« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestemmeretskongressen i Budapest
Tale af Carrie Chapmann Catt, Søndag d. 15. Juni 1913, ved Aabningshøjtideligheden.
Den kommende Kvindestemmeretskongress bliver den syvende i sin Slags. I Aaret 1902 blev i Washington indkaldt et Møde, der skulde overveje, hvilke Muligheder der forefandtes for at kunne organisere en international Stemmeretsbevægelse. En forberedende Komité blev valgt, og de Delegerede blev tilbagesendte til deres Hjem for der at forelægge Sagen for de forskellige Selskaber. I 1904 blev en følgende Kongress i Berlin af holdt og ved denne Lejlighed blev den blivende Organisation grundet. I den Tid gaves der kun 8 nationale Stemmeretsforbund, ellers manglede der i alle øvrige Lande en organiserende Bevægelse. Den Dag idag gives der en organiseret Stemmeretsbevægelse i femogtyve uafhængige Stater og i 2 Lande, som ikke besidder fulde nationale Rettigheder. Organiserede Grupper har vi i hele Verden. I den forgangne Vinter blev der indbragt Kvindestemmeretsforslag i sytten nationale Parlamenter, i fire Parlamenter af saadanne Lande, som kun besidder en delvis Uafhængighed samt i niogtyve Stater og Provindser.
Mændene har kæmpet, det ene Folk efter det andet, for deres politiske Frihed. Det var Kvinderne forbeholdt at forene Kampen over hele Verden til een eneste stor Bevægelse. Kvinderne vide at deres Sag er en fælles Sag.
Stemmeretsbevægelsens Historie ligner i hvert Land paa sælsom og komisk Maade den, der er i alle andre Lande. De Personligheder som stiller sig til Sagen, enten venligt eller fjendtligt, adskiller sig i Racer eller Nationaliteter, dog er de Ord eller Grunde de anfører herfor overalt nøjagtigt de samme. Den uvidende Mand er overbevist om, at Kvinderne ikke vide nok for at kunne stemme. Den af Militarismens Aand opfyldte Mand ved nøjagtigt, at Grundlaget for enhver Regering er Vold. Manden, som er ude af Stand til at tage et Overblik over det Bestaaende, finder at alt er indrettet paa det bedste. Alle Folkeslags omsorgsfuldt bevogtede Kvinder indseer ligesaa lidt Stemmerettens Værd. De er fuldstændig tilfredse med de Privilegier, de selv besidder, og de kan ikke begribe, at der i denne Tid foregaar store Omvæltninger, som alt har rystet Kvindernes Status i den hele Verden.
Bagved de overfladiske og flygtige Diskussioner i Parlamenterne og i alle Landes Samfund, rører sig altid højere den Overbevisning, at ingen Regering er tilstrækkelig retfærdig eller fremskridtsvenlig, som ikke støtter sig til Folkets Villie, og at de i Aarhundreder Kvinderne paalagte Indskrænkninger beroer paa en skadende Vildfarelse.
Det Bedste som de internationale Stemmerets Kongresser har naaet er den Mulighed at bestyrke og begejstre Deltagerinderne i deres Tro og Evne til virksomt Arbejde for den hjemlige Bevægelse. Mange Kvinder, der har udmærket sig paa Philanthropiens, Velgørenhedens og det sociale Arbejdes Omraade, vil her fortælle deres Historie og, naar de kommer hjem fyldes af en ny Tro paa, at hvert Arbejde, som Kvinderne foretager sig, uden al Sammenligning vilde blive mere virksomt, om Magten af den politiske Stemmeret stod bagved dem.
Den største Sejr siden vor sidste Kongress har den amerikanske Union tilkæmpet sig, hvor 5 Stater og Alaskas Territorium har givet Kvinderne Stemmeret. Flere af disse Stater har sendt officielle Delegerede hertil. I Kalifornien, den vigtigste af vore Stemmeretsstater, har Guvernøren udbedet sig seks Delegerede, der alle vil være nærværende. Kvindestemmeretten bliver i de Forenede Stater opnaaet ved en Folkeafstemning og ikke ved en Parlamentsakt, som i næsten alle europæiske Lande. Da det amerikanske Statsborgerskab er let tilgængeligt for Mænd af alle Racer og Nationaliteter, betyder Indførelsen af Kvindestemmeret intet mindre, end at de maa have Flertallet af alle disse Vælgere til at stemme derfor. En Million Udvandrere lander aarligt - efter fem Aar er de politiske Vælgere. De bringer alle europæiske Fordomme og Kortsynethed med sig i Kvindespørgsmaalet, og alligevel skal de være medbestemmende, om de amerikanske Kvinder, »Døttre af Revolutionen« skal faae eller »ikke faae« Stemmeretten. De, der rigtig begriber disse Tilstande, vil ogsaa forstaa, hvor stor Sejrene er, som vi i Unionen alt har vundet. Dét er en Trediedel af de Forenede Stater. De mest intelligente Lag af Unionen er omvendte til at hylde Kvindernes Stemmeret, men Massen af uvidende, uoplyste, modstræbende Mænd paa de nederste Trin af Civilisationens Stige sætter sig bestandigt derimod. Der er derfor blevet en stor Strid mellem Fremskridt og Sædelighed paa den ene Side og Uvidenhed og Laster paa den anden. Den forestaaende Kongress vil tilføre Bevægelsen over hele Verden nyt Blod.
Carrie Chapmann Catt.
(noget forkortet)
