« Tilbage til søgeresultaterne

Det offentlige Fattigvæsen

Af: Fattiginspektør Lehmeier

« Se emneord

Uddrag af et Foredrag holdt i Randers Kvindevalgretsforening af Hr. Fattiginspektør Lehmeier.

(Sluttet).

Naar Børnene ere konfirmerede, vedblive de almindeligvis at have Hjem og Tilhold i deres Plejehjem eller paa de Børnehjem, hvor de have været anbragte. - Drengene anbringes enten i Haandværkslære eller i Tjene­ste paa Landet, alt efter deres Lyst og Anlæg. Pigebørnene komme som Re­gel ud at tjene, hvis de da ikke, hvad ogsaa undertiden sker, bliver hos Pleje­forældrene som Datter i Huset. Antal­let af Randers Fattigvæsens Pleiebørn har i 1909-10 udgjort 99 og deres Forsørgelse har medført en samlet Udgift af 11587 Kr. 77 Øre, altsaa gennemsnitlig 115 Kr. pr. Barn.

 

Jeg har nu omtalt for Dem den væ­sentligste Side af Fattigvæsenets Virk­somhed, den Side, som Publikum for­øvrigt, naar det har Interesse derfor, nogenlunde kan følge og vide Besked om.

Men det er dog ikke dette, der i og for sig giver Fattigvæsenet sit største eller sit væsentligste Arbejde. - Nej, dette foraarsages af saadanne Ting som de mellemkommunale Afregningsfor­hold, den ofte vidtløftige og brydsom­me Korrespondance med Kommuner og Autoriteter angaaende disse Forhold, de omfattende Undersøgelser, som ere nødvendige, for at faa Byrden af hver enkelt Fattig anbragt paa den Kom­mune, hvor den rettelig bør hvile - og sidst, men ikke mindst de mange, mange Attester, der daglig skal udste­des for Legatsøgere, for dem der søge Bistand hos Hjælpekassen eller Under­støttelsesforeningen, for Barnemødre, der skulle have deres Alimentationsbi­drag inddrevne, for Folk, som skal giftes, som søge Borgerskab eller øn­ske at rejse til Udlandet - for slet ikke at tale om de mange Raad, Vej­ledninger og Oplysninger om alle mu­lige og umulige Ting, som Folk, baade ved personlig Henvendelse og telefonisk forlanger, i de fleste Tilfælde paa staaende Fod.

Der er snart sagt ikke det Forhold eller den Foreteelse i Livet, som Fat­tigvæsenet ikke direkte eller indirekte kommer i Berøring med - men det er just dette i Forbindelse med den Omstændighed, at Fattigvæsenets Ar­bejdsfelt og Materiale bestaar af levende Mennesker med alle disses Fejl, Laster og onde Lidenskaber, men Gudskelov ogsaa tidt med deres Dyder og under­tiden med de skjønneste menneskelige Egenskaber - det er, siger jeg, just dette, som gør Fattigvæsenets Virk­somhed til noget af det interessanteste og taknemligste i den kommunale Forvaltning - og kan end denne Virksomhed, rent menneskeligt set, ofte bringe sine Udøvere Skuffelser og sjæ­lelige Lidelser - saå bringer den paa den anden Side ikke sjældent Glæde og Tilfredsstillelse, og man kan gen­nem denne Virksomhed høste Livs­værdier, som langt fra kunne opvejes af de mindre gode Erfaringer, som jo unægtelig ogsaa følge med.

Skøndt vor nuværende Fattiglovgiv­ning i det store og hele efter min For­mening maa betegnes som meget hu­man, saa indeholder den dog paa en­kelte Punkter saadanne Inkonsekvenser og smaa Urimeligheder, at jeg, og mange med mig, kunde ønske den yderligere humaniseret, saa vi kunne komme dertil, at al Understøttelse, der nødvendiggøres af uforskyldt Trang, skal ydes uden Fattighjælps Virkning. Der er Kræfter i Bevægelse for at søge tilvejebragt en saadan Humanisering af Fattiglovgivningen, og jeg tør sige, at der er godt Haab om, at dette vil opnaas i Løbet af en rimelig Fremtid.

Om det nu maatte være lykkedes for mig i nogen Grad at klarlægge for Dem mine Tilhørerinder og Tilhørere, hvad Fattigvæsenet egentlig er, og hvorledes det i store Træk har virket og virker i vor Tid, saa er dermed Hen­sigten med mit Foredrag opnaaet. Og lad mig saa slutte det med at udtale et Ønske:

Fattigvæsenets Opgave og Virksom­hed kan jo i størst mulig Korthed siges at være dette ene; Indenfor lovbundne Regler at tage Penge ud af Lommerne paa Samfundets mere velstillede Medlemmer og give dem til dets Stedbørn. Gid der altid her i Danmark og spe­cielt her i Randers maa findes Menne­sker, Kvinder og Mænd, som formaar og forstaar paa rette Vis med fornøden Skønsomhed og med tilbørlig Hensyn­tagen til alle Sider at’ røgte dette Hverv.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder