« Tilbage til søgeresultaterne
Husmødre og Tjenestepiger
Fru Dagny Pedersen, f. Hastrup!
Tror De egentlig, der er andet at gøre for at bringe Ballance i Forholdet mellem Tjenestepiger og Husmødre end en energisk Sammenslutning af disse sidste? Begge Parter vilde have Gavn af det, der vilde komme mere Klarhed i deres gensidige Forhold, Rettigheder og Pligter vilde blive bedre belyst. Her burde unge, energiske Kræfter træde til, de vilde faa Tilslutning fra mangfoldige Hjem, og det er jo netop Hjemmet, det gælder - dets Hygge og Velordnethed kommer jo ogsaa i høj Grad Tjenestepigen til Gode.
Jeg forstaar saa godt at vurdere det store Arbejde, Frk. Christensen har gjort for sine Standsfæller, og finder ogsaa de fleste af deres Fordringer i høj Grad berettigede, men vi Husmødre maa jo ogsaa have noget at ty til, naar vi bliver forurettede, og hvor ofte sker ikke det!
Fru Gad har allerede i en Artikel i Politiken slaaet til Lyd for en Sammenslutning, og jeg mener som hun, kan den blive startet af de rette Mennesker og paa rette Maade, vil det kunne blive til Gavn og Glæde for alle Parter.