« Tilbage til søgeresultaterne

Enqueten om Kvindens politiske Valgret

Af: Borgmester Jensen, Edvard Brandes, Thomas Bredsdorff, Georg Brandes, August Goll, Mogens Frijs, J. Kaarsberg, Otto Jespersen, E.A. Tscherning, Viggo Bentzon, D. Simonsen, Carl Torp, Leopold Meyer, J.V. Durloo

« Se emneord

Det af Redaktionen udsendte Brev lød saaledes:

Bladet »Kvindevalgret«, der spredes til op imod 10,000 Familier Landet over, ønsker at give sine Læsere Ind­tryk af, hvorledes Stemningen for Ti­den er her i Landet overfor den Op­gave, vi kæmper for. Vi har derfor besluttet at henvende os til en Række Repræsentanter for åndslivets forskel­lige Omraader og forelægge dem nedenstaaende Spørgsmaal, som vi ogsaa beder Dem venligst besvare.

Vi vilde være taknemmelige for at høre Deres Udtalelser angaaende føl­gende Punkter:

1. Er De principiel Tilhænger eller Modstander af Kvinders politiske Valg­ret?

2. I første Tilfælde mener De da, at denne Valgret bør gennemføres nu, eller at den bør opsættes?

3. Hvilken praktisk Betydning tror De, Gennemførelsen af Kvindernes politiske Valgret vil faa for Hjemmet, for Samfundet og for Kvinderne selv?

Vi vilde særlig sætte Pris paa fra Deres Haand at modtage et Svar og takker Dem paa Forhaand.

Svaret bedes om muligt indsendt in­den d. 15. Decbr.

 

Redaktionen har herpaa modtaget følgende Svar:

Borgmester Jensen

1. Jeg har, saalænge jeg har beskæf­tiget mig med politiske Spørgsmaal, været en Tilhænger af Kvindernes po­litiske og retslige Ligestilling med Mændene.

2. Derfor ser jeg ingen Grund til at udsætte Gennemførelsen af den po­litiske Valgret for Kvinder. Det fore­kommer mig overhovedet meget van­skeligt at begrunde Modstanden her­imod efter, at Kvinderne har erholdt kommunal Valgret og Valgbarhed. At vente for at se Virkningen heraf er i mine Tanker uden Betydning; thi Dommen over Kvindernes Deltagelse i det kommunale Styre vil ikke blive fældet fra et principielt Synspunkt, men derimod fra et Interesse-Standpunkt. De Befolkningslag eller Enkeltpersoner, hvis Interesser fremmes eller støttes af Kvinderne, vil heri se et Bevis paa Gavnligheden af disses Deltagelse i Valg og Styrelse, medens de, hvis In­teresser Kvinderne gaar imod, vil himle op om alle de Ulykker, Kvindevalgretten i deres Øjne vil berede Sam­fundet.

Det er en Selvfølge, at Kvinderne baade som Vælgere og Repræsentanter vil begaa Fejl, men i den Henseende kan de ganske rolig henvise til, at det gør Mændene hver eneste Dag, trods den lange Tid, hvori de har valgt og repræsenteret.

3. Hjemmet er et Produkt af Indi­viderne og disse igen af det Samfund, hvori de lever. Den Maade, hvorpaa Individerne - forresten uden Hensyn til Køn - paavirkes udefra, er imidler­tid afhængig af, hvor stor Interessekred­sen er. Her er det utvivlsomt, at Kvindernes hidtil som Helhed har været for begrænset. Adgang til sammen med Mændene at deltage i det offentlige Liv, vil udvide Kvindernes Horisont og fremkalde en Ansvarsfølelse, af en anden og betydeligere Art end den, der nu er almindelig hos dem. Med andre Ord: for den store Del af Kvin­derne er Hjemmet, og naar det kommer til Stykket, deres egen lille Person, den Tap, hvorom det Hele drejer sig. Det derude er dem mere eller mindre ligegyldigt eller endog fjendtligt, fordi de endnu ikke forstaar det. Lad derfor Kvinderne faa lige ret og lige Ansvar med Mændene, og jeg føler mig overbevist om, at den Sum af Fø­lelse, Energi og Intelligens, de besid­der, vil, naar den kommer til fri Ud­foldelse, blive af den største Betydning for Samfundet, men der vil sikkert gaa lang Tid, inden den gode Virkning bli­ver mærkbar i Udviklingen. Og da vi trænger til at komme fremad, moralsk, politisk og økonomisk, saa er det i høj Grad ønskeligt, at Kvinderne faar deres Andel i Arbejdet og Ansva­ret snarest mulig.

