« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne i de kommunale Raad
Fra Birkerød Sogneraad.
Ved sidste Folketingsvalg oplevede jeg som Valgbestyrelsesmedlem, at en Vælger gav sin berettigede Harme Luft i følgende Ord: »Ja, saadan gaar det naturligvis, siden de har faaet Damer i Sogneraadet - de smider Papirerne væk for dem?
Bemærkningens Taabelighed er iøjnefaldende; men den er karakteristik som Udtryk for en ærlig Vilje til at lægge Skylden for alle de Fejl, som Sogneraadet begaar, over paa dettes kvindelige Medlemmer.
At det første Hold af Kvinder, som fik Sæde i de kommunale Raad, vilde blive mødte med en særlig, mere principiel end saglig, Kritik, var kun hvad man kunde vente - jeg er glad over, gennem Redaktionens Henvendelse til mig, at faa Lejlighed til at udtale mig om denne Kritiks større eller mindre Berettigelse.
Ved min Indtræden i Birkerød Sogneraad mødtes jeg med 3 kvindelige Kolleger, en Repræsentant for Højre, en socialistisk og en liberal. Min Opfattelse af Spørgsmaalet »Kvinderne i de kommunale Raad« hviler i alt væsentligt paa iagttagelselse af disse tre’s Virken i Raader, hvorfor jeg maaske bedst vil kunne gøre Rede for mine Indtryk gennem en kort Karakteristik af hver enkelt af dem.
Højrerepræsentanten, Fru X., trak sig efter kort Tids Virksomhed ud af Raadet - forstaaeligt nok, for hun egnede sig ikke til at være der. Hun var en fintdannet, elskværdig Dame fra et velstaaende Hjem med gammel Kultur - udpræget ideelt anlagt, men ængstelig overfor alt, hvori hun mente at kunne spore »nedbrydende Tendenser«, sky for hvad der forekom hende for brutalt demokratisk. Hun manglede det Gran af Haardhudethed, som er nødvendigt for dem, som vil tage aktiv Del i det offentlige Liv; desuden faldt det hende til Tider svært at fæste Lid til Modstandernes »gode Tro«, naar disses Anskuelser kom paa tværs af hendes egne, ideelle Synspunkter; og naar Vinden til Tider blæste lidt skarpt om Hjørnerne under Debatten, følte hun sig pinligt berørt derved. Fru X. var paa en vis Maade - som en af hendes Kolleger sagde om hende, da hun trak sig tilbage - »for god« til at sidde i Sogneraadet.
Socialdemokraten, Fru Y., er en god Repræsentant for den Stand og de Interesser, som har ført hende ind i Raadet. Selv en dygtig og stræbsom Arbejder, forstaar hun at vurdere Arbejdet efter Fortjeneste, Hendes medfødte sunde Sans hindrer hende i at henfalde til den trivielle Partifælle-Idealisme, som i enhver Arbejder ser et uskyldigt Offer for Kapitalismens Forbandelse; de smaa i Samfundet har i hende en ivrig og forstaaende Talsmand, som dog ikke er blind for, at ogsaa de kan have deres Skavanker, og at ikke hele Uretten er paa den anden Side - det samme kan iøvrigt i alt væsentligt siges om hendes mandlige Kolleger i Raadet.
Endelig har vi den tredje, liberale, Repræsentant, Fru Z. Om hende betænker jeg mig ikke paa at sige, at hun med Glans vilde kunne hævde Stillingen i en hvilkensomhelst parlamentarisk Forsamling. Ved sin Intelligens og praktiske Klogskab gør hun sig gældende trods nogen af sine mandlige Kolleger; hendes Arbejdsevne og Pligttroskab overfor det paatagne Hverv gør hende til et værdifuldt Medlem af Raadet, samtidig med at et fornøjeligt diplomatisk Snille gør det partimæssige Samarbejde med hende til en Svir.
Da et Formandsskifte for nylig var paa Tale, vilde hendes Valg til denne Plads utvivlsomt med Lethed kunne være ført igennem; kun hendes egen beskedne, men bestemte Vægring ved at modtage Valg, hindrede hendes Kandidatur i at komme til offentlig Drøftelse. Jeg beklager det, for saavidt som, jeg ingen Tvivl nærer om, at hun vilde have ført Beviset for, at en Kvinde udmærket godt vil kunne bestride en saadan Stilling.
Skulde jeg kort udtrykke min Opfattelse af Spørgsmaalet »Kvinderne i de kommunale Raad« vil det komme til at se omtrent saaledes ud:
Mange Kvinder (de allerfleste) har deres Plads i Hjemmet fremfor i det kommunale Raad; dem bør man selvfølgelig ikke vælge - de kvindelige Medlemmer bør, ligesom de mandlige, udpeges med Kritik. Paa den anden Side raader Kvinderne over saa megen ubrugt Arbejdskraft (mange af dem har jo langt bedre Tid end Mændene), at det vilde være meget upraktisk ikke at lade den komme det almene tilgode.
Med Hensyn til Spørgsmaalet, om Kvinderne har nogen særlig Mission at øve, særlige Opgaver at løse, maa jeg sige, at dette kun i ringe Grad har gjort sig gældende hos os; vore kvindelige Kolleger har troligt baaret deres Del af Dagens Byrde sammen med os andre og har hverken gjort det bedre eller daarligere end vi.
En Ting har mine kommunalpolitiske Erfaringer ialtfald bragt mig: en urokkelig Tro paa Kvindernes baade praktiske og ideelt set ubestridelige Berettigelse til at vælges ind i de kommunale Raad og give deres Ord med i Laget. Det vil sikkert gaa med denne Reform som med alle betydningsfulde Fremskridt: Naar man først har vænnet sig til at regne den som en Kendsgerning, vil intet fornuftigt Menneske mere kunne tænke sig Muligheden af eller nære Ønske om at vende tilbage til den tidligere Tingenes Tilstand.
Aage Mantzius.
cand, mag. Skolebestyrer.
Fra Næstved Byraad.
Da jeg forleden Morgen til min Frokost læste »Kvindevalgret« og saa Frk. Knudsens Artikel, udbrød jeg straks: »Jeg vilde nødig skrive en Artikel om mit Byraadsarb., det maa være svært«. Nu ligger foran mig en elskværdig Henstilling fra Redaktøren og hvad har jeg andet at gøre, end at gribe Pennen og skrive løs.
Hvad har jeg virket i de forløbne 3 Aar?
Jeg blev valgt ind i Fattigudv., Skoleudv., samt Udvalget for Vand og Elektricitet - det var de staaende Udvalg; saa har jeg været Medlem af »Det udvidede Skoleudvalg«, der fremkom med Plan til Skolevæsenets Omordning; jeg har været Revisor for Havnens Regnskab og jeg blev valgt ind i et Udvalg, der skulde fremkomme med Forslag til Kommunebogholderiets Omordning (tidligere havde vi kun en Kæmner og Arbejdet paahvilede saa de forskellige Udvalg, der atter antog fornøden Hjælp, nu blev hele Arbejdet samlet paa et Sted, vi fik en Kommunebogholder, en Kasserer, en Forsørgelsesinspektør o. s. v.). Saa har jeg været i Udvalg angaaende en ny Politivedtægt, er i Tilsyn med Plejebørn, i Legatudvalg o. s. v.
I Fattigudvalget fik jeg Posten som den, der skulde anvise Hjælpen til de Trængende. Vi havde ingen Fattiginspektør. Jeg havde Kontortid 2 Timer hver Dag og selv om jeg, da vi fra November 1911 fik en Forsørgelsesinspektør, slap et stort dagligt Arbejde, var det dog med Vemod, jeg gav Slip paa dette Arbejde, hvorigennem jeg kom i saa personligt et Forhold til Kommunens Trængende.
Indenfor Fattiguvalget tør jeg sige, jeg har min Del i, naar nu Alimentanter, der unddrager sig fra at betale Bidrag til deres Barns Underhold, faar Lov til at »sone«.
Hvad Skoleudvalget angaar, ja, da har jeg haft den Glæde, sammen med et Flertal indenfor Raadet, at stemme for Enhedsskolens Indførelse i vor By, endvidere været med i Arbejdet for Opførelsen af en ny Skole, at vi der faar Skolekøkken og mange andre Fremskridt, har baade mine mandlige Kolleger og jeg arbejdet med for.
I Udvalget angaaende Vand og Elektricitet sorterer den kommunale Badeanstalt under mig.
I Udkast til Politivedtægt har jeg efter Forslag faaet optaget en §, hvorefter Kalve, Faar, Lam o. s. v. skal transporteres i Hæk og hvor det forbydes at transportere dem med sammenbundne Ben - og mere i den Retning; endvidere stillede jeg Forslag om mere Gadefejning.
Ligeledes tør jeg rose mig af, at Torvet nu fejes Nytaarsmorgen, tidligere maatte vi hele den højhellige Nytaårsdag se paa et frygteligt Torv, hvor Aftenen før, alt Nytaarshalløjet var holdt.
Alene har jeg saamænd ikke virket stort; men jeg har aldrig haft Følelsen af, at jeg ikke kunde udføre det Arbejde, der blev mig paalagt, lige saa godt som mine mandlige Kolleger og de har heller aldrig været bange for at give mig Arbejde. Formand for et Udvalg har jeg aldrig været og vil sikkert heller aldrig blive - Partiforholdene er her Socialdemokrater 7, Højre 4 og Venstre 2 (deraf er jeg den ene).
De 3 Aar har givet mig et Arbejde, jeg har været glad for og aldrig har været træt af.
Mine to kvindelige Kolleger siger, jeg har været i de heldige Udvalg, d. v. s. de Udvalg, hvor der af og til er lavet en lille Festlighed, ved Elektricitetsværkets Indvielse, ved Skolens do., i Havneudvalget o. s. v. og ret ofte har jeg der ved festlige Lejligheder været ene Dame. Altid baade i Arbejdet og ved de festlige Lejligheder har jeg følt mig som hjemme, som man føler sig blandt gode Arbejdsfæller og aldrig har jeg haft Lejlighed til at tro, at mine mandlige Kolleger ikke følte det samme.
Næstved i Mai 1912.
Elisa Petersen,
f. Parelius.
Fra Præstø Byraad.
Der er skrevet mange Artikler og talt mange Ord om Kvinders kommunale Valgret og deres Udøvelse. Jeg tilstaar derfor ærligt, at det hensætter mig i en vis Forlegenhed, naar man har anmodet mig om igen at udtale mig derom, for saa vidt som jeg maa antage, at man venter noget nyt og ikke en Gentagelse af, hvad der før er bragt frem.
Men jeg har ikke noget nyt! Præstø er kun en lille Kommune og Bestyrelsen af den giver ikke de kommunale Medlemmer særlig meget Arbejde. Medlemmerne har al den Hjælp, som man plejer at have i Byerne, med Ingeniører til det tekniske Tilsyn, med en Kæmner, der fører alle Regnskaberne og besørger Udbetalingerne og Skatteindbetalingerne. Han fungerer tillige som Fattigudvalgets Sekretær og har som saadan hele den Korrespondance, der følger af Kommuners Mellemværende med Hensyn til de fattigforsørgede.
Men selv om de kvindelige Kommunalmedlemmers Kræfter ikke bliver taget særlig stærkt i Brug, som f. Eks. her i Præstø, saa tør jeg dog nok slaa fast, at vi i de 3 Aar, der er gaaet siden vi første Gang indtog vore Pladser i Raadene har lært meget.
Vi har faaet Indblik i en Masse Ting, som vi før stod ganske fremmede overfor, vi har lært at være saglige, at finde det væsentlige, at drage vore Slutninger, danne os en selvstændig Mening, og - tror jeg da for de flestes Vedkommende - udtrykke denne fornuftigt og klart.
Vi kan endelig ikke have undgaaet at erhverve os en vis Overlegenhed overfor de Angreb og Modsigelser, som det er uundgaaeligt at møde i det offentlige Liv. Alt det er Værdier og Udviklingsresultater, som vi maa skønne paa.
Nu da den første Valgperiode snart er udløben, synes jeg ikke, vi først og fremmest skal spørge, »hvad har saa Kvinderne udrettet«. Jeg mener, vi bør være tilfreds med at kunne slaa fast, at Kvinderne paa en værdig Maade har taget Del i det kommunale Arbejde.
Jeg hørte for nogen Tid siden en Mand, der sad i et Kommunalraad, hvor der ogsaa var Kvinder, udtale: »Jeg maa tilstaa, at jeg har forandret mit Syn paa Kvindernes Deltagelse i det offentlige Livs Arbejde«.
Jo, hvis mange af vore tidligere Modstandere siger saadan, og hvis vore Venner ikke er blevet skuffede af os, saa tror jeg, vi skal være glade for de 3 Aar, der er gaaet.
Jeg føler mig ogsaa ganske overbevist om, at Kvindernes Deltagelse i det kommunale Liv maa betragtes som et »naturligt Fremskridt«. Jo mere dette indses og forstaas, des mere vil ogsaa den Tanke paatrænge sig én: »Det er naturligt, ja nødvendigt, at Kvinderne faar Del i det politiske Arbejde«.
Præstø i Maj 1912.
Marie Hjelmer.
