« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindevalgretsforeningernes Emblem

« Se emneord

Paa Landsmødet i Vejle i Juli Maaned vedtoges det, at Kvindevalgretsforeningerne skulde have et særligt Emblem, og det bestemtes, at det skulde laves i Form af en Stedmodersblomst og holdes i Farverne hvidt og gult. Emblemet foreligger nu færdigt, og den lille Naal er overordentlig nydelig.

Vi opfordrer indtrængende vore Med­lemmer til at købe den og bære den, idet vi anser dette for en fortræffelig Agitation for vor Sag. De to Bogstaver, K. V., der findes paa Blomstens Blade, vil henlede Folks Opmærksomhed paa, at den smukke Brosche er et Foreningsmærke. I særlig Grad opfordrer vi For­mændene i vore Foreninger til at an­skaffe sig et Eksemplar for at kunne fremvise det paa Møderne.

Emblemet, der koster 1 Kr. Stykket, kan i København faas samme Sted som Fødselsdagsbogen, nemlig hos:

Fru Professorinde Chievitz, Rosenvængets Allé 6.

Frk. Ausa Fraenkel, Sølvgade 10.

Frk. Sara Orth, Pilestræde 47.

Fru Elna Salomonsen, V. Boulev. 42, 2. tv.

Bestillinger fra Landet bedes sendt til Frk. L. Asmussen, Asmussens Allé Nr. 2, 3. København V.

Betalingen bedes indsendt samtidig med Bestillingen. Mindre Beløb kan sendes i Frimærker.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner