« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
En berømt amerikansk Tegner Charles Gibson, viser sig i sin Produktion som Modstander af Kvinders Deltagelse i det politiske Liv. Han har fornylig udsendt et Billede af en elegant klædt Moder med sin lille Pige paa Skødet; hun viser hende en Billedbog, hvorpaa der staar: »Vi vil ikke spilde vor Tid med Politik.«
I et amerikansk Kvindeblad gøres i den Anledning følgende træffende Bemærkninger: »Gibsons »Moder« er en Daare, hvis hun tror, at hun kan undgaa Politik. Den trænger ind i hendes Hjem med Vandet, med Mælken, med den Mad, som hendes Barn fortærer. Den vedrører hendes Barns Eksistens, Hjem og Sundhed, det Samfund og de Love, som er af Betydning for Barnets Fremtid. Og dog har den fornemme Moder ikke Tid til Politik!
I Avstralien, hvor Kvinderne har Valgret, har Børneforsorgen i de senere Aar gjort store Fremskridt. Der er f. Eks. indført en Bestemmelse om, at en Enke med Børn skal have saa stor offentlig Understøttelse, som det vilde koste hende at sætte Børnene i Pleje.
(Af «Nutid»).
Foreningen for Kvinders politiske Valgret i Stockholm afholdt i Sommer det første almindelige Kvindevalgretsmøde for svenske Kvinder. En tilstedeværende Redaktør udtalte i Slutningen af et længere Foredrag, at han fandt det paa Tiden, at svenske Mand tog Kampen op med de mandlige Modstandere af Kvindernes Valgret. I England og Amerika betragter man ikke længere Kvindevalgretsspørgsmaalet som en Kvindesag men som en Samfundssag.
Hvad Mændene angik, da vilde de staa sig ved at forkaste deres gamle Kvindeideal - halv Engel, halv Idiot; - Englen kunde de gerne beholde, men Idioten burde ombyttes med en selvstændig tænkende Kvinde.
(Af «Nutid»).
Goethe har en Gang udtalt: »Folk søger at latterliggøre lærde Kvinder; de kan ikke en Gang lide Kvinder, der er oplyste. Grunden er muligvis den, at det betragtes som uhøfligt at gøre saa mange uvidende Mænd til Skamme.«
(Af »Kvindernes Fødselsdagsbog«).
En bekendt Kvindevalgretsforkæmper skal nylig have udtalt, at hvis alle Kvinder vilde strejke, indtil de fik Valgretten, vilde de faa den øjeblikkelig. Dette har givet en Humorist Anledning til i et amerikansk Blad at offentliggøre følgende Række af »Meddelelser«, skildrende den tænkte Strejke og dens Resultater.
a) Ikke en Telefon arbejder idag; alle Telefondamerne har forladt Arbejdet, 1000 Forretningsmænd har begaaet Selvmord.
b) Telefonselskabet har forsøgt at anvende mandlig Arbejdskraft. Resultatet blev saa mange Rivninger med Publikum, at de maatte fjernes.
Forretningsverdenen forlanger Kvinderne tilbage - koste hvad det vil, Stemmeret eller ikke.
c) Alle Opvartningspiger har nedlagt Arbejdet. Kaffen skænkes nu af store, klodsede Mænd, der spilder det meste i Sukkerskaalen og Resten ud over Gæsten. Fra alle Restaurationer kræves Stemmeret for Kvinder.
d) Enhver forlovet eller næsten forlovet Pige strejker. Ingen Spadsereture, ingen Baller, ingen Haandtryk. De unge Mænd truer med Oprør, hvis Kvinderne ikke øjeblikkelig faar Valgret.
e) Hustruer, Mødre, Søstre, Døtre, Tanter og Bedstemødre strejker.
Hver eneste Mand i Landet arbejder for at skaffe Kvinderne Stemmeret.
Women’s Journal.
Hvis Cook-Peary-Striden rasede mellem to Kvinder, vilde det blive kaldt specifikt feminint.
