« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

I New York er udkommet en »Kvin­dernes Fødselsdagskalender« i Lig­hed med den af Landsforbundet ud­givne »Kvindernes Fødselsdagsbog«. Vi gengiver nogle af Bogens Sentencer:

 

Jeg ønsker at se Stemmesedlen i en­hver Kvindes Haand.

Mark Twain.

 

En Moder er en bedre Moder, naar hun tillige er en fri Samfundsborger.

Mrs. Chapman Catt.

 

Mændene tror, vi kræver hele Verden. Nej, vi ønsker kun den halve.

Frances Villard.

 

Vi har her i Danmark hidtil kun kendt én Mand, der offentligt i Skrift og Tale bekæmpede Kvinders Valgret. Denne Mand er Dr. Birck. Han har nu faaet en begejstret Meningsfælle, idet Forfatteren Harald Nielsen i Dagbladet »København« har offentliggjort to Ar­tikler, »Moder og Vælger«, i hvilken han aabenbarer sig som en fanatisk Modstander af vore Krav. Han skriver bl. a.: »Kvindernes Stemmeret skriges op som en Nødvendighed - og dog spejder Mændene forgæves efter en Kvinde, der vilde give en ny Hat for den og finder maaske efter lang Søgen én, der sætter Pris paa den som et ikke uinteressant Samtaleemne.«

»Kvindevalgretten er skabt, frembaaret og opretholdt af de i forskellig Forstand barnløse Kvinder, skabt af deres Trang til Sysselsættelse for det Overskud af Tid og Kræfter, de raader over. Man har saaledes paany Lejlig­hed til at erkende, at Lediggang er Roden til alt ondt.«
(Harald Nielsen i »København«)

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner