« Tilbage til søgeresultaterne

Et Forslag til Overvejelse

Af: Johanne Ulrik

« Se emneord

Redaktionen har modtaget følgende:

 

Efter at Kvinderne har faaet Valgret og Valgbarhed til de kommunale Raad, maa Konsekvensen heraf blive - saaledes forekommer det i al Fald mig, - at de ogsaa faar Adgang til at blive repræsenterede i de Myndig­heder, der gennem Samarbejde er nær knyttede til Sogneraad og Byraad. Jeg tænker nærmest paa Sundhedskommis­sionen og Skolekommissionen, men det vil jo rimeligvis vise sig, at der er flere.

Fra Sundhedskommissionen er Kvin­derne foreløbig ganske udelukkede, trods det indlysende i, at en Kvindes Skøn i mangfoldige Tilfælde vilde være overordentlig nyttigt; i Skolekommis­sionen kan der i Følge Lov af 29de Marts 1904 indvælges Kvinder, men Valgbarheden er rigtignok her meget indskrænket. I den ordinære (ikke ud­videde) Skolekommission kan en Kvinde kun faa Sæde, naar hun er Sogneraadsmedlem; i den udvidede Skolekom­mission kan en Kvinde ganske vist vælges ind udenfor Sogneraadet, men hun skal i saa Tilfælde være Enke med undervisningspligtige Børn.

Jeg synes, det vilde være i høj Grad ønskeligt og rimeligt, om der fra Kvindernes Side blev foretaget noget for at faa disse Forhold ordnede; det er af stor Betydning at faa Kvinder valgt til offentlige Tillidshverv overalt, hvor der er Mulighed derfor, vel at mærke, dersom der paa det paagældende Sted findes Kvinder, som egner sig dertil, thi ellers vil det jo skade i Stedet for at gavne Sagen.

Jeg tror, det vil være et overkom­meligt Arbejde at faa det gennemført, men der maa jo vækkes Opmærksom­hed derfor og først og fremmest under­søges, hvilke Myndigheder eller Insti­tutioner, der kunde blive Tale om; i de allerfleste Tilfælde vilde rimeligvis de Huller i Lovgivningen, der nu ude­lukker Kvinderne fra Adgang til saadanne Tillidshverv, kunne stoppes ad administrativ Vej.

Hvorledes man skal gribe Sagen an, véd jeg ikke; jeg har kun villet slaa til Lyd herfor, thi jeg synes, vi Kvinder skal benytte Tiden, indtil vi faar den politiske Valgret, til at dygtiggøre os saa meget som muligt ved at deltage i og interessere os for det offentlige Liv, og en af Vejene forekommer mig at være den her anviste.

Charlottenlund, d. 13. Septbr. 1909.

Johanne Ulrik,

Formand for Kvindevalgretsforeningen.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner