En Modens Udvæxt.

Under ovenstaaende Titel har Camilla Collet, den berømte Forfatterinde og Forkæmper for Kvindesagen i Norge, i et norsk Blad skrevet blandt andet følgende:

Vi vil skælne mellem trende Arter Moder: de klædelige, mere hensigtsmæssige; de uklædelige, lidet hensigtsmæssige, og endelig dem, som vi kalde de barbariske Moder, der forener det uskønne med utaalelige Lidelser for Bærerinderne.

Det er om denne sidste Art, vi har et Ord at sige.

Det højhælede Skotøj er, som oftere fra flere Hold paavist, uskønt, ubekvemt og usundt, da det hindrer den naturlige frie Bevægelse og gir Gangen noget stivt og tvungent. Og dog, bæres skal det, fordi - det er Mode.

Om de nu moderne Damehatte kunde der være mere at sige; de byder kun et alt for rigeligt Stof til at udbyttes her. De ligner i al Fald ikke en Sort Hatte, der for nogle Aartier tilbage i sin enkle, decente Form gav Stødet til en Døgnvittighed: Kys mig, om du vil eller "Kys mig, om du kan", alt efter deres Egenskab af mere eller mindre Skærm for Ansigtet.

De moderne Rundhatte med sine stivt fremragende eller flot i Vejret struttende flade Skygger opfylder i alle Fald ikke disses Bestemmelse, at skærme Ansigtet; man kunde fristes til at kalde dem "enten du vil eller ej."

Saa har vi de skyggeløse Hatte, der taarner sig pyramidalsk i Højden. Man skulde sige, den staar i en mystisk hemmelig Rapport til det berømte Eiffeltaarn, enten nu en fantasirig Parisermodistinde har fanget Idéen til disse Vidundere af Taarnet, eller omvendt, at Skaberen af dette har fanget den første Idé til sit verdensberømte Værk af Hattene. Man ved jo, hvor det ubetydeligste kan gi Stødet til de mest verdensrystende Begivenheder.

Saa meget er vist: kunde vi tænke os et Par af vore mer outrerede Modehatte traadt op i en tidligere Dages Maskerade, vilde de vundet Prisen som et non plus ultra, i den barokkomiske Genre.

Dog, det er ikke om disse Moder, vi vil udbrede os videre. Vi forbigaar ogsaa med Flid Tournurens Vederstyggelighed, da den, Gud ske Lov! synes Afskaffelsen nær. Det er om en anden Mode, der griber dybere ind i vort Samfunds- og Familielivs Ve og Vel, og det er de nu brugelige Korsetter.

En gammel Læge hørte jeg engang sige, da der taltes om Sundhedstilstanden i vor By: "I Kristiania kan vi regne, at omtrent tre Fjerdedele af vor kvindelige Ungdom lider af Kardialgi og slet Fordøjelse."

Skønt ikke lægekyndig, stemmer det ganske med min mangeaarige Erfaring, vexelvis hentet fra Udlandet og Hjemmet. Det har endog drevet mig til, hvor jeg kunde, at give mit Besyv til den gamle dygtige Læges Paastand, idet jeg her tillader mig at paapege, hvad jeg tror væsentlig bidrager til denne Sygelighed. Næst det tidligere mere stillesiddende Liv: Levemaaden. Den gammelnorske tunge Diæt overført paa vort nyciviliserede., mer forfinede Liv, den gamle Tidsordning for Maaltiderne, der lægger Tyngdepunktet paa det sene, ofte natlige Aftensbord, har vistnok sin uafviselige Skyld; men der kommer noget til, der er værre, og det er vore Dages Moder, deraf som sagt Korsetterne.

Man skulde rigtig kende dem! Der burde foranstaltes en Udstilling af deres mange Varianter! De vilde danne et ejendommeligt "Schreckenskammer" lig dem, man kan træffe i visse udenlandske Museer. Et tæt, for al Luftpaavirkning uigennemtrængeligt Stof, rigelig spækket med en Hoben Staalfjedre, der i den stramme Hægtning fortil udvider sig til trende mindst 2 Tommer brede Plade, alt afset paa et unaturligt Pres af Legemet.

Og i disse forfærdelige Pansere ser vi nu vor kvindelige Ungdom færdes i Gaderne under den tropiske Hede, der nu uafbrudt i de sidste Maaneder har hersket i vor By¹).

"Men det er jo smukt! For Skønhedens Skyld faar man dog taale lidt!"

Smukt? Nej, Gud skal vide, det er alt andet end smukt!

Skal vi søge tilbage til Forbillederne til den kvindelige Skønhedsform, disse ophøjede Gudindegestalter, der i Aartusinder har symboliseret og i Tusinder af Aar vil symbolisere den, da faar vore Korsetbærerinder visselig ikke Medhold. Kan vi tænke os den milesiske eller medicæiske Venus, eller vor nordiske Freias og Sjofnas Gestalter i Hvepsetalje og med Brystet unaturlig presset opad?

Dog, lad Gudinderne være. Lad os holde os til de levende.

Ingen os bekendt historisk social Periode har frembragt saa mange verdensberømte Skønheder som Tiden omkring Aarhundredets Begyndelse.

Den franske Revolution havde med saa meget andet ogsaa omstyrtet det gamle Modeherredømme med dets opskruede Unatur, havde brudt med Hvepsetaljerne og de alenhøje Toupeter og indsat den oldgræske Hævdelse af Naturens Skønhed i sin gamle Ret. Alle de Mindesmærker, som Kunsten har levnet os af de mest fremtrædende af disse Skønheder, en Pauline Borghese, en Madame Recamier, en Henriette Herz, en Sofie Potocka og, hvad de alle hedder - Mindesmærker, der til seneste Tider vil fryde Sjæl og Øje, kan noksom vidne derom; deres Taljer minder ikke det mindste om, at de har kendt noget som de nyeste, uopnaaelige "Patent-Korsetter".

Ogsaa denne fordærvelige Mode kan vi henføre til Slægtopdragelsens uundgaaelige Virkninger. Udviklingen, Fremelskelsen af det mere sanselige Behag paa de aandelige Evners Bekostning, der fornemmelig har dannet Hovedmotiverne i den kvindelige Opdragelse, har da ganske naturlig affødt Forfængelighed og Behagesyge, og disse Egenskaber har igen skabt Modesygen og en af dens værste Udvæxter - Korsetterne.

Naar vi nu fortrøstningsfuldt ser den Tid i møde, da den kvindelige Aand vil frigøre sig for de Bøjler og Baand, der endnu i "Kvindelighedens" saa misbrugte, saa grundig misforstaaede Navn i mange Punkter indsnevre den, vil ogsaa Korsetterne falde for aldrig mere at rejse sig.

¹) Skulde nogen med Grund møde med den Indvending, at vort nordlige Klima ikke uden Fare for Sundheden tillader os at afskaffe Korsetterne, saa vil vi anbefale en Sort strikkede Korsetter, der i sin mere luftige Vævning elastisk former sig efter Legemet, altid vedligeholdende saavel i Kulde som i stærk Varme en jævn Temperatur.