders Kvinder saa nær ved Maalet?
Min Søn er bleven udnævnt til »Commissioner« for udenrigske Affærer i Wu Chang.
Altid Deres særdeles hengivne
Wu-Ting-Fang.
