« Tilbage til søgeresultaterne
Kollega eller Konkurrent
»Ja, saa maa jeg jo i Grunden hellere i Dem se en Kollega end en Konkurrent«, saaledes omtrent endte en Samtale, vi for en Tid siden havde med Formanden for en Lokalkreds af - ja om af Kvindevalgretsforeningen eller Dansk Kvindesamfund kan jo i denne Sammenhæng være det samme. - Jeg var nemlig kommet til Byen for at søge dannet en Kreds af Kristelig Kvindevalgrets Forening. Mit Svar lød: »Ja, det gør De baade klogest og rigtigst i«. Og dette Svar vilde jeg gennem dette Blad sende ud til alle de andre Formænd.
Det vi alle ønsker, vort store Maal, er, at Danmarks Kvinder saa hurtigt som muligt skal naa den politiske Valgret og Valgbarhed. Og føler vi os dog ikke alle mere eller mindre som et Led i Kæden af denne mægtige Kvindehær, der i alle Lande kæmper mod det samme Maal?
Nu, for at naa dette, maa vi først af alt have saa mange som muligt i vort eget Land draget ind i denne Kamp, ikke som sovende Deltagere, men som levende, maalbevidste Arbejdere. Der er i Danmark kristelige Foreninger med Tusinder af Medlemmer. Netop disse søger K. K. F. at samle.
Den kommer til en By, hvor der er Hundreder af disse Medlemmer. Men der er allerede en Forening, og dens Formand har nogle ideelle, men praktisk set uudførlige Tanker om at kunne samle alle under sin Hat. Hun snakker med Povl og med Per, og Resultatet er, at hun faar Povl og Per og 5-6 andre med sig, men det hele bliver forkludret, og disse Hundreder, der maaske ellers kunde have været vundne for Sagen, bliver som hidtil udenfor. Den gode Formand i Pærekøbing har gjort selve Valgretten en stor Bjørnetjeneste.
Skønne Ord er der i Øjeblikket nok a£ Masser af sympathetiske Ord om Kvindevalgretssagen hører vi bestandig. Men siger vi til disse gode Mænd og Kvinder; »Gaa da ind i en Forening«, saa vil de af en eller anden Grund ikke gaa ind i den Forening, der findes i deres By. Jeg for min Del hilser enhver ny Kvindevalgretsforening velkommen.
Hver ny Forening har en lidt anden Farve end de øvrige, og den er i Stand til at tage en hel Del Mennesker af samme Farve. Hvorimod en enkelt kun kan samle Folk af sin egen Slags + enkelte af de mest selvstændige af andre Farver. Saaledes ser det praktisk talt ud. Dernæst maa vi vænne os til at se ud over Pærekøbings Grændser. For et Par Dage siden fik vi Brev fra Formanden for Hollands ældste Kvindestemmeretsforening, Dr. Jacobs. Hun bringer den ret triste Meddelelse: Vi faar nu en klerikal Regering i mindst 4 Aar (efter de nye Valg), og i den Tid vil vor Sag ikke kunne vinde megen Fremgang her i Landet«.
Holland har to Stemmeretsforeninger, den yngste arbejder sig særlig frem indenfor konservative Kredse - den er sikkert ikke den mindst nyttige. Men Hollands kristelige Kredse holder sig omtrent helt udenfor. I det Land vilde det være af meget stor Betydning at faa dem vundne. Dertil kan maaske K. K. F. bidrage sit. Verden er saa lille og de kristelige Foreninger er meget nøje knyttet til hinanden i de forskellige Lande.
Altsaa: Lad os se stort paa Tingene. Lad Blikket glide ud over vor egen lille, snævre By. Om der i hver By i Danmark var en Lokalkreds af hver af dette Landsforeninger for Kvindestemmeret, var det ingen Ulykke, naar flere Tusinder kunde drages med.
Om der en skønne Dag dukkede en Mandsforening for Kvindestemmeret op og berøvede os alle Mændene i vore Foreninger, var det ingen Ulykke, maaske tværtimod en stor Lykke; det er i Virkeligheden de gode, rettænkende Mænd, der skal hjælpe os.
Lad os ikke blot se paa vort eget, men paa selve den store Sag: Befrielsen af alle Kvinder i den hele Verden.
Kørup ved Horsens den 18. Juli 1909.
Johanne Blauenfeldt.
Formand for Kristelig Kvindevalgrets-Forening.
