« Tilbage til søgeresultaterne
Valgret til Hjælpekasserne
I Marts Maaned foregaar Valgene til Hjælpekasserne i alle Landets Kommuner, undtagen i den københavnske, hvor der ingen Hjælpekasse findes. Som vi allerede har meddelt i Bladet for 1. Jan., foregaar Valget efter den d’Hondtske Metode for Forholdstalsvalg.
Vi skal nærmere forklare, hvad dette betyder:
Der stemmes paa Lister, som for at være gyldige ikke maa indeholde flere Navne end det Antal Bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges. Listerne mærkes af Valgbestyrelsen med Bogstaverne A. B. C. o. s. v., efter den Orden, hvori de indkommer, og Kandidaternes Navne paa de enkelte Lister nummereres 1, 2, 3, o. s. v. i den Rækkefølge, hvori de er opført af deres Stillere.
Der skal være Adgang til at afgive Stemmer i mindst 5 Timer, deraf 2 Timer inden Kl. 5 Efterm. og altid fra 5-8 Efterm. Naar Vælgeren kommer til Stemmelokalet, begiver Vedkommende sig til Valglisteføreren, der ser efter, om Vedkommende findes paa Valglisten og i saa Fald sætte et Kryds ved Navnet. Derfra gaar Vælgeren til Stemmelisteføreren, som nedskriver Vedkommendes Navn paa Stemmelisten og giver Vælgeren en Stemmeseddel og en Konvolut. Vælgeren gaar da ind i det hemmelige Rum og sætter med sort Blyant et Kryds ved den Liste, Vedkommende vil stemme paa, lægger Stemmesedlen i Konvolutten og overrækker den til et Medlem af Valgbestyrelsen, der sidder ved Stemmekassen, og som i Vælgerens Paasyn lægger Konvolutten i Kassen. Der maa intet som helst skrives paa Sedlen udover det omtalte Kryds; der maa intet skrives paa Konvolutten.
Vælgeren maa altsaa, inden hun gaar ind i det hemmelige Rum, have bestemt hvilken af Listerne, hun vil stemme paa. Er dette Liste A., vil Stemmesedlen altsaa, efter at hun har stemt, se saaledes ud:
Liste A X
Liste B
Liste C
Krydset skal staa lige ud for Bogstavet, altsaa i dette Tilfælde ud for A; Stemmesedlen er ugyldig, hvis man ikke tydelig kan se, hvilken Liste der er stemt paa. Indeholder en Konvolut mere end én Stemmeseddel, er disse ugyldige.
Vi skal ved et Eksempel vise, hvorledes Valgets Resultat udregnes. Vi antager, at der er 3 Lister, og at A faar 166 Stemmer, B 145 og C 97. Man opskriver da de 3 Stemmetal ved Siden af hinanden; de divideres først med 1, saa med 2, 3 o. s. v., og de 5 største derved fremkomne Tal angiver da de valgte Kandidater for hver af Listerne paa følgende Maade:
A B C
1) 166 145 97
2) 83 72 48
3) 55 48 32
Liste A har faaet 2 Kandidater, Liste B 2, Liste C 1.
Iøvrigt henviser vi til det Uddrag af Lovene, der findes i »Kvindevalgret« for 1. Januar.
Vi retter endnu en Gang en indtrængende Opfordring til Kvinderne om at deltage i dette Valg.
Det er overmaade glædeligt, at en meget stor Del af vore Foreninger har søgt at vække Interesse for Sagen ved at lade afholde oplysende Møder om Hjælpekasserne.
Endvidere ved vi, at Bestyrelsen for flere af Foreningerne har henvendt sig til de forskellige politiske Partiers stedlige Bestyrelser med Opfordring til dem om at opstille Kvinder paa Listerne.
Det maa absolut fraraades at opstille særlige Kvindelister. Nu da vi for første Gang skal gaa til Valg, bør vi ikke ved at optræde som et særligt Kvindeparti bidrage til at uddybe den Kløft mellem Mænd og Kvinder, som det netop nu synes muligt at faa udjævnet.
I nogle af Foreningerne vil et Prøvevalg blive afholdt efter den Metode, der skal anvendes ved Valget i Marts. Det kan anbefales andre af Foreningerne at tage denne Tanke op; det vil sikkert interessere Kvinderne at se, hvorledes et saadant Valg gaar for sig.
