« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Joseph Ward, Førsteminister i Ny Zeeland skriver i en Kvindevalgretskalender: Kvinderne her i Landet fik deres Stemmeret med kun to Stemmers Flertal; nu er det tvivlsomt, om der i hele Parlamentet kan findes to Stemmer imod den.
Valgene i England er forbi, og den liberale Regering har mistet ca. 100 Pladser i Underhuset. Suffragetterne har som bekendt drevet en ivrig og voldsom Agitation mod de liberale. Deres Organisation har nu besluttet at ophøre med alle fjendtlige Angreb, indtil de erfarer, hvorledes det nyvalgte Underhus vil stille sig til deres Krav om Valgret. »Fremtiden vil vise«, staar der i Proklamationen, »om Kvinderne skal blive nødt til at benytte endnu kraftigere Midler end hidtil«. Regeringen vil gennem sin Optræden selv være Herre over det.
En Suffragette skrev inden Valget til »Votes for Women«:
»Min Mand har overladt til mig at benytte hans Stemme, som jeg ønsker, indtil den politiske Frihed gives Kvinderne«.