« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad kunde vel en Mand tage med sig, om han sluttede sig til en Suffragette-Procession?
En Mand vilde gerne vide hvad han kunde tage med sig om han sluttede sig til en saadan Procession med Suffragetterne? Denne Mand lever naturligvis ikke i Californien, siger »The San Francisko Examiner«, thi Mændene i denne Stat har været kloge nok og retfærdige nok til at give Kvinderne i Californien Stemmeret. Og Statens Kvinder har benyttet den med Klogskab og mod kvindelig Værdighed.
Det var en Mand i Ny York som gjorde dette Spørgsmaal. Han brød sig i Virkeligheden ikke om at vide det, men ønskede kun at være vittig.
Ny York Avisen tog ham imidlertid helt i Alvor og fortalte ham, hvilken Ting han kunde bære - om han virkelig ønskede at vide, hvad Kvinder havde maatte paatage sig gennem Aarhundreder. Og her er Svaret:
Hvad han exempelvis kunde bære.
»Spørgende Mand, Du kunde bære et tykt lille Barn paa omtrent 2 Aar, som vejede to og fyrretyve Pund. Bær dette Barn paa Din venstre Arm og marscher halvanden Mil, og da vil Du faa noget at vide om den ene Ting, som Kvinder har gjort i Aarhundreder«!
»Eller Du kunde klæde Dig som en indisk Squaw og bære paa Din Ryg Pælene til Teltet og Bøffel-Huden dertil, samt en indiansk Unge og prøve det nogle faa Fjerdingvej. Da vilde Du faa at vide, hvad nogle andre Kvinder har gjort«.
Du kunde bære en Kurv med Vasketøj.
»Eller Du kunde tage en Kurv med nyvaskede Klæder, som vel omtrent vejede 65 Pund og trække den bagefter Dig og paa samme Tid forsøge at holde op i Dine Skørter og holde Dine Fødder fri for de muddrede Gader, som Politikerne sørger for at tilvejebringe«!
»Saa vilde Du faa at vide, hvorledes mange Kvinder har marscheret afsted i lange Tider«.
Eller Prøv engang Skurekonernes Skæbne!
»Eller Du kunde tage med Dig en Spand fuld af hedt Sæbevand med en Skurebørste. Saa kunde Du gaa nogle Skridt frem, lægge Dig ned paa Dine Knæ og skrubbe – staa op igjen gaa videre og igjen ned paa Knæ og skrubbe«.
»Gør dette og Du vil kende, hvorledes Tusinder og Tusinder af gamle Kvinder, som er paa Grændsen af Hungersdøden, »marscherer« om Natten paa Deres Hænder og Knæer paa de haarde Stengulv i store Kontor-Bygninger, medens Du ligger i Din søde Søvn«.
»Eller Du kunde tage et af disse Bundter med billige Klædningsstykker, som hver eneste Dag kan faaes paa Arbejderværkstederne«.
Da vilde Du kunne gøre Dig en Idé om hvad det koster at leve!
»Men det bedste af alt var - om Du virkelig brød Dig om at udfinde, hvorfor Kvinderne burde have Stemmeret - om Du tog en Torvekurv paa Armen og en Baby paa den anden Arm, som Du ikke turde lade alene hjemme og marscherede højtideligt afsted, standsende ved adskillige Butikker, medens Du gaar for saaledes at finde ud af, hvad det koster at leve«!
Saa kunde Du efterhaanden forstaa, at de høje Priser er Skatter, som Ringen af Sammenslutningerne lægger paa Kvinderne, paa deres Torvekurve, paa deres Børn. Gør Dig det klart, at disse Millioner af Kvinder, som dagligt marscherer med Torvekurvene og betaler hver Trust-Skat, som Slagter-Trusten, Mælke-Trusten, Sukker-Trusten, Mel-Trusten, Is-Trusten, Kul-Trusten har Lyst til at paalægge - gør Dig det klart, at hine Kvinder er beskattede uden at kunne gøre den mindste Modstand gennem Repræsentationen.
Spørg saa Dig selv om, hvad Du vilde gøre, dersom Du paa den Maade blev beskattet?
Hjælp derfor Kvinder til at faa Stemmeret! Haab for Din egen Skyld, at Du maa have den Mandighed at harmes over, om de ikke faar den, saaledes som Amerikanerne i 1776 - og giv Dig da til at arbejde og søge at skaffe Kvinder Stemmeret.
Kvinderne vil faa Stemmeret endda, med Dig eller uden Dig, og de vil faa den snart i hver eneste Stat i Unionen.
Efter Woman’s Journal.
Boston.
