« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Sang
Ved den internationale Alliances Kongres i Amsterdam 1908 vedtoges det at opfordre Kvinder fra alle de Lande, der stod i Alliancen til at deltage i en Priskonkurrence om en Sang om Kvindernes Frigørelse.
Sangene skulde indleveres til en Komité og være færdig til Londonkongressen i 1909. Vi gengiver omstaaende den Sang, der vandt Prisen; Oversættelsen er foretaget af Fru Clinny Dreyer. Sangen er allerede oversat paa. saa godt som alle Sprog.
Mel.: Brat af Slaget rammet.
Søstre, Danmarks Kvinder!
Fremad Vejen gaar,
Bort fra Krav, der hæmmer,
Ud mod frie Kaar.
Løft vort kække Banner
Højt i Sol og Dag;
Thi den Kamp, vi fører,
Gælder Retfærds Sag.
Kvinders Skarer fylder
Danmark, Fod ved Fod;
Søstre! husk vi træder
Der, hvor Helte stod.
Frygt og Modstand kuer
Ikke Kvinders Hær,
Thi bag Nat og Mørke
Skimtes Gryets Skær.
Fortids Kvinder virked’
For vor Sag saa ømt;
Nutids Kvinder lever
Det, som de har drømt.
Glad vi Arven løfter,
Ungdoms Ret er stærk,
Sejrens Krans vil krone
Snart vort Sandhedsværk.