« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelser
Kallundborg Kvindevalgretsforening har, som Følge af en systematisk ordnet Husagitation, - foretaget af 16-17 Medlemmer, og udført med ualmindelig Energi og Præcision - i Løbet af 6 Dage vundet 136 nye Medlemmer. I Løbet af ganske kort Tid har Aarhus Kvindevalgretsforening paa lignende Maade faaet ca. 200 nye Medlemmer.
Dette Eksempel opfordrer til Efterfølgelse!
Ved Fredensborg Kvindevalgretsforenings Generalforsamling den 29de Oktbr. afsendtes følgende Telegram til den nye Regering:
Hr. Konsejlspræsident Zahle!
»Kvindevalgretsforeningen for Fredensborg og Omegn, samlet til Generalforsamling, forventer, at Regeringen snart opfylder sit Løfte og gennemfører Kvindernes politiske Valgret.«
Anna Christensen, Dirigent.
Fra »Vejle Kvindevalgretsforening« meddeler man os, at Foreningen har faaet Opfordring til at udpege en Kvinde til Ligningskommisionen med Løfte om, at man vilde tage den, Foreningen udpegede, idet der intet Valg fandt Sted. - Vi beder vore Formænd om at meddele os, om der andre Steder er valgt Kvinder ind i Ligningskommissionen.
I Elev Sogns Skolekommission er indvalgt 2 Kvinder, nemlig: Gaardejer N. Snogs Hustru og Forpagter R. Andersens Hustru.
I Københavns Kvindevalgretsforening talte Hr. Folketingsmand, Dr. polit. Birck, d. 16 Novbr. om Kvindernes Stemmeret. Længe inden Mødets Begyndelse var hver eneste Plads i den store Sal optaget, og mange maatte desværre gaa bort med uforrettet Sag. Dr. Bircks Synspunkter vandt selvfølgelig intet Bifald i Forsamlingen, men styrkede snarere Medlemmerne i Overbevisningen om deres Sags Berettigelse og Nødvendighed.
Artikelrækken »Kvinderne i de kommunale Raad« udgaaar denne Gang af Mangel paa Plads, men fortsættes i næste Nr.
Red.
Kvindernes Fødselsdagsbog er, som tidligere meddelt, blevet modtaget med stor Begejstring af vore Medlemmer. Afsætningen har været saa stor, at 1ste Oplag er saa godt som udsolgt, og 2det Oplag er gaaet i Trykken.
Nye Foreninger er dannet i: Tølløse, Tudse Nas, Hagested.
Formandsvalg: I Voldby: Fru Ingeborg Jensen. Glumsø: Frk. Schwabe.
Formandsskifte: Fredensborg: Fru Sara Dessau. Helsingør: Fru T. Rasmussen. Malling: Fru Anna Larsen.
Møder.
Københavns Kvindevalgretsforening afholder offentligt Møde Tirsdag d. 7de December Kl. 8 pr. i »Harmonien«, Nørrev. 23
Dr. jur. Knud Berlin: Anklage for Rigsret. Ikke-Medlemmer 25 Øre.
Det andet Møde i Decbr. bortfalder paa Grund af Julen. Indmeldelser modt. ved Indgangen Mødeaftenerne eller hos Fru Berendsen, V. Boulevard 45, 2.
Agitationskredse.
Horsens, Barrit-Vrigsted, Ask-Klakring, Raarup, Hornsyld, Skjold og Glud, Brædstrup, Vestbirk, Vrønding.
Formand: Fru Vest, Vrønding.
Ved en Trykfejl i et tidligere Nummer er Ringe og Kværndrup ikke blevet nævnt under Nyborg Agitat.-Kreds.