« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Gerning i Sogneraadene
(Uddrag af et Foredrag af Sogneraadssekretær, Journalist N. Pedersen).
Naar de kommunale Valg om en lille Tid skal afholdes, vil de sikkert tildrage sig betydelig større Opmærksomhed, end der tidligere er vist Sogneraadsvalgene, idet Kvindernes Deltagelse som Vælgere denne Gang giver dem ny Interesse. Det er dog ikke alene som Vælgere, at Kvinderne denne Gang møder frem. De kan ogsaa vælges som Sogneraadsmedlemmer, og det er væsentligst i den Henseende, at Valgene har Betydning.
Det Spørgsmaal ligger derfor nær, om Kvinderne nu ogsaa er i Stand til at magte Sogneraadsgerningen. Fra adskillige Hold stiller man sig tvivlende her overfor; Tiden vil dog sikkert vise, at Kvinderne saare godt evner at varetage Hvervet som Sogneraadsmedlem. Saaledes som Forholdene er, tør det dog formodes, at Kvinderne i de fleste Kommuner vil holde sig en Del tilbage med Hensyn til at. modtage Valg. Hvor Hensynet til vedkommendes økonomiske Forhold eller Hensynet til en daglig Virksomhed, fra hvilken der vanskeligt kan afses Tid til Sogneraadsgerningen, er bestemmende for Tilbageholdenheden, forekommer det mig, at disse Hensyn fortjener at blive respekteret; men hvor Forholdene stiller sig saaledes, at en Kvinde kan afse Tid og har Lyst til offentlige Hverv, i saa Tilfælde er der ingen Grund for hende til ikke at ville modtage Valg. Der er vel meget at varetage nu for Sogneraadsmedlemmer, meget mere end for blot nogle faa Aar tilbage, ligesom ogsaa Varetagelsen af det kommunale Hverv bliver fulgt med mere kritiske Blikke nu end forhen; men alt dette betyder dog ikke mere, end at enhver veloplyst Kvinde kan varetage Gerningen.
Naar efter en Valgperiode et nyvalgt Sogneraad første Gang er samlet, har dette bl. a. at fordele en Række af Hverv imellem sig. Nogle overtager Gerningen som Fattigforstandere, andre bliver Skoleforstandere eller Medlem af Vejudvalget, ligesom ogsaa Pladsen som Medlemmer af Skolekommissionen, af Værgeraadet el. l. skal besættes. Fattigplejen kan lejlighedsvis lægge ikke saa lidt Beslag paa dem, der faar med den at gøre. Ugepengene kan en Kvinde lige saa godt udbetale til dem, der understøttes, som en Mand kan det, og bliver en understøttet gammel Mand eller Kvinde syg, er det vist ikke forkert at Hævde, at en Kvinde betydelig bedre end en Mand kan udføre Hvervet som Fattigforstander. Den daglige Pleje og det fattige Hjems Renholdelse kan Kvinder absolut bedre føre Tilsynet med end Mændene, der, som man ved, har mere Anlæg for at snavse til end at holde rent, hvilket sidste netop specielt ligger for Kvinderne. Overfor de gamle Mennesker, der er alderdomsunderstøttede vil Kvinderne ogsaa bedre end Mændene kunne være til Nytte.
Gerningen i selve Sogneraadet: at tage Bestemmelse om, hvor meget der skal ydes denne eller hin understøttede, kan Kvinderne selvfølgelig lige saa godt som Mændene.
Varetagelsen af Vejenes Tilstand ligger maaske ikke saa godt for Kvinderne, er der dem, der mener. Jeg mener nu, at Fremtidens Sogneraad, uanset om der sidder en eller flere Kvinder i disse, vil arrangere sig praktisk, som Sogneraadene hidtil har gjort det, og de smaa Vanskeligheder, der kan opstaa, vil man meget let komme over. De Bestemmelser, der skal tages i Sogneraadet: om en Vej eller Sti skal nedlægges eller optages paa Regulativet, om en Vej skal grundforbedres eller lappes, om en Skolesti skal gruses, eller den kan henligge et Aar endnu, om den Vejstrækning skal grøftes og rabatreguleres, alt dette kan Kvinden danne sig Mening om lige saa godt som Manden.
Ja, men det ligger ikke saa godt for Kvinderne som for Mændene at gaa paa Vejene om Efteraaret og tage imod Skærver. Jeg indrømmer, at der er adskillige Hverv, Mændene egner sig bedre til, ligesom der til Gengæld er adskillige Hverv, Kvinderne egnet sig bedre til. Men alle den Slags Smaatterier er der næppe Grund til at opholde sig over. Antagelse af Vejmænd er maaske det næste Skridt i Kommunalledelsen til Vejenes Forbedring og Vedligeholdelse, og naar dette Skridt er gjort, saa er Spørgsmaalet om Skærvernes Modtagelse om Efteraaret løst med det samme. En Mængde Kommuner er jo forlængst gaaet dertil og paastaar, at det netop betaler sig godt at have Vejmænd, da der netop paa den Maade ved, at alle Vejslidninger i Vejen straks kan udbedres, spares en Del Skærver.
Foruden de Hverv, Sogneraadsmedlemmerne selv har at varetage, hører det ogsaa til Medlemmernes Gerning at sætte Kommunens Beboere i Arbejde, nemlig ved at indstille eller at vælge Bestillingsmænd, f. Eks. Brandinspektører, Brandfogder, Brandsynsvidner, Hegnsyns- og Vurderingsmænd, Vandsynsmænd, Snefogder, Sundhedskommissionsmedlemmer, Taksationsmænd til Jordbonitering og Taksationsmænd i Anledning af Udlaan af umyndiges Midler, tilsynsførende med Plejebørn, Maskintilsynsmænd og hvad nu alle disse forskellige Hverv hedder. De fleste af disse Hverv er det en Pligt for Beboerne at modtage, hvis de ikke kan fremføre gyldig Grund for Fritagelse, og som Følge deraf bliver den, der skal have en Bestilling, ikke spurgt, da Besættelsen skal foretages. Til Gengæld er der saa andre Hverv, som man ikke behøver at tage imod uden at indvilge deri, f. Eks. Hvervet som Ligsynsmand, tilsynsførende med Plejebørn o. a. Jeg antager, den almindeligste Fremgangsmaade er at tildele den Hvervet, som man anser for egnet dertil, uden i Forvejen at spørge vedkommende og saa at vælge om igen, hvis vedkommende siger Nej til Bestillingen.
Med Hensyn til Skolevæsenet er det jo saaledes, at Børnenes Opdragelse og Oplæring ikke mindst ligger Kvinderne paa Sinde, og da de har lige saa god Forstaaelse af de Ting, der hører derunder, som Mændene, vil Skolevæsnet muligvis snarere vinde ved, at Kvinderne faar Indflydelse paa Skolens Sager.
Skatteligningen skal være noget af det interessanteste Sogneraadsarbejde, bliver der hævdet. Dette blev særlig stærkt fremhævet ved den Drøftelse, der fornylig gik over Landet angaaende et Forslag om Indførelse af Ligningskommissioner. Naar en saadan Opfattelse saa stærkt blev hævdet, maa det vel være rigtigt. Jeg kan dog ikke tilbageholde den Bemærkning, at Malurtdraaben i dette skummende Bæger er den megen Tid, Skatteligningen tager.
Men at Kvinderne kan udføre Ligningsarbejdet, betvivler jeg ikke. I det hele taget ser jeg ikke, at der inden for Kommunestyret er et eneste Omraade, hvor Kvinderne ikke skulde kunne fylde Pladsen tilfredsstilende.
