« Tilbage til søgeresultaterne
Udlandet
Norge.
De norske Kvinder har i denne Vinter for tredje Gang faaet Brug for den kommunale Valgret, som de opnaaede i 1901. Kvinderne er ikke ligestillede med Mændene; disse har Valgret uden Hensyn til, om de betaler Skat eller ej; Kvinderne har kun Valgret, hvis enten de selv eller deres Mænd betaler Skat (paa Landet af 300 Kr., i Byerne af 400 Kr.). I Aar fandt Valget i Kristiania Sted den 2den December med følgende Udfald:
Samlingspartiet og Højre fik valgt 45, hvoraf 3 var Kvinder (9 Kvinder var opstillet).
Socialdemokraterne fik 27, hvoraf 1 Kvinde (7 var opstillet).
Det radikale Venstre 10, hvoraf ingen Kvinde (8 var opstillet).
Afholdspartiet 2, hvoraf 1 Kvinde (8 var opstillet).
Resultatet er altsaa ikke meget afvigende fra Resultatet i 1901. Den Gang valgtes 2 Kvinder af Højre, 2 af Socialdemokraterne og 2 upolitiske.
Det angives, at Kvindernes Deltagelse i Afstemningen har været meget stor; mindst Halvparten af Stemmerne var afgivne af Kvinder.
J. A.
Australien.
Frk. Vida Goldstein *) skriver i et nyt udenlandsk Tidsskrift om Resultaterne af Kvindernes Stemmeret i Australien: »De første Resultater af Kvindernes Stemmeret beviser fuldtud dens opdragende Indflydelse. Fra det Øjeblik af, da Kvinderne havde faaet politisk Ansvar, har de ogsaa gjort sig den størst mulige Umage for at vise sig Opgaven voksne. Kvinderne kommer nu sammen for gensidig at opdrage hinanden til Valgretten. Før Kvindernes Stemmeret var vedtaget ved Lov, havde kun ganske faa Kvinder udtalt deres Mening i offentlige Anliggender, nemlig den Haandfuld Enthusiaster, som havde rejst Kvindebevægelsen. Nu dannes der overalt politiske Kvindeforeninger. Og de Kvinder, som ofrer mest Tid og flest Penge paa de politiske Organisationer, er dem, der før Kvindernes Frigørelse bestandelig har erklæret, at Kvinden ikke kan faa Tid tilovers til Politik, eller at Politik vilde ødelægge Kvindernes Karakter. Men nu vil de ikke bortbytte de Timer, de har viet til politiske Interesser for al Slags intetsigende Selskabelighed og i Stedet for at fordærve Kvindernes Karakter giver Politiken dem et dybere Indblik i Livet og knytter Baandet mellem Mand og Kvinde stærkere gennem de forøgede Interesser. Saaledes berører ogsaa Politiken Husets og Børnenes Velfærd mere, end Kvinderne nogensinde havde drømt om.
De Journalister, som til det sidste bittert bekæmpede Kvindernes Stemmeret og forudsagde den fuldstændige Undergang, bestræber sig nu redeligt for at indprente Australiens Kvinder at »Borgerpligten er en hellig Sag«, og at »de dyrebareste Goder i Stat og Familje« staar i Fare, naar Kvinderne ikke iøvrigt gør Brug af »Valgretten«, enhver Borgers højeste Ret«.
Disse historiske Erfaringer i Australien beviser tilstrækkelig, hvor tomt og intetsigende alle de Argumenter er, som man har rejst mod Kvindernes Stemmeret. Den har ingen Steder haft skadelige Følger.
h.
*) Frk. Vida Goldstein er den mest fremragende blandt Lederne af den australske Kvindebevægelse. Hun var opstillet som Kandidat ved det sidste Valg til Forbundsparlamentet i Australien og opnaaede 51,000 Stemmer, men blev dog ikke valgt.
Holland.
Lidt af en Verdensbegivenhed.
»International Council of Women«.
Ved Fredskonferencen i Haag var det vedtaget ikke at modtage Deputationer. Imod denne Beslutning skete den ærefulde Undtagelse, at det internationale Kvinderaads Deputation blev modtaget og fik Lejlighed til at udtale sig varmt om Foreningens Program: Afskaffelse af Krig ved Voldgift og Indskrænkning af militære Udgifter.
Som bekendt er det officielt vedtaget af alle de Landes Kvinder, hvis Foreninger staar som Afdelinger i »International Council of Women« at arbejde for Fred og Voldgift. Da Raadet omfatter ca. 7 Millioner Kvinder over hele Verden, mente Præsidenten for Haagkonferencen, at han burde tage Hensyn til Kvinderne.
Adressen var forfattet af Kvinderaadets Præsident Lady Aberdeen, England. Hun kunde ikke være tilstede; men Næstformanden Fru M. Stritt, Tyskland overrakte da Adressen. Paa de forskellige Landes Vegne mødte for Danmark Frk. Forchhammer, Norge Gina Krog, Sverige Fru Hierta-Retzius, Belgien Mme. Popelin, Dr. jur. Le’onie La Fontaine og en Mængde andre kendte Kvinder. Selvfølgelig var Baronesse v. Suttner Sjælen ved de Møder og Sammenkomster, som blev holdt til Ære for Kvinderne, og deres fredsvenlige Bestræbelser.
For Hovedafdelingen i Fredsarbejdet staar den energiske Mrs. May Wrigth Sewall, Indiapolis, Amerika, som vil være kendt herhjemme fra Alliancens Møde i Forfjor. Danske Kvinders Nationalraad omfatter ca. 20 af vore Kvindeforeninger *) her. Paa disses Vegne mødte Henny Forchammer med Fredsadressen i Haag og afgav Beretning om Deputationens Arbejde ved Danske Kvinderaads første Repræsentantskabsmøde i November.
J. M.
*) Ikke Valgretsforeninger. Red.