J. Jensen.

 

Landstingsmand, Dr. phil. Edvard Brandes.

1. Jeg er en principiel Tilhænger af Kvindernes politiske Valgret.

2. Valgretten bør gennemføres hurtigst muligt. Men da den kun kan ind­føres ved en Grundlovsændring, er det Indlysende, at Vanskelighederne under vor nuværende Forfatning bliver overmaade store, selv om en Regering vilde sætte megen Kraft ind paa denne Sags Løsning.

3. Jeg forstaar ikke rigtigt, hvilken særlig Forestilling der knytter sig til Ordet »praktisk«. Om Betydningen for Hjemmet, Samfundet og Kvinderne selv synes det dristigt paa Forhaand at ud­tale sin uforgribelige Mening. Jeg til­lader mig kun i al Beskedenhed at tænke mig, at Hjemmet og Samfundet, ja selv Kvinderne ikke vil forandres synderlig, i hvert Fald ikke i den før­ste Tid, fordi Kvinder faar og delvis benytter sig af den politiske Valgret. Jo mere der forandres, des mere bliver det det samme.

6-12-08.

Edvard Brandes.

 

Højskoleforstander Thomas Bredsdorff. Roskilde.

1. Jeg er principiel Tilhænger.

2. Jeg ser ingen virkelig Grund til Opsættelse.

3. Jeg venter, at den folkelige Ansvars- og Samfølelse i Hjemmet mange Steder vil blive vakt, andre Steder styrket - til Gavn for Samfundet og til den nødvendige Ændring i det »Kvindelighedsbegreb«, som ofte har været en Hindring for Kvindens Ud­vikling. Jeg frygter ingen Forringelse af den virkelige Kvindelighed, der slet ikke er andet end den kvindelige Na­tur. Denne skal nok i det lange Løb tvinge Kvinden til Løsningen af sine naturlige Opgaver. Men disse vil utvivl­somt blive talrigere i Fremtidens Sam­fund. Ved at erklære alle Adgange aabne for Kvinden, faar vi alene de levende Kendsgerningers Dom om, hvilke Opgaver Kvinden bedst kan løse, og hvilke, hun helst maa lade ligge.

Thomas Bredsdorff.

 

Professor, Dr. phil. Georg Brandes.

1 . Jeg kan hverken kalde mig Til­hænger eller Modstander af Kvindernes politiske Valgret. Jeg anser det ikke for retfærdigt at nægte den, men venter mig intet af den. Den vil i et stort Antal Tilfælde blot føre til, at en Mand, der før havde én Stemme, faar to.

I Betragtning af de allerfleste Mænds Egennytte, Uvidenhed og Forstokkethed, mener jeg, at Kvinden i Reglen ikke vil gøre synderlig slettere Brug af Valgretten end de.

2. Ved at gennemføre denne Valg­ret nu i Europa, vilde man styrke Klerikalismen, som efter to hundrede Aars Bekæmpelse er noget svækket, i en saadan Grad, at Menneskeheden i de romanske og slaviske Lande blev sat hundrede Aar tilbage, i de øvrige Lande vistnok godt et halvthundrede Aar.

3. Yderligere forøge Vrøvlet.

Georg Brandes.

 

Byfoged Goll. Aarhus.

1. Tilhænger.

2. Den bør gennemføres, saa hurtig, de politiske Forhold tillader det.

3. Mit Standpunkt dikteres væsent­ligst af Retfærdighedshensyn. Kvindens Udelukkelse fra politisk Stemmeret fore­kommer mig ligesaa uretfærdig som i sin Tid f. Eks. Stavnsbaandet, Slave­riet o. l. De praktiske Resultater, som kan forventes, er derfor for mig ikke af principiel Betydning. Skal jeg allige­vel være Spaamand, saa tror jeg, at Kvindernes Stemmeret - naar den først benyttes af Kvindernes Masser, hvilket sikkert vil vare en god Stund - trods de fremskridtsivrige Elemen­ter, der nu bærer den frem, men som - ligesom Frihedsmændene fra 1848 - vistnok hurtig vil blive skubbede til Side, naar Kvindernes tunge Trav er sat i Bevægelse, i lang Tid vil be­tyde en væsentlig Støtte for alle kon­servative Standpunkter, lige fra de mere lyriske (som f. Eks. Forsvarssagen) til de rent filistrøse (som f. Eks. Sædelighedsspørgsmaalene, de personlige, som de sociale). I det lange Løb føler jeg mig derimod overbevist om, at den kvindelige Stemmeret vil blive en over­ordentlig Vinding for Samfundet, idet den vil bringe nye Værdier til Aner­kendelse og give et mægtigt Stød fremad for det Livssyn og de Ideer, der bygger paa Sympathi, Medfølelsen og Arbejdet for Andre, kort sagt for alle de »Hjærtets Gerninger«, som Mandens - trods alt - hovedsagelig paa Ærgerrighed og Selvhævdelse byg­gede politiske Tænkemaade er tilbøje­lig til at underkende - Undtagelser naturligvis forbeholdne. For Samfundet, for Hjemmene og for Kvinderne selv vil den politiske Stemmeret da - men næppe heller før - blive en Løfte­stang af overordentlig, maaske epoke­gørende Betydning.

Aug. Goll.

 

Landstingsmand, Grev Mogens Frijs.

1. Jeg er principiel Tilhænger af Kvindernes politiske Valgret.

2. Tidspunktet for Indførelse af po­litisk Valgret for Kvinden, vil hoved­sagelig afhænge af, hvor megen virke­lig Interesse Kvinderne viser for den dem nu givne kommunale Valgret.

3. Forhaabentlig større Forstaaelse og Samarbejde mellem Kønnnene end hidtil, hvad der kun kan være til Gavn for Hjemmet, for Samfundet og for Kvinderne selv.

Gennemgangsperioden vil sandsynligvis tage Generationer og blive trang for begge Kønnene.

M. K. Juul Vind Frijs.

 

Professor, Dr. med. Kaarsberg.

Jeg vil stemme for Kvindens poli­tiske Valgret, fordi dens Retfærdighed forekommer mig ret indlysende; men jeg tror ikke, det vil være godt for Hjemmene, dersom Kvinderne bliver stærkt politisk interesserede, hvad de formentlig heller ikke bliver.

J. Kaarsberg.

 

Professor, Dr. phil. Otto Jespersen.

1. Jeg er principiel Tilhænger af Kvindernes politiske Valgret, og

2. ser ingen Grund til at opsætte Gennemførelsen af den.

3. Da jeg ikke er Profet, vil jeg kun sige, at jeg haaber Gennemførelsen vil have gavnlige Følger baade for Hjemmene (hvor den bl. a. mange Steder vil kunne føre til fornuftige Samtaler om alvorlige Ting i Stedet for Pjank), for Samfundet (der har godt af at faa Spørgsmaalene set fra saa mange Sider som muligt) og for Kvin­derne selv (der ingen Skade kan have af at oplæres til at give og tage imod Fornuftgrunde for deres Meninger).

Otto Jespersen.

 

Professor, Dr. med. Tscherning.

1. Hvis Kvindens Udvikling og Ydelse til Staten er som Mandens, er lige Valgret (og Valgbarhed) et ret­færdigt Krav, i modsat Fald ikke. Af­vejningen af Ligestilletheden er yderst vanskelig.

2. Foreligger den i 1 nævnte Lige­stilling, bør Kvindens polit. Valgret gennemføres, saa snart Lovgivnings­magten kan vindes for den. Optøjer til Gennemførelsen er forkastelige.

3. Betydningen for a) Hjemmene: Hvor Hustruen (især i Smaakaars- og enkelte Højkulturshjem) betyder meget ved sit Arbejde (Indtægt, Opdragelse, Husførelse), vil Hjemmet ofte tabe ved, at hun ofrer Tid og Kræfter paa det offentlige Liv. - For Hjem, hvor Hustruen yder lidet (især i de meget velklædte Middelstandshjem), vil hendes Deltagelse i Politik betyde lidet. Hvor Hustruen ved Sygelighed, uheldig Vandel, Uforstand virker hæm­mende, kan Hjemmet høste Gavn ved hendes Fraværelse i offentlige Hverv.

b) Samfundet: Aandslivet vil i Bøl­ger gaa fremad som hidtil; tekniske og hygiejniske Fremskridt ville ved­blive, Love vil vi faa i omtrent samme Tal og af samme Godhed, som uden Kvindevalgret; kun vil maaske de ved Stemninger, Tro og Overtro fremmede Love blive hyppigere. De enkelte ved ædle eller forbryderiske Egenskaber særlig udprægede Personligheder (især Mænd) ville ved at drage flere Vælgere efter sig (Suggestion) komme stærkere i Forgrunden end nu. Politisk Reklame vil forøges.

c) for Kvinderne selv: Deres Aandskultur vil følge Samfundets. De androfobe Kvinder *) vil finde forøget Virke­felt. De androfile **) vil, ved som nu, at knytte til sig og sig til Mænd, yde et vigtigt Bidrag til Samfundets Liv og Trivsel. Et vist Antal af de ikke ud­prægede - flere end nu, men forskelligt efter Moden, Racen, Velstan­den - vil drages bort fra parrede For­bindelser, hvorved Befolkningstilvæks­ten vil blive mindre. - Om Kvinder­nes Tab af noget af den nuværende ansvarsløse eller deres Vinding af an­svarlig politisk Indflydelse vil være størst, er tvivlsomt.

E. A. Tscherning.

*) Kvinder, der skyer Mænd,

**) Kvinder der tiltrækkes af Mænd.

 

Professor, Dr. juris Viggo Bentzon.

1. Principiel Tilhænger.

2. Nu.

3. Kun gavnlig.

Viggo Bentzon.

 

Professor, fhv. Overrabbiner Simonsen

1. Skønt jeg ikke er principiel Til­hænger af Kvindernes politiske Valgret, mener jeg, at den bør indrømmes, saa snart det er tydeligt, at Kvindernes store Mængde selv ønsker den. Om nogen principiel Modstand synes jeg ikke godt, at der kan være Tale, efter at Tilstaaelse af kommunal Valgret har præjudiceret Spørgsmaalet.

2. Prøvelse af Kvindernes eget Ønske bør efter min Mening opsættes til Forsvarssagen er ført til Ende.

3. Jeg antager at Valgretten i første Omgang vil gavne Kvinderne en Del, baade aandeligt og materielt. Men hvis det skulde blive Tilfældet, at Kvin­derne i højere Grad skulde tage Del i det politiske Liv, tror jeg at saadan Deltagelse vilde faa daarlige Følger for Børnene, baade for disses Fødsel og under deres Opvækst. Og jeg antager ligeledes, at Hjemmene, under den nævnte Forudsætning, vilde blive mere opløste, end Tilfældet allerede nu er. Og da Samfundet opbygger paa Hjem­mene, vilde Samfundet lide og dermed i det lange Løb Kvinderne selv. Disse Antagelser kan jeg ikke bevise, men de er nok for mig til at hindre mig i at være en »principiel Tilhænger« af Kvindernes politiske Valgret; selv om de, som Forholdene nu ligger, ikke kunne gøre mig til »principiel Mod­stander« af Valgretten. Min Mening er sammenfattet i faa Ord: Kvindens nor­male Stilling som Husmoder og Bør­nenes Hovedopdrager er saa afgørende betydningsfuld for Samfundet, at enhver Bevægelse, som i højere Grad vilde drage Kvindernes Interesser bort fra Hjemmets Pligter, er til Skade for Sam­fundet, og Skaden vil neppe blive op­vejet ved det Tilskud af Intelligens og Moral, som Kvinderne efter al Sand­synlighed ville tilføre vore lovgivende Forsamlinger, naar disse om kort Tid ville aabne deres Døre for vore sejrrige Medborgerinder.

D. Simonsen.

 

Professor, Dr. juris. Torp.

1. Jeg betragter Kvindernes Valgret, ogsaa den politiske, som et ganske uomtvisteligt Retfærdighedskrav, som jeg vilde skamme mig ved ikke at være Tilhænger af.

2. Jeg mener, at Retfærdighedskrav altid bør gennemføres snarest muligt, og ser ingen Grund til i dette Tilfælde at opsætte Gennemførelsen.

3. Ud fra den Betragtning, at Pro­feter sjældent ere agtede, ialtfald saa længe de lever, vil jeg nødig spaa no­get om den praktiske Betydning af Gennemførelsen af Kvindernes politiske Valgret. Kun tror jeg, at man tør gaa ud fra, at alt, hvad der bidrager til at give Kvinder og Mænd fælles Interesser, ogsaa vil bidrage til, at begge Parter lærer bedre at forstaa og vur­dere hinanden - og samtidig til at forstaa deres egne Evners Begræns­ning. Dette synes, ialtfald i det lange Løb, at maatte blive til Gavn for alle Parter.

Carl Torp.

 

Professor, Dr. med. Leopold Meyer.

1. Principiel Tilhænger.

2. Nu.

3. a) (for Hjemmet): Ingen. b) (for Samfundet): Reaktion. c) (for Kvinder): De ubehagelige vil blive endnu ubehageligere, de øvrige uforandrede.

Leopold Meyer.

 

Formanden i Borgerrepræsentationen Læge Durloo.

1. og 2. Politisk Valgret burde være givet alle voksne Mennesker straks, da man opfandt Valgretten. Det er ikke sket. Forsømmelsen maa da snarest oprettes.

I Parenthes bemærkes: Alt, hvad der kaldes Arbejde for Fremskridt og Udvikling er egentlig kun Bestræbelse for at bøde paa Fortidens Dumheder eller Synder.

3. For Hjemmet vil Kvindernes po­litiske Valgret i Almindelighed næppe faa anden Betydning, end at de med Aars Mellemrum vil indtræde nogen Uregelmæssighed i Spisetider og desl. Men Mændene er ogsaa ofte distra­herede paa en Valgdag. Den gensidige Overbærenhed vil opøves til Held for et harmonisk Familieliv.

Da Samfundet uomtvistelig bestaar af saavel Mænd som Kvinder, kan jeg ikke tænke mig, at det som Helhed skulde lide Skade ved at høre alle sine Interessenters Røst. At Samfundet skulde blive væsentlig bedre, fordi Kvinderne faar Valgret, kan jeg ikke tro. Heller ikke at Udviklingen skulde ændre Ret­ning eller Tempo.

For Kvinderne selv er Sagen i Øje­blikket betydningsfuld. Jeg ønsker op­rigtig til Lykke, naar Stemmeretten er vunden. Men Kvindens Valgret vil efter min Anskuelse - her tales kun om Europa, specielt Danmark - ikke i nogensomhelst Retning blive identisk med Kvindens Metamorfose.

I. V. Duurloo.

 

Redaktionen beklager, at kun saa faa af de Mænd, vi har henvendt os til udenfor København, har besvaret vort Brev. Saavel reelt som formelt vilde dette have givet Enqueten en større Betydning, men Skylden er altsaa ikke vor.