« Tilbage til søgeresultaterne

Schweitzisk Landsforbund for Kvindevalgret

Af: Lucy Dutoit

« Se emneord

Under et Ophold i Schweitz i Sommer opsøgte jeg en af Kvindevalgrettens ivrigste Forkæmpere Madame Girardet-Vielle fra Lausanne, for at faa nogle Oplysninger om Valgretsbevægelsen, i Schweitz. Kvindebevægelsen har der arbejdet under saare ugunstige Forhold; dels fordi Schweitz er delt i en fransktalende og en tysktalende Del, og Kvindesagen har mødt saa stor Modstand baade i Frankrig og i Tyskland, dels fordi Kvindernes retslige Stilling er ganske forskellig i de forskellige Kantoner. Ikke desmindre eksisterer der en stor schweitzisk Kvindeorganisation, som i en Del Aar har arbejdet for Kvindernes økonomiske og lovmæssige Rettigheder. Imidlertid har en Del af Kvinderne med Madame Girardet-Vielle i Spidsen indset, at hvor nyttig end denne Bevægelse var, saa førte den Vej, man var slaaet ind paa, altfor langsomt til Maalet. Hun samlede da en Del Kvinder, hvem hun foreslog at være med til at danne en Organisation, der alene skulde arbejde for Kvindernes Valgret. Resultatet af dette Møde blev, at der i Løbet af kort Tid dannedes 7 Kvindevalgretsforeninger i 7 forskellige Kantoner, som senere skulde samles i et fælles Landsforbund. En ivrig Forkæmper har Kvinderne fundet i M. Morsier, Deputeret i Genf og Næstformand i den derværende Kvindevalgretsforening. De Kredse, der særlig har sluttet sig til Valgretsbevægelsen er de akademiske; Madame Girardet-Vielle beklagede, at saa faa af Arbejderkvinderne tog Del i den.

Nedenstaaende Artikel har Mlle Lucy Dutoit, Sekretæren i Kvindevalgretsforeningen for Kanton Vaud, for hvilken Madame Girardet-Vielle er Formand, været saa elskværdig at sende »Kvindevalgret«.

E. M.

 

Spørgsmaalet om Kvindevalgret har længe beskæftiget flere af vore schweitziske Kvindeforeninger, saaledes »Union für Frauenbestrebungen« i Zürich, som allerede for en Snes Aar siden skrev dette Formaal paa sit Program.

Man maa dog undre sig over, at Schweitz paa dette Omraade praktisk talt har ladet sig distancere af saa mange andre Nationer, og at det er et af de sidste Lande, som er traadt i Skranken for denne Sag.

Det synes, som om saa fremskredne demokratiske Samfund som vore forskellige schweitziske Kantoner burde have været i Spidsen paa dette Omraade, som paa saa mange andre, snarere end at lade sig distancere af visse Kongeriger, som vi er tilbøjelige til at betragte som staaende tilbage for mange andre civiliserede Stater.

Ja, vort Land er paa mange Omraader et Frihedsland, men det er maaske Grunden til, at Kvinden her ikke for Alvor har lidt saa meget, som man havde kunnet vente det under en Lovordning, som lader hende indtage en ringere Stilling end Manden. Sæder og Skikke har ofte formildet en stræng Lovparagraf.

Dog har vore Kvinder tilsidst forstaaet, at de maatte ud af deres nuværende Stilling, at denne Gøren Forskel paa Kønnene ikke mere kunde forenes med vore liberale Institutioner, at da de nyder Goderne ved en i alle Maader vidt udbredt Oplysning, var det deres Pligt, ja stemmede med deres Interesse og deres Værdighed at fordre aktiv Del i Byens og Landets Administration og at tage deres Part af Ansvaret i Statsstyrelsen.

Derfor forelaa Spørgsmaalet om Kvindevalgret for første Gang til Forhandling paa Dagsordenen ved »Schweitziske Kvindeforeningers Forbund«s Generalforsamling i 1904, der paa ved Generalforsamlingen i Lausanne 1906.

Efter at Sagen var blevet forelagt af Fru Girardet-Vielle fra Lausanne, dannedes der en schweitzisk Nationalkomité for Kvindevalgret; derpaa dannedes i Februar 1907 den genfiske Forening og i Juni samme Aar Foreningen i Kanton Vaud.

Efter at Begyndelsen først var gjort, blev man ikke staaende herved. Da det var blevet bestemt, at Arbejdet i Begyndelsen skulde organiseres indenfor hver enkelt Kanton, hvorefter Foreningerne skulde samles til et Forbund, opstod der paa forskellige Steder i vort Land Grupper med Kvindevalgret som Maal.

1. Juni 1908 lagdes endelig Grunden til et Nationalforbund for vore Valgretsforeninger. I Spidsen for det staar en foreløbig Komité paa 6 Medlemmer, hvem det er overdraget at udarbejde Lovene.

Det har været os kært at kunne sende 2 Delegerede fra vort Land til Amsterdam, og det har glædet os at høre om den Varme hvormed Kongressen har budt vort unge Forbund velkommen.

Hvad der har opfyldt os med Forbavselse og Taknemmelighed, siden vi har faaet med Sagen at gøre, er den som Regel velvillige og bifaldende Modtagelse, som er blevet vort Foretagende tildel: i det franske Schweitz har end ikke lydt en disharmonisk Tone. Pressen har opmuntret vor Bevægelse, ogsaa Publikum har snarest støttet den, og skønt vore Valgretsfolks Rækker, der bestaar af Mænd saavel som af Kvinder, endnu er tynde, lader den Opposition, vi lejlighedsvis møder, os ikke tvivle om, at vor Sag tilsidst vil sejre.

Vi formoder, at naar vore Autoriteter vil tildele os Rettigheder, vil de gaa gradvis frem; i Begyndelsen vil vi blive raadspurgt i kirkelige, Skole- og kommunale Anliggender, og først senere, lidt efter lidt, vil vi komme i fuld Besiddelse af vore politiske Rettigheder.

Tiltrods for den Tillid vi nærer til Fremtiden, har vi for ganske nylig lidt et meget føleligt Nederlag: Kirken i Genf, som lige er blevent adskilt fra Staten, har i de sidste Maaneder udarbejdet den nye Forfatning, hvorefter den for Fremtiden skal ledes. Ved denne Lejlighed var Genferkvinderne fremkommet med et Andragende, hvori de fordrede deres kirkelige Rettigheder, som imidlertid foreløbig ikke blev dem tilstaaet.

Det samme Spørgsmaal vil blive stillet i Kanton Vaud, hvor Rigsdagen i Efteraarssamlingen vil forhandle om et nyt Lovforslag, for de kirkelige Forhold. Vi venter med Længsel paa den Debat, som Forelæggelsen af denne Reform vil give Anledning til og paa de Bestemmelser, som vore Autoriteter vil tage desangaaende.

Hvad der i hvert Fald i haj Grad bidrager til at opmuntre os, er det Held, som følger Kvinderne i andre Lande, særlig i Skandinavien, og som vi tager hjærtelig Del i. Og vi siger til os selv, at hvad de vinder i Dag, vil vi sikkert vinde i Morgen.

Og saa er deres Erfaringer os ogsaa til Nytte; vi gør os Umage for at drage Fordel af dem og at følge de Veje, som de saa tappert har banet for os, og som nok engang tilsidst skal føre os alle til det Maal, til hvilket vi modigt vier vore Kræfter og vor Begejstring.

Lucy Dutoit.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner