« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Forslag til Lov om kommunale Valg var den 14. og 15. Febr. til 2den Behandling i Landstinget, den 26de Febr. til 3die Behandling.
Resultatet blev, at Forslaget blev vedtaget med 32 St. mod 29; to (Højre) svarede »stemmer ikke«, en (Højre) var fraværende.
Vore Læsere vil vide, at det vedtagne Forslag ikke er det af Regeringen oprindelig stillede, men et Ændringsforslag, stillet af de frikonservative med senere Tilslutning fra Regeringspartiet.
Det vedtagne Forslag er da Resultatet af en Overenskomst - Forlig - mellem disse to Partier, der altsaa hver paa sin Side har maattet give Afkald og gøre Indrømmelser for at naa en Løsning. Imod »Forliget« stemte paa den ene Side Højre, paa den anden Side Radikale og Socialdemokrater. Selv om disse Partier altsaa paa Grund af Forholdene maatte stemme imod Kvindernes kommunale Valgret, som Led af hele Forliget, er der dog ingen Tvivl om, at det var alle Partiers Ønske at give Kvinder kommunal Valgret paa samme Betingelser som Mænd; dette foreligger nu vedtaget i Landstinget og venter blot paa sidste Behandling i Folketinget. Der er dog ingen Tvivl om, at det ogsaa her bliver vedtaget sammen med de øvrige af Regeringen og de frikonservative stillede Forslag.
Nedenfor fremsættes Uddrag af Landstingsforhandlingerne d. 14., 15. og 26. Febr. (taget fra »Rigsdagstidende«).
Ordfør. Madsen-Mygdal (Regeringsp). Jeg antager, at det høje Ting er enigt med mig om, at vi nu skride til Behandling af en Sag, som er en af de alvorligste, vi have beskæftiget os med i mange Aar. Ikke saaledes at forstaa, at Sagen er ny, den er meget gammel, den er omtrent lige saa gammel, som Rigsdagen er i dette Land; man har beskæftiget sig med den kommunale Valgret til forskellige Tider lige fra 50’erne til den Dag i Dag. Men der er den Ejendommelighed ved denne Sag, at Kravet om dens Løsning Tid efter anden har vokset sig stærkere og stærkere, men ikke blot dette, Kravet har udvidet sig. Det, man kunde være tilfreds med for en 10-20 Aar tilbage, er man ikke tilfreds med nu. Jeg tør ogsaa tro, at de allerfleste i denne Sal ville være enige med mig om, at Kravet er saa stærkt, at der trænges til en forsvarlig Løsning, og at vi ikke kunde blive ved at gaa udenom den, vi maa ind paa Sagen og maa have den løst. Det er i alt Fald denne Følelse eller Erkendelse af, at en Løsning er nødvendig, der har foranlediget, at de Medlemmer, paa hvis Vegne jeg taler i denne Sag, ud fra forskellige Synspunkter have forenet sig om her at foreslaa en Ordning gennem en Række Ændringsforslag, som vi tro ere forsvarlige og ere en heldig Løsning baade med Hensyn til Sagen selv og med Hensyn til en rolig fremadskridende Udvikling i Fremtiden.
Der er først Ændringsforslag Nr. 1 til § 1. I § 1 findes jo det store Princip om lige og almindelig Valgret til Mænd og Kvinder og til Tjenestefolk. Det er anerkendt i § 1, og hvad mere er, det er i Grunden ogsaa anerkendt fra alle Sider i denne Sal, idet de forskellige Ændringer, som ere stillede, have optaget det samme Princip.
Ændringsforslag Nr. 1 gaar ud paa at sætte som Betingelse for Valgretten ikke blot Ophold i Kommunen i det Aar, Valget foregaar, men ogsaa hele det forrige Aar. Det er ud fra forskellige Synspunkter, at man har opstillet dette Forslag.
Fordringen om det toaarige Ophold betragtes af nogle som et Tilbageskridt, af andre som et Fremskridt. Naar man ser paa Forholdene, som de nu ere her i København, skal man for at blive Vælger være ansat til Skat af en Indtægt af 1,000 Kr., men nu blive alle, der betale Skat af 800 Kr., Vælgere. Det er altsaa en Udvidelse. Paa den anden Side maa det erkendes, at Fordringen om det toaarige Ophold vil medføre en Indskrænkning. I Sogne og Bykommunerne er det jo saaledes, at for at faa Valgret skal den vedkommende have opholdt sig i Kommunen det sidste Aar og have svaret Skat til den i det sidste Aar. Men i København er det ikke en Gang saaledes. Der har enhver Skatteyder Valgret, der har Bopæl der paa den Tid, Valglisten affattes, altsaa i Januar og Februar Maaned. Og med Hensyn til Skatten forlanges der ikke en Gang, at man skal have svaret Skat, men kun, at man skal have været ansat til Skat. Man skal blot inden den 1. Febr. opgive sin Indtægt, saa sættes man i Skat, og saa er man Vælger. Saaledes kan det ikke ske i Fremtiden. Den vedkommende skal baade have haft Ophold i Kommunen i det Aar, hvori Valget foregaar, og det foregaaende Aar og tillige, have svaret den ham paalignede Skat, der er forfalden til Inddrivelse ved Udpantning. De næste Bestemmelser omhandle Amtsraadenes Sammensætning Ændringsforslaget under Nr. 40 til § 20 gør her en ret væsentlig Forandring i Vælgerkorpset til Amtsraadene. Det høje Ting ved jo, at Amtsraadene nu sammensættes af to Halvdele, hvoraf de højstbeskattede vælge den ene Halvdel, og den anden Halvdel vælges af delegerede fra Amtets Sognekommuner. For Fremtiden skal hele Amtsraadet vælges under et - Valgperioden er for Amtsraadet 6 Aar, men hele Amtsraadet skal afgaa samtidig, ogsaa for at Forholdstalsvalgmaaden kan have et vidt Spillerum, et bredere Grundlag at virke paa. For Fremtiden skal Amtsraadet vælges af et Vælgerkorps, der bestaar af et lignende Antal højstbeskattede, som der er Sognekommuner i Amtet, men et dobbelt saa stort
Antal af delegerede fra Sogneraadene, saaledes at disse delegerede for Fremtiden blive dobbelt saa mange som de højstbeskattede. Jeg betragter det som et stort Fremskridt fra det nu bestaaende. Jeg og mine nærmeste Meningsfæller havde selvfølgelig ønsket at faa Lovforslaget vedtaget i den Form, som det har, ogsaa for Amtsraadenes Vedkommende, men vi have kunnet gaa med til det her foreslaaede alligevel, fordi vi anse det for et meget væsentligt Fremskridt, sammenlignet med det nu bestaaende. Forholdet er jo i Øjeblikket det, at den almindelige Valgret i Virkeligheden er udelukket fra Indflydelse paa Amtsraadenes Sammensætning. Den ene Halvdel vælges af de højstbeskattede, den anden af Sogneraadenes delegerede, men Sogneraadets Flertal bestaar jo af Mænd, der ere valgt af den højstbeskattede Femtedel i hver Kommune, saa den almindelige Valgret kan ikke siges at have nogen væsentlig direkte Indflydelse paa Amtsraadets Sammensætning. For Fremtiden bliver Forholdet dette, at den almindelige Valgret faar Ret til at besætte 2/3 af Pladserne og de højstbeskattede den ene Trediedel. Jeg skulde tro, at det er et meget væsentligt Fremskridt fra det bestaaende. Jeg nærer ikke Frygt for denne Ordning, saa meget mindre, som jeg af gammel Erfaring ved, at Forholdet mellem Amtsraad og Sogneraad hele Landet over i alt væsentligt har været godt; der kan kun paa vises enkelte Eksempler hist og her paa, at der har været Rivninger, som kunne have været mindre heldige, men der er ingen Grund til at tro, at Forholdet mellem Amtsraad og Sogneraad under den ny Ordning skulde blive mindre godt, der er snarere Grund til at tro det modsatte. Jeg har god Tro til, at Kommunerne paa den Maade ville komme til at leve et roligt Liv og faa fuld Frihed til at udvikle sig, som de føle Trang til.
Hage (Højre): Naar jeg ikke kan erklære mig tilfreds med Ændringsforslagene, taget som Helhed, ligger det ikke saa meget i det, der staar i Ændringsforslagene, som i det, der ikke staar i dem. Efter min Opfattelse yde de ikke Mindretallet et tilstrækkeligt Værn, og derfor kan jeg ikke slutte mig til nogle af Ændringsforslagene.
Jeg har under tidligere Forhandlinger her om disse Forslag udtalt, at jeg altid i Regeringsforslaget har savnet et Værn for Mindretallene, særlig i Byerne, og jeg vilde have sat megen Pris paa, om jeg havde set en Bestræbelse for at afhjælpe denne Mangel. Overfor Landet, hvor man har to Slags Kommuner, Sognekommuner og Amtskommuner, har man imødekommet Ønsket om at ordne Valgene til Amtsraadene paa en i hvert Fald mere betryggende Maade end efter Regeringens Forslag. Det er altsaa et Slags Tokammersystem, man har indført paa Landet. Jeg har altid haabet, at man kunde finde Udvej til at faa noget lignende ogsaa for Byerne, men jeg kan ikke se, at de nu foreslaaede Bestemmelser kunne siges at være betryggende for Byerne. Dette gør mig saa meget mere ondt, som det dog ikke kan nægtes, at det netop er i Byerne, at Skoen trykker. Er der Tale om, at man ikke vil ind under et socialistisk Enevælde, er det netop Byerne, man skal se hen til. Paa Landet tror jeg ikke, Faren er saa stor; paa Grund af Forholdene vil den individuelle Frihed altid bedre kunne bevares der. I Byerne tror jeg derimod, at Faren er meget stor, fordi Disciplinen indenfor det socialistiske Parti er udmærket.
Jeg er overbevist om, at naar man ikke giver Værn i Byerne, ville ogsaa Mindretallene dér komme til at lide stærkt under Forholdene.
C.C. Andersen (Socialdemokrat): Som ærede Medlemmer ville se af Betænkningen, har jeg ikke kunnet slutte mig til de af de to ærede Mindretal stillede Ændringsforslag, men anser det for rigtigt at indstille Lovforslaget til uforandret Vedtagelse. Jeg staar saaledes som det eneste Medlem af Udvalget, der er blevet Regeringsforslaget tro, hvorimod Regeringen paa flere afgørende Punkter har svigtet sit eget Forslag. Regeringspartiet, som har talt saa smukt om, at dette Lovforslag er en Mærkesag for dette Parti, som det vilde gennemføre helt og udelt uden Garantier for Mindretallene, staar nu som Forslagsstiller til en Ordning, som bevarer den priviligerede Valgret, og som paa flere Punkter indskrænker det kommunale Selvstyre. De gode demokratiske Ord, som Folketingsmanden for Løvel (Anders Nielsen) udtalte under denne Sags Behandling nede i Folketinget, nemlig at ved denne Sags Behandling burde man ikke flytte Skellene, men slette Skellene, for ved at flytte Skellene vilde man kun uddybe den Uretfærdighed, som alt er tilstede paa dette Omraade, - disse smukke Ord ere ikke blevne fulgte ved denne Sags Behandling. Tværtimod, de Ændringsforslag, der her ere stillede, de ikke alene - og det gælder de Ændringsforslag, som ere stillede fra begge Mindretal - forringe Lovforslaget som det forelaa, men de indeholde tillige Bestemmelser, som absolut ere Tilbageskridt fra den nugældende Ordning. Det Ændringsforslag, som er stillet af Mindretallet under Nr. 1 til § 1, bærer Vidnesbyrd om, at det er rigtigt, hvad jeg her siger. Det indeholder en Bestemmelse om, at der kræves toaarigt Ophold i Kommunen, forinden man kan opnaa Valgret. Denne Bestemmelse vil i meget haard Grad ramme Arbejderne, ramme de smaa i Samfundet, og den vil omtrentlig gøre den Valgret, man har tiltænkt Tyendet, aldeles illusorisk. I Forbindelse med denne Bestemmelse kræver man tillige, at man i de to Aar skal have svaret Skat. Det er ligeledes en Bestemmelse, der indeholder et meget stort Tilbageskridt fra den gældende Ordning. I København er det jo nu saaledes, at man kan blive optagen som Vælger, naar man er ansat til Skat. Ved at følge Mindretallets Forslag vil man udelukke Tusinder af Vælgere fra at faa Valgret. Endelig har det samme Mindretal under Nr. 40 til § 20 stillet et Ændringsforslag, som bevarer den priviligerede Valgret til Amtsraadet. Det forekommer mig, at det er det af de Ændringsforslag, som det ærede Mindretal har stillet, der er mest uheldigt; det indeholder, om jeg saa maa sige, den sorte Plet blandt de Ændringsforslag, som det ærede Mindretal har stillet. Dette at indføre ved en ny Lov den priviligerede Valgret, efter at Kampen om den priviligerede Valgret har varet en Menneskealder, forekommer mig at være en Ydmygelse for den almindelige Valgret.
(Fortsættes).
