« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Isafjordur paa Island. »Nutidens Island«
De ærede Subskribenter vil let forstaa, at det er en Hovedsag for Kvindestemmeretsbladet at kunne sende dette til mange Lande - ofte ledsaget af en engelsk Oversættelse af den særlige danske Artikel det indeholder. Ofte udsender jeg 80 maskinskrevne og hectograterede Oversættelser paa samme Gang. De gaar til Japan, China, Australien, Canada, Toronto, Ny York, Boston, Baltimore og til Prætoria foruden til Landene i Europa. Saaledes har jeg sendt Bladet til 4 islandske Foreninger. Fru Briet Asmundsen var Formand for Reykjaviks Forening og jeg fik ofte nyt fra denne om Islands Forhold. Derimod var de 3 andre Foreninger aldeles tause. Saa veed jeg vore ærede Abonnenter vil forstaa min Glæde over at have faaet Brev samt Fotografi fra Isafjord fra Frøken Camilla Torfasan, (skrevet 16. Januar 1913), som har været Foreningens Formand. Vi vil tage de politiske Oplysninger for sig og gennemgaa dem. Frøken Torfasan siger, at der altid er en hel Del - især Kvinder - som interesserer sig stærkt for Kvindesagen og at »disse venter med Spænding paa, hvad der vil ske ved næste Althing, som kommer sammen 1ste Juli 1913«. Mange venter, vi kommer med ved Grundlovsændringen, saadan som den blev vedtaget ved Althinget 1911, og som helst skulde være bleven vedtaget paa Althinget 1912 - men den kom ikke engang til Behandling. Andre frygter, at vi Kvinder bliver satte udenfor Lovforslaget!
»Atter andre mener at Grundlovsændringen heller ikke dette Aar kommer til Behandling, men skal vente til »Sambandssagen« mellem Danmark og Island har faaet sin endelige Afgørelse. Mange Gisninger svirre i Luften, men de fleste er upaalidelige«! Frøken Torfasan taler endvidere om, at man især kæmper imod en vis Ligegyldighed, hvorimod man kun sjældent støder paa Konservatismen, men kan regne paa at de fleste er »Fremskridtsvenlige«. Ligeledes omtaler hun, at vi tager fejl, naar vi i danske Blade udtaler os om, at Islændere skulde være »danskfjendtlige«. »Denne Stemning eksisterer slet ikke«, siger hun - saa vidt jeg kan dømme efter min egen
personlige Erfaring«! »Forholdet mellem Danske og Islændere paa Island er udmærket«, tilføjer hun, og nævner mange konkrete Tilfælde paa Velvillie og Venskab.
Idet hele taget var det et højst fornøjeligt Brev at modtage, og nu haaber jeg paa at Fru Elin Jonsson i Kvindeforeningen i Blönduósi og Fru Gudrun Hafsteinsdotter i Santarkrøki ogsaa hver vil skrive et Brev til mig.
Jeg opfordrer herved vore elskværdige Abonnenter at sende interessante udenlandske Blade til Island. Vi kan godt forstaa hvor meget man kan trænge til at følge med i Bevægelserne de forskellige Steder i Verden.
Med Tak til Isafjorden paa Island og dens elskværdige Talsmand.
