« Tilbage til søgeresultaterne
De engelske Kvinders Kamp for Stemmeretten
Som omtalt i et tidligere Nummer har en af de store engelske Kvindeorganisationer: »The National Women’s Social and Political Union« afholdt et stort »Kvindeparlament« i Westminster. Fra mange Egne af Landet var Mænd og Kvinder strømmet til dette 3 Dages Møde. Der blev den første Dag vedtaget en Resolution, hvori man protesterede mod Regeringen, der nægtede de skatteydende Kvinder politisk Stemmeret og forlangte, at Regeringen ufortøvet skulde gennemføre en Lov, hvorved Kvinderne fik denne Ret.
Det vedtoges, at denne Resolution straks skulde overbringes Førsteministeren, og største Delen af de tilstedeværende satte sig i Bevægelse for i Procession at begive sig til Parlamentet. Men da de kom dertil, nægtede man dem Adgang; og da de alligevel søgte at trænge ind, blev en Del af dem anholdt og 47 Kvinder blev dømt til 6 Ugers Fængsel.
Paa Mødets 3die Dag talte Unionens dygtige og energiske Stifter, Mrs. Pankhurst, under uhyre Tilslutning fra Forsamlingen og foreslog en Resolution, der opfordrede Regeringen til at gøre Folkets Vilje gældende i Underhuset ved at give Kvinderne Stemmeret. Mrs. Pankhurst tilbød selv at bringe Resolutionen til Underhuset. Den blev enstemmig vedtaget; men man hørte mange Raab: »Vi kan ikke undvære Dem, Mrs. Pankhurst, lad en anden gaa i Stedet for Dem.« Man vidste jo, hvad det gjaldt for den, der gik til Parlamentet. Men Mrs. Pankhurst forlod Tribunen med Resolutionen i Haanden og gik, fulgt af 13 Kvinder, som alle var parate til at tage den 3 Maaneders Fængselsstraf, hvormed de var blevet truet den foregaaende Dag. Mrs. Pankhurst stod op i en Vogn; men den blev standset, og man befalede hende at gaa. Hun adlød. Dernæst befalede man Kvinderne at gaa enkeltvis. De adlød. Man forbød dem at gaa i en sammenhængende Række. De adlød atter. Man forbød dem at gaa til Westminster; men da de fastholdt deres Forsæt, blev de anholdt og dømt til i 6 Uger at sidde i Fængsel, hvor de blev behandlet som almindelige Forbrydere.
Den 19de Marts holdtes i Royal Albert Hall i London det største Kvindevalgretsmøde, der nogensinde er holdt; Lokalet, der er det største i London, og som kan rumme 10,000, var fyldt fra Gulv til Loft. Man havde ventet, at Mrs. Pankhurst’s Plads maatte staa tom; men ganske uventet var hun bleven løsladt af Fængslet samme Dag. Sandsynligvis havde Regeringen faaet Nys om, at Unionen havde truffet Forberedelser til at gaa i Procession til Fængslet og havde foretrukket at undgaa denne Demonstration. Da hun traadte ind i den tætpakkede Sal, brød en Storm af Jubel hende imøde, saa at hun knap kunde komme til Orde.
Et Vidnesbyrd om de engelske Kvinders Offervillighed ser man i de uhyre Summer, der er kommet ind, dels ved det store Møde, hvor der samledes over 127,000 Kr., og dels ved en Forsagelsesuge, i hvilken der indkom over 40,000 Kr.
Ved Siden af denne Art af Demonstrationer, søger Kvinderne ogsaa at fremme deres Sag ved at tage ivrig Del i Agitationen ved Suppleringsvalgene til Underhuset.
Det er en gammel Skik i England, at Kvinderne deltager i Valgkampagnen, og de paastaar nu, at de har øvet en betydelig Indflydelse ved de sidste Suppleringsvalg, der alle er gaaet Regeringen imod. Tanken med denne Taktik er at skræmme Regeringen til at gennemføre Kvindernes Valgret. Indenfor Regeringspartiet er Flertallet vistnok i Grunden Tilhængere af Kvindernes Valgret; men der er ogsaa adskillige Modstandere. Blandt de erklærede Modstandere er den nye Førsteminister, Asquith, medens Campbell-Bannerman støttede Kvinderne. Agitationen er derfor tiltaget i Voldsomhed efter Ministerskiftet. Af det konservative Parti, som Kvindernes Agitation i Øjeblikket kommer til Gode, er Flertallet mod Kvindernes Valgret. For nylig er det i Underhuset i Princippet blevet vedtaget at give Kvinderne politisk Stemmeret. Det vedtoges med 271 mod 92 Stemmer. Af Underhusets 670 Medlemmer var saaledes omtrent Halvdelen fraværende under Afstemningen. Lignende Afstemninger har flere Gange tidligere fundet Sted, uden at Sagen er ført videre; og dette vil næppe heller ske i denne Samling.
