« Tilbage til søgeresultaterne
Stemmepligt i Praksis
I »Vort Land« for 1ste April skriver Hr. Etatsraad Moldenhaver en Artikel om ovenstaaende Evne og benytter samtidig Lejligheden til et ganske umotiveret Angreb paa Kvinderne, der - ifølge
Hr. M. s Opfattelse - ikke har stemt tilstrækkelig talrigt ved Borgerrepræsentantvalget i København d. 12te Marts.
Han mener, at de ca. 34.000 Vælgere, der forsømte at afgive deres Stemmer, navnlig maa søges blandt Kvinderne, og han tilføjer:
Kvinderne kar forøvrigt herved paany godtgjort Rigtigheden af den Kendsgerning, at naar vi Mennesker først har opnaaet det, vi kæmpede for, mister vi som oftest interessen for samme, navnlig naar der derved paalægges os en Byrde, og med denne Erfaring for Øje betragtes det som givet, at vi Mænd, som hidtil har støttet Kvindernes Ønske om ogsaa at faa politisk Valgret, vil for Fremtiden betænke os to Gange, før vi giver samme vor Stemme. Brændt Barn skyer som bekendt Ilden.
Naar først Valgstatistiken foreligger, kan Hr. M. og Kvinderne jo tales nærmere ved; endnu er alle Paastande om Kvindernes Forsømmelse kun løse og ubeviselige, og det vilde unægtelig have været mere værdigt, om Hr. M. havde ventet med sine Angreb og sin »Trudsel«, indtil han med Tal kunde have godtgjort Berettigelsen deri.
Ved Valget i 1909 stemte Kvinderne med 70%, Mændene med 80%, en forbavsende ringe Forskel, naar det betænkes, at det var første Gang, Kvinderne gik til Valg.
Ugifte kvindelige Vælgere stemte endogsaa med 79%.
Alle andre end Hr. Etatsraad Moldenhaver vil betragte disse Tal som et afgørende Vidnesbyrd om Kvindernes Interesse for deres kommunale Rettigheder.
