« Tilbage til søgeresultaterne
Landsforbundets Delegeretmøde i Vejen d. 6. og 7. Juli
Atter i Aar kan vi begynde Referatet fra Landsmødet med den glædelige Oplysning, at Tilslutningen var større end nogensinde tidligere. Henved halvtredie Hundrede Repræsentanter havde meldt sig som Deltagere i Landsforbundets aarlige Delegeretmøde - det femte i Rækken.
Sammenkomsten i den smukke, minderige Egn ved Sydgrænsen var præget af en Stemning og Hygge, som først og fremmest skyldtes den Gæstfrihed, hvormed Vejen og Omegns Beboere modtog de mange Besøgende. Befolkningen i Stationsbyen og fra det nærmeste Opland søgte paa alle Maader at vise Landsforbundet Velvilje og Sympati; rundt om fra private Hjem fremkom en saadan Mængde Tilbud om at huse de Tilrejsende, at alle - med Undtagelse af enkelte Kvinder, som ønskede at bo i umiddelbar Nærhed af Mødesalen - blev indkvarterede hos de elskværdige Værter. Formanden for den lokale Forening, Fru Gram-Poulsen, havde lagt alt tilrette paa en Maade, der fortjener den varmeste Paaskønnelse. Naar det trods den knappe Tid lykkedes at gennemføre alle Programmets Punkter i god Orden, skyldtes dette i høj Grad Fru Gram-Poulsens Evne til at arrangere. Ligeledes staar alle Deltagerne i Taknemlighedsgæld til den Kreds af hjælpsomme og dygtige Mænd og Kvinder i Vejen, som ofrede Tid og Arbejde paa Arrangementet af Tombolaen, Festmiddagen og meget andet, der bidrog til at gøre Landsmødet vellykket.
Forhandlinger l
Forretningsmøderne blev holdt i den store Teatersal i Hansens Hotel, et hyggeligt Lokale med fortrinlig elektrisk Belysning og Vægdekorationer med Motiver fra den jyske Hede, Strand og Skov.
Der var mødt Referenter fra de stedlige Blade af alle Partier, og Bladene bragte udmærket klare og forstaaelsesfulde Gengivelser af begge Dages Forhandlinger samt af Talerne ved de offentlige Møder.
Det første Forhandlingsmøde fandt Sted Lørdag den 6. og aabnedes Kl. 5 Eftm. af Fru
Gram-Poulsen, der bød Velkommen og udtalte sin Beklagelse af, at Landsforbundets afholdte Formand, Fru Johanne Rambusch, ikke kunde komme til Stede paa Grund af Sygdom i Hjemmet. Hun foreslog Fru Misse Christensen fra Askov til Dirigent, og efter at denne havde takket for Valget, blev Ordet givet til Formanden for Forretningsudvalget, Fru Elna Munch.
Beretning fra Forretningsudvalget.
Alt i alt ser jeg lyst paa vort Arbejde, udtalte Fru Munch. Det er i den sidste Tid lykkedes os at trænge frem til helt nye Egne. I Aarets Løb har vi dannet 12 nye Foreninger, men der er ogsaa forefaldet enkelte »Dødsfald«. Dette er uhyre beklageligt, thi hver Forening, ja hvert Medlem forøger Landsforbundets Betydning. Det skyldes undertiden en ren Tilfældighed, at en lille Forening dør, f. Eks. at Formanden flytter bort. Vi bør gøre alt for at bevare de smaa Foreninger, thi gennem dem har vi dog til enhver Tid Forbindelse med Kvinderne paa vedkommende Egn. Desuden har det vist sig, at en lille Forening paa én Gang kan vokse sig stor, naar der tilføres den nyt Blod gennem en interesseret og arbejdsdygtig Kvinde, som bliver Medlem af den. Thi det er ikke sjældent Tilfældet, at en enkelt Kvinde vækker og oparbejder Bevægelsen i en hel Egn. Derfor vil det være af stor Betydning, om Kredsformændene vil holde Øje med de smaa Foreninger og henlede Forretningsudvalgets Opmærksomhed paa, at der i Tide maa ydes dem Støtte under en eller anden Form. Denne Side af Arbejdet er fuldt saa vigtig som at have Øje for, hvor der kan skabes nye Foreninger.
Der klages over, at der kommer faa til Møderne. Men den Skæbne deler vore Foreninger med alle andre Sammenslutninger af lignende Natur. Det sidste Aar har i det hele taget været en død Tid for alle. Vi gaar nu ind i et nyt Aar, hvor to Begivenheder vil bidrage til fat skabe Liv, nemlig de kommunale Valg, ved hvilke Kvinderne selvfølgelig vil stemme i langt større Antal end sidst, og Folketingsvalget, ved hvilket Kvinderne vil interpellere Kandidaterne og forhaabentlig deltage i Diskussionen paa Vælgermøderne med saa fortrinlige Indlæg, at Vælgerne vil indse det urimelige i, at vi mangler Valgret.
Det Forslag til en Grundlovsændring som blev vedtaget af Folketinget i sidste Samling, blev jo henvist til et Udvalg i Landstinget. Der foreligger i disse Dage en Betænkning fra Udvalget, der er meget lidt tilfredsstillende. Man mener, at der i næste Rigsdagssamling vil fremkomme et nyt Forslag, der ligeledes indeholder politisk Valgret for Kvinder. Men der er næppe Haab om dets Gennemførelse foreløbigt.
Resolutionen.
Landsmødet vedtog derpaa enstemmigt følgende Resolution:
Idet Forsamlingen udtaler sin Beklagelse af, at Forslaget om politisk Valgret og Valgbarhed for Kvinder ikke er blevet fremmet i sidste Rigsdagssamling, opfordrer man Regeringen og Rigsdagen til at sætte al Kraft ind paa Gennemførelsen af Forslaget i den kommende Samling.
Direktør Hjort havde sendt Landsforbundet en stor og værdifuld Gave, nemlig Restoplaget af Fru Dagmar Hjorts Bog »Kvindebevægelsen i Nordamerika«. Saa godt som enhver Foreningsformand havde allerede faaet et Eksemplar tilsendt, og hermed var et længe følt Savn afhjulpet, idet den indholdsrige og belærende Bog var udmærket egnet til Grundlag for Foredrag, der kunde udarbejdes af Formanden eller andre og holdes ved Medlemsmøderne. Forsamlingen afsendte et Takketelegram til Hr. Direktør Hjort. Fru Munch opfordrede alle til at virke for Salget af Pjecer; Fødselsdagsbogen, Sange, Sparebøssen, Emblemer, Valg retsmærker osv, til Fordel for Agitationskassen og meddelte, at Landsforbundet til Efteraaret agter at udgive en Almanak, der vil komme til at indeholde alt, hvad der hører hjemme i et saadant uundværligt Husinventar, lige fra »Nymaane« og »Markedsdage« til oplysende Artikler og livligt Uderholdningsstof. Den vil foreligge trykt i Oktober, og inden Nytaar bør Landsforbundets egen smukke, billige og godt illustrerede Almanak findes i ethvert Medlems Hjem.
Bladet.
Redaktøren af Medlemsbladet, Eru Julie Arenholt, som var i Udlandet, havde sendt Meddelelse om, at hun ønskede at fratræde Redaktionen, da hun ikke længere havde Tid til at udføre det Arbejde, Bladet krævede. Da Fru Arenholt helst vilde fratræde strax, havde Hovedbestyrelsen henvendt sig til Fru Clinny Dreyer, der var villig til at overtage Arbejdet, saafremt Forsamlingen billigede det, og der ikke fandtes andre, der vilde paatage sig det. Efter en kort Diskussion valgtes Fru Clinny Dreyer til Redaktør. Under Tilslutning fra alle Sider foreslog Fru Munch at sende et Telegram til den afgaaede Redaktør med Tak for dennes store Arbejde i de Aar, Bladet har bestaaet.
Derpaa oplæstes og godkendtes Landsforbundets og Agitationskassens Regnskaber.
Valg.
Næste Punkt paa Dagsordenen var Valg af Formand og de syv Hovedbestyrelsesmedlemmer, som afgik efter Tur, samt Suppleanter og Revisorer. Formanden, Fru Rambusch, genvalgtes med Akklamation og der afsendtes et Telegram til hende med en varm Tak for god og klog Ledelse i det forløbne Aar. Af Hensyn til den fremrykkede Tid opsattes. Valget af Hovedbestyrelsesmedlemmer til næste Møde.
Fru Sjøreen, Aarhus,, foreslog, at Landsforbundets Kasse i Fremtiden skulde afholde Rejseudgifterne til Hovedbestyrelsens Medlemmer, naar disse indkaldtes til Møder, idet hun mente, at enkelte dygtige Kvinder muligt undslog sig Valget af Hensyn til Udgifterne. Fru Munch mente ikke, at dette kunde lade sig gøre af Hensyn til de mange, som udførte et stort, ulønnet Arbejde eller ydede Kassen Tilskud paa anden Vis. Hun anbefalede derfor, at Kredsene ordnede dette Spørgsmaal med de Medlemmer af Hovedbestyrelsen, som hørte ind under dem.
Mødet sluttede med, at Fru Elna Munch og Fru Clinny Dreyer valgtes som Delegerede til den internationale Kongres i BudaPest 1913.
Forhandlinger II.
Allerede Kl. 8½, Søndag Morgen samledes man ved Salens lange Borde for at fortsætte Forhandlingen. Frk. Christensen fra Køge, der hele Dagen ledede Mødet, erklærede, at Hvervet var let. Enhver tilstedeværende vil give Frk. Christensen Ret med den lille Omskrivning, at Dirigenten og Forsamlingen lettede hinanden Hvervet.
Agitationen.
Under Punktet: Udtalelser fra Kreds og Foreningsformænd fremkom som altid en Mængde interessante Beretninger om, hvorledes Kvinder arbejder Landet over for at fremme Bevægelsen. Denne Del af Forhandlingerne er af overordentlig stor Betydning, idet de forskellige Formænd faar Lejlighed til at veksle Ideer og Erfaringer, der senere udnyttes. Desværre tillader Pladsen ikke nogen nærmere Omtale af de mange gode Arbejdsmaader, der foresloges. Men der bliver forhaabentlig Lejlighed til at drøfte dem i senere Nr. af »Kvindevalgret«.
Forslag om at sende Talere til Højskolerne.
Fru Hjelmer, Præstø, havde paataget sig at være Ordfører for et Forslag fra Frk. Sørensen, Gentofte, som ikke var tilstede. Fru Hjelmer betonede, at alt for faa af de helt unge Kvinder slutter sig til Bevægelsen. For at faa disse i Tale havde man paatænkt, at Landsforbundet skulde henvende sig til Landets Højskoler med Tilbud om at sende dem en kvindelig Taler, der skulde opholde sig paa Skolen i tre Dage og i den Tid holde et Par Foredrag samt besvare alle Spørgsmaal vedrørende Sagen.
Forslaget modtoges med megen Varme. Fru Fog, Odder, mente, at det ligesaa meget gjaldt om at faa de unge Mænd i Tale, hvortil Ordføreren svarede, at det næppe var heldigt at udvide Planen før man saa, hvorvidt den kunde gennemføres. Fru La Cour Madsen fra Vejen Husholdningsskole og Fru Bransager-Nielsen fra Haraldsborg sluttede sig med stor Glæde til Tanken, men bad om, at ogsaa Husholdningsskolerne maatte komme i Betragtning, hvilket straks indrømmedes som en god Idé.
Til nærmere at udarbejde Planen blev der nedsat et Udvalg, bestaaende af Frk. Sørensen fra Gentofte, Frk. Hulda Petersen, Aarhus, Fru Hjelmer, Fru Bransager-Nielsen og Fru Egens, Dalbynedre Højskole.
Landsforbundets sociale Kursus.
Fru Hjelmer aflagde som Medlem af Kursusudvalget Beretning om det første Kursus, som afholdtes paa Høng Højskole i Septbr. 1911. Deltagernes Antal havde været større end ventet ved et første Forsøg, og der var ydermere bleven afholdt et offentligt Møde med saa mange Tilhørere, Salen kunde rumme. Alle havde været taknemmelige for Foredragene og begejstrede over det hyggelige Hjem paa Højskolen. Landsforbundet sendte derfor et Takketelegram til Hr. Tormod Jørgensen, hvis Højskole havde været den første til at aabne sine Døre for de sociale Kursus.
I Aar foreligger der Indbydelse fra Hr. Christensen-Kanders paa Ollerup Højskole paa Fyn.
Til Slut blev det vedtaget at holde det næste Landsmøde i København, idet man overlod til Forretningsudvalget at bestemme Tiden for dets Afholdelse.
Offentlige Møder og Besøg paa Askov Højskole.
Det offentlige Møde Lørdag Aften skulde efter Planen holdes i Teatersalen, hvor de Delegerede mødtes med deres Værter ved et fælles Aftensbord. Da der efterhaanden indfandt sig et større Publikum, besluttede man at flytte Talerstolen ud i den store Have ved Hotellet, hvor Forsamlingen lejrede sig paa Græsplæner og Bænke. Ca. 500 Tilhørere mødte for at høre et Foredrag om »Valgrettens Betydning«.
Askov.
Søndag Eftermiddag Kl. 2 indfandt de gæstfri Værter sig med godt 50 Vogne, der skulde befordre de Delegerede til Skibelund Krat. Paa Vejen hertil kørte man ind til Askov Højskole, hvor Flagene var rejst. De Besøgende blev vist ind i den gamle Foredragssal, der er kendt over hele Landet, dels af den Skare af Mænd og Kvinder, som i deres Ungdom har tilegnet sig Kundskab paa dette Sted, dels af de mange, som har set Gengivelser af »Askovmaleriet« med Portrætgruppen af Hr. og Fru Schrøder, Hr. og Fru Appel, Professorerne La Cour, Fejlberg og andre. Forsamlingen tog Plads paa Salens Bænke, mens Fru Appel traadte frem paa Talerstolen og bød et elskværdigt Velkommen samt i kort og klar Form skildrede Askov Højskoles Udviklingshistorie, mens hun pegede paa dette eller hint Billede af Mænd og Kvinder, der havde levet deres Liv og udfoldet deres Gerning indenfor dens Mure.
Der var næppe mange blandt de Besøgende, som ikke følte, at de stod overfor en dygtig og helstøbt Personlighed, da de saa Fru Appels karakteristiske Raceansigt og hørte Klangen i hendes Stemme, mens hun talte om det Hjem og den Gærning, som er vokset frem under hendes Slægts Virksomhed paa dette Sted gennem to Generationer. Under Fru Appels og forskellige Læreres Ledelse blev hele Selskabet ført omkring i mindre Hold for at bese alt, ligefra de mange kostbare Samlinger til Klasseværelserne og de store Sale, der Aar for Aar har føjet sig til Bygningskomplekset i stedse større Format for at give Plads til det stigende Elevantal.
Skibelund Krat
Ved Ankomsten til Skibelund Kl. 3 blev Selskabet modtaget af Fru La Cour Petersen, der foreviste og fortalte om Stedets berømte Mindesmærker. Imidlertid samlede der sig paa den amfiteatralsk formede Tilhørerplads, der omsluttes af Mindesmærker, godt og vel 2000 Mennesker. Det offentlige Møde indlededes med Poul Levins Sang og derefter talte
Fru Elna Munch
om Stuart Mill. Med dyb Forstaaelse af det centrale i den store Moralfilosofs Karakter: hans sjældne Finfølelse, ædle Retsind og den urokkelige Konsekvens, som aldrig tillod ham at afvige fra de Spor, hvortil hans Teorier førte ham, skildrede Fru Munck Stuart Mills Liv, Forholdet til den Kvinde, han elskede og beundrede, og den Del af hans Forfattervirksomhed, der har aabnet nye Vidder for Kvindernes hildede Syn, og i mange Lande været ensbetydende med Kvindebevægelsens Gennembrud.
Næste Taler var
Kultusminister Appel.
Efter at have takket for Indbydelsen udtalte Ministeren, at der i Virkeligheden ikke var nogen, der i Nutiden kunde staa frem og modsige Kvindernes Krav. Friheden paa Næringslivets Omraade har bevirket, at Kvinderne har erