« Tilbage til søgeresultaterne
Endnu en Bemærkning om Miss Jessie Ackermann
der besøgte os i vor Klub i Februar Maaned, holdt et interessant Foredrag for os om de Lande hun havde besøgt under sine 25 Jordomsejlinger. Ligeledes hørte vi hendes Foredrag andetsteds. Hvad der gjorde mest Indtryk paa os var en Bebrejdelse, hun rettede imod os. »Men I har jo »Slums« her! Dette ventede jeg ikke at finde i Eders oplyste Land! Jeg har i disse Dage været rundt med Pastor Bast og har set dem, der intet Logis havde om Natten, uden hvad tilfældig Gavmildhed kunde give dem. Vi ser nu, at der er noget tilbage at gøre for Danmarks Kvinder, naar de engang faar den politiske Stemmeret. Danmark har ikke endnu naaet Spidsen af Kulturen, der, hvor Ingen sulter, og hvor Ingen savner Mure, der beskytter dem! Endnu savnes at Kvinderne kun har faaet kommunal Stemmeret, altsaa ikke den Myndighed der bevilger«.
»Der er altsaa en Opgave for Kvinderne, naar den Tid kommer«!
Vi var alle opfyldte af Taknemlighed til Miss Ackermann for den Kundskab hun bragte os, og for Manglerne hun paapegede. Vi haaber at hun atter engang vil komme.