« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelser
Abonnement.
De, der ønsker at tegne Abonnement paa Bladet, bedes anmelde det paa nærmeste Posthus. Prisen 50 Øre aarlig + Postpenge.
Klager.
Klager over mangelfuld eller fejlagtig Ekspedition af Bladet, bedes meddelt Posthuset.
Indbetaling af Kontingent til Landsforbundet.
Kvindevalgretsforeningerne opfordres herved til at betale Kontingent til »Landsforbundet for Kvinders Valgret« inden 1ste Marts 1908 til undertegnede Kasserer.
I Følge § 8 af Landsforbundets Love svarer Foreninger, hvis aarlige Indtægt er under 100 Kr., 5 pCt., Foreninger, hvis Indtægt er over 100 Kr., 10 pCt. aarlig af samme.
Procenten beregnes af den Indtægt, som Foreningerne maatte have ved Aarets Begyndelse. Ingeborg Møller,
Kalundborg
Beløbet bedes sendt til Fru Ingeborg Møller, Kalundborg.
De af vore Foreninger, der maatte ønske at støtte Bladet ved Bidrag, bedes indsende dette pr. Postanvisning til Redaktionen.
Kampen om Kvindernes Valgret.
Fru E. Munchs Piece: »Kampen om Kvindernes Valgret« kan købes af Medlemmer for 10 Øre ved Henvendelse til Forretningsudvalget.
Anmærkning.
Vi henleder vore københavnske Læseres Opmærksomhed paa Meddelelsen om det offentlige Møde om Hjælpekasserne Mandag d 24. Februar, og opfordrer Dem indstændigt at agitere for, at Kvinderne møder frem saa talrigt som muligt for ved denne Lejlighed at skaffe sig Oplysninger om de nærforestaaende Valg til Hjælpekasserne, hvortil Kvinderne har Valgret.