Kvindekupéerne i de danske Statsbaner.

Naar Kvinder undertiden har henvendt sig til Avtoriteter om Ændring i en eller anden uheldig Administration eller med Forslag til Forbedring i Foretagender, der berører Kvindernes egne Interesser, har det næsten altid vist sig, at der ikke er blevet taget mindre Hensyn til Kvinders end til Mænds Klager; tværtimod er der svaret: "Ja, hvorfor har Kvinderne ikke før ladet høre fra sig? Vi vil gærne imødekomme deres Ønsker osv. Vi er derfor af den Mening, at Kvinder lige saa vel som Mænd bør offenlig udtale sig om Institutioner baade af den ene og den anden Art; især da Kvindebladet nu staar aabent for alle fornuftige og berettigede Klager vedrørende Kvinderne.

Mange af de Plager, som i sig selv er ubetydelige, men som ved Gentagelsen i det daglige Liv bliver en Pine, vil da fjærnes, og en af de mange Sten, man støder sig paa, blive bragt ud af Verden.

Vi vil ved disse Linjer gøre opmærksom paa en af de smaa Ubehageligheder, som man møder paa "de danske Statsbaner", og som bliver til en ulidelig Plage paa lange Rejser. Det er den mærkværdige Ordning, at der kun findes en eller i al Fald ganske enkelte Kupéer for Damer i III. Klasses Jærnbanetog; og ubegribeligt er det, at ikke vedkommende Embedsmænd for længe siden har opdaget det sundhedsfarlige i denne Ordning. Funktionærerne, der ved hver Station Dag ud og Dag ind ser dette lille, lave Rum fyldt med 10 Voxne og ofte med 3 - 5 Børn foruden, burde for lang Tid siden indgivet Rapport herover til Generaldirektoratet og ikke ventet til Passagererne sender Klager.

Det er nemlig en Kendsgærning og ganske naturligt, at enlig rejsende Damer søger Kvindekupéerne, for at slippe for Tobaksrøg og højrøstet Konversation, hvilket dog under den nuværende Ordning er en Lindring mod den Lidelse, der møder en i Kvindekupéerne.

De skrigende Børn, der ved den utaalige Varme og indelukkede, fordærvede Luft bliver næsten ustyrlige og giver Koncert i Kor, og da det ikke altid blandt de rejsende i III. Klasse er Mødre med synderlig pædagogisk Udvikling, bliver man ofte Vidne til mange ubehagelige Scener mellem de uskyldige smaa og deres respektive Mødre. Naar dertil kommer, at der i samme Kupé findes Sælgekoner med store Kurve fyldte med røgede Varer og tørrede Fisk, som f. Ex. i Vestjylland hele Skjærnbanen igennem, saa sidder man bogstavelig i en saa fordærvet Luft, at man næppe kan trække Vejret. Aabne Vinduer kan der ikke være tale om, ti her sidder en Moder og giver Bryst, hist et lille Barn, der nylig har været syg eller lignende.

At det naturligvis er værst om Sommeren, da en Mængde af Funktionærernes Hustruer benytter deres Ret til fri Rejse, er en Selvfølge, da disse for det meste har smaa Skødebørn med dem.

Det er ikke vor Mening at beklage os over deres Ret til Rejse, tværtimod mener vi, at dette netop bør gives dem i saa fuld Udstrækning som muligt, Funktionærernes ofte trælsomme Arbejde lønnes ikke saa højt, at man ikke kunde unde dem dette lille Fortrin som Rejsebillet til Hustruen, men Administrationen bør kende saa meget til de lokale Forhold, at der tilsikres saavel disse som de betalende Passagerer bekvem Plads og frem for alt Mulighed for frisk Luft i Vognene, som under Forholdene nu er umulig.

Der kan være nogen Forskel i Antal til de forskellige Afgangstider, men ved Persontogene er det overalt det samme; Pakker, Kurve med Fødevarer, vaade Klæder og Paraplyer, skrigende Børn og skændende Mødre er fælles for alle Kvindekupéer.

Den ærede Direktion kunde dog let raade Bod paa denne Ulæmpe enten ved at forlange alle Sælgekoner med lugtende Handelsvarer i særegne Kupéer (hvis de fattige Koner ikke tør afgive deres Kurve til Godset, hvilket de næppe kan, da det er aabne Kurve), eller at indrette særegne Vogne til Mødre med Smaabørn, da de Damer, der søger Kvindekupéer netop søger dem for det stille og mere bekvemme. Vi finder det ogsaa meget upraktisk, at alle Kupéer er for Rygere og derimod enkelte for Ikkerygere. Det fælles og almene bør være Ikke-rygere og det særegne Rygere.

I II. Klasse bydes der forholdsvis en langt større Bekvemmelighed; der behøves ingen særegne Vogne for Ammer og Børn; velhavende Folk tager sjælden deres smaa Børn med, hvorimod jo Middelstandsklassen og Smaafolk altid er nødt til at tage deres Børn med, om de selv vil ud at rejse.

Det vilde være meget ønskelig, om der navnlig kunde gøres en Forandring for Kvinderne i dette Stykke. En Forandring, som uden Bekostning, kun ved Velvillighed fra Administrationens Side kan gøres lige saa godt i Dag som i Morgen.