« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes „Grundlovsdag”
Jeg synes ikke, vi bør undlade at protestere mod den Udtalelse, som lød paa »Dansk Kvindesamfund«s Møde i Odense, at den 20. April var Kvindernes Grundlovsdag. Jeg haaber, den Udtalelse er falden halvt spøgende, men selv da, bør vi hurtigst mulig tage Afstand fra den.
Der er jo nemlig en stor Væsensforskel mellem den kommunale og den politiske Stemmeret, som vi Kvinder endelig maa gøre os klar. Medens den første kun giver Indflydelse paa selve de kommunale Raads Sammensætning, er det alene den sidste, der giver Indflydelse paa de Love, som disse Raad skal arbejde efter. Idet der i Grundlovens § 91 staar: Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn at ordne deres egne Anliggender, vil blive ordnet ved Lov.
Og disse Love gives ikke af Kommunens Tillidsmænd, nej, af Rigsdagsmændene, hvis Valg vi ikke har mindste Indflydelse paa.
Den Ret, vi Kvinder har faaet gennem den kommunale Valglov af 20. April d. A., kan igen fratages os, uden at vi efter Loven er i Besiddelse af noget Middel til at forsvare den.
Selvfølgelig er vi Kvinder glade ved de Rettigheder, Loven af 20. April giver os, men selve vor Samfundsstilling er i Virkeligheden ikke bleven forandret gennem den.
Hidtil har det jo altid været Mændene, der har anvist os vor Plads i Samfundet. Vi har været deres Trælle, Pyntedukker, Drivhusplanter, Haremskvinder, Medhjælpere og deres »Livs gode Feer« - ganske som de havde Brug for os. Den kommunale Valgret, vi har faaet, er jo kun et Bevis paa, at de nu mener at kunne anvende os i det kommunale Liv. - Finder de en Dag, at det passer dem bedst at berøve os denne Ret igen, kan de gøre det uden at spørge os derom.
Nej, først gennem den politiske Frihed - Stemmeretten til Folketing og Landsting - faar vi selv Midler ihænde til at skabe os en Plads i Samfundet og til at forsvare den. - Indtil den Tid har vi altsaa ogsaa den kommunale Stemmeret - af Mandens Naade, men ingen Grundlovsdag.
Sjørup, den 15. Juni 1908.
