« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Under Theodore Roosevelts Besøg i Kristiania sendte Formanden for Kvindestemmeretsforeningen Fru Qvam ham en Velkomsthilsen fra de stemmeberettigede norske Kvinder og opfordrede ham til at gøre sin Indflydelse gældende til Fordel for de amerikanske Kvinders Valgret. Hun modtog følgende Svar fra Ekspræsidenten:
Min kære Frue!
Deres Brev glædede og interesserede mig meget. Min Hustru og jeg har altid været Tilhængere af Kvinders Valgret, skønt vi ikke har ment, at Spørgsmaalet endnu havde aktuel Interesse i Amerika; thi vi mener, at de bedste og alvorligste Kvinder i vort Land skal føle Trangen til Valgretten, førend den kan faa praktisk Betydning for dem.
Kvindens første Pligt er at være en god Hustru og Moder, ligesom en Mands, første Pligt er at være en god Ægtemand og Fader. Men naar Kvinden, den gode Kvinde, som er den værdifuldeste Borger i Staten, føler, at hun ved Siden af sine mest afgørende Opgaver ogsaa kan paatage sig andre, da skal jeg kun glæde mig derover. Men jeg ønsker at være vis paa, at det er hendes virkelige Ønske, og at det ikke blot betyder en forbigaaende Passion; det bør være en nøgtern Overbevisning hos Flertallet af de Kvinder, som man ærer og agter som Nationens bedste.
Kristiania, 6te Maj 1910.
Theodore Roosevelt.
I den store Procession i London d. 18de Juni i Anledning af Forslaget om Kvinders Stemmeret, deltog ogsaa Medlemmer af »Mandsforeningen for Kvinders Stemmeret« under deres eget Banner.
I London er fornylig Lady St. Hellier bleven valgt ind i Kommunalbestyrelsen. Det er første Gang en Kvinde er Medlem af denne.
Under Behandlingen af Valgklagerne i Rigsdagen ved Sommersamlingens Begyndelse, udtalte en af Ordførerne, Folketingsmand Klavs Berntsen, at Valglisterne i Københavns 3 die Kreds havde været meget mangelfuldt affattet. Som Eksempel derpaa havde Klageren anført, at der under Nr. 1160 staar anført en Vælger under Navn K. Jensen, Husejer. »Men ved nærmere Undersøgelse viser det sig, at denne Vælger ved Navn K. Jensen, er en Dame ved Navn Karen Jensen. Hun er kendt under Navnet Frk. Karen Jensen, ogsaa for os Rigsdagsmænd; det er en Dame, der udgiver den lille Rigsdagstidende, - man har formodentlig ment, at der var et Hensyn at tage til hende, og derfor ført hende op paa Valglisten. Men da Kvinder som bekendt endnu ikke har politisk Valgret, kan hun, hvor fortjenstfuld hun end er, alligevel ikke gøre Krav paa at være paa Valglisten.«
Om samme Sag udtalte Indenrigsminister P. Munch: »Saa er der endelig Spørgsmaalet om Valglisterne, og hvem der er optaget derpaa. Det ærede Medlem, der er Ordfører for Afdelingen, nævnede i saa Henseende Frk. Karen Jensen. Jeg tror imidlertid, at Frk. Karen Jensens Optagelse paa Valglisten ikke har haft Betydning for Valgets Udfald. Vi er enige om at beklage, at Valgloven ikke er en saadan, at hun kunde findes der med Rette, men vi er ogsaa paa det rene med, at hun ikke har deltaget i Afstemningen, og at hendes Optagelse følgelig ikke har kunnet paavirke Valgets Udfald.«
»Den lille Rigsdagstidende«s Udgiver, Frk. Karen Jensen, overværede Forhandlingerne og modtog personlig en Mængde Beklagelser fra Folketingsmænd af forskellige Partier, fordi hun ikke havde Lov til at afgive sin Stemme; men man mente, det var et godt Varsel, at hun var naaet saa vidt som til Valglisten.
