« Tilbage til søgeresultaterne
Om Kvindens fysiologiske Svagsind
(Dr. Møbius).
Vi har fra en »Kvindestemmeretsmand« modtaget følgende:
»Redaktionen af »Kvindevalgret« har kun med nogle faa Bemærkninger henledet Opmærksomheden paa den nylig udkomne Bog med ovenstaaende Titel.
Da Emnet interesserede mig, anskaffede jeg Bogen, men blev dybt skuffet - og jeg forstaar efter Læsningen, at Redaktionen ikke har haft Lyst at ofre Blæk og Papir paa en nærmere Kritik. Hvad der imidlertid synes at have Interesse er, at en saadan Bog overhovedet har kunnet finde en dansk Oversætter, der ovenikøbet synes at være gaaet til sit Arbejde med virkelig Alvor.
Den danske Oversætter, Hr. Aug. Nissen, skriver et Forord til Bogen, hvori han anbefaler den til de for Kvindesagen interesserede Krese. Han aabenbarer sig i dette Forord som en ivrig Modstander af Kvindeemancipationen, og da det er min Mening, at Udtalelser fra Modstandere bidrager til at give Tilhængerne fornyet Energi og Tro, anmoder jeg Redaktionen om Optagelse af nævnte Forord; af samme Grund kunde det maaske endogsaa anbefales at læse selve Bogen, hvis Indhold kun vil bevise Uholdbarheden og Overfladiskheden i Kampen mod Kvindeemancipationen.
En Kvindestemmeretsmand.
Oversætterens Forord.
Det her paa Dansk gengivne Skrift af den for nylig afdøde, berømte Nervelæge, Dr. med. P. J. Møbius: Ueber den physiologischen Schwachsinn des Weibes« fremkom oprindelig som Afhandling i et lægevidenskabeligt Tidsskrift. Men paa Grund af den Opsigt, Afhandlingen fremkaldte ogsaa udenfor den medicinske Verden, besluttede Forf. sig til at udgive den i Bogform efter at have omarbejdet og udvidet den, saa at den blev tilgængelig for det store Publikum.
Bogen slog straks an, allerede Titlen er jo en sikker »Træffer«, udkom i Oplag paa Oplag og fremkaldte en heftig Meningskamp for eller imod Forf.s Anskuelser; Kvinde-Emancipationens Forkæmpere rettede voldsomme, ofte hadefulde og personlig nærgaaende Angreb paa ham, medens paa den anden Side ikke blot talrige Kollegaer, men ogsaa et stort Antal højt dannede Mænd og Kvinder udenfor Lægestanden i alt væsentligt sluttede sig til ham og ydede ham udelt Anerkendelse for den videnskabelige Alvor og Uhildethed, den Konsekvens og skarpe Iagttagelsesevne, der prægede hans Undersøgelse af de moderne Teorier om Kvindens Ligestilling med Manden.
Det varede da heller ikke længe, inden Bogen fandt Vej til Udlandet, hvor den vakte ikke mindre Opsigt end i Forf.s Fædreland. Man kunde da have haft god Grund til at vente, at det samme allerede ved dens Fremkomst vilde være sket i Danmark. Dette har imidlertid hidtil ikke været Tilfældet, naar undtages enkelte, ganske særlig interesserede Kredse. Og dette falder i Grunden ganske godt i Traad med den Stilling, den offentlige Mening herhjemme har indtaget overfor den saakaldte Kvindesag, idet der kun sjælden har været Tale om noget, der kunde kaldes en indgaaende Diskussion om dette Samfundsspørgsmaal.
Sagens Modstandere, og af dem er der i Virkeligheden langt flere, end man i Almindelighed tror, har i Reglen indskrænket sig til Skumlerier, godmodig Satire eller spottende ironiske Bemærkninger, men har ellers ikke gjort Forsøg paa for Alvor at dæmme op for Bevægelsen, der i det store og Hele har haft strygende Medbør, saa at de af Emancipationens Talsmænd fordrede Reformer uden synderlig Vanskelighed er blevet gennemført.
Man synes at være overbevist om, at »Feministerne« har Ret i deres Paastande, at Mænd og Kvinder er ganske ligestillede fra Naturens Haand, og at de derfor ogsaa bør være det som borgerlige Personer i Stat og Samfund; Kønsforskel har intet at sige: lige Ret og lige Pligt, helt og ubetinget for begge Køn!
At der muligvis herved begaas den største Uret mod Kvinden, saa at hun og dermed hele Samfundet lider ubodelig Skade, synes de fleste ikke at have Anelse om.
Oversætteren, der altid har haft Forstaaelsen af, at den heldige Løsning af Kvindesagen er en Livssag for Samfundet, mener derfor at gøre en god Gerning ved at bringe Dr. Møbius’ Bog i danske Læseres Hænder. Hvad man end mener om den lærde medicinske Dokters Anskuelser, om man slutter sig til hans Paavisning af, at Mand og Kvinde ikke er stillet lige af Naturen, at Kvinden baade legemlig og aandelig er ringere udrustet end Manden (hvad der naturligvis ikke hindrer, at hun som Menneske, som Person kan være Manden ligestillet), at hun har et helt andet Virkefelt end Manden, og at derfor Stat og Samfund ikke kan lægge Beslag paa hendes Kræfter i samme Udstrækning og paa de samme Omraader som paa Mandens, eller man vil rejse Indvendinger derimod, maa man dog være enig om, at det kun kan gavne Sagen, at Almenheden, baade Mænd og Kvinder, ved Overvejelser eller gennem offentlig Diskussion bliver klar over, hvad
Kvinde-Emancipationen, saaledes som den nu fremføres, bærer i sit Skød, og over Rækkevidden af dens Theoriers praktiske Udførelse.
Man er allerede her i Landet gaaet ret vidt med Hensyn til at stille Kvinden lige med Manden i saavel offentlige som private Anliggender. Ja, i den senere Tid har man endog hørt konservative Politikere uden videre hævde, at Kvindens politiske Valgret vilde være en Triumf for »Kvindesagen«s Udvikling, og de synes at mene, at naar denne Valgret er givet, har man i Politiken naaet et Ideal! Om dette og lignende vil kunne kaldes en Vinding for Samfundslivet i det hele taget, maa siges at være et tvivlsomt Spørgsmaal. Til en retfærdig Bedømmelse hører Forudsætninger af dybere Art, end de fleste ejer.
Hvis denne Oversættelse blot i nogen Maade kan bidrage til at give enhver, der har Interesse for Kvinde-Emancipationen, den fornødne Indsigt til at kunne forme sig en begrundet Overbevisning, er Hensigten naaet.
Aug. Nissen.
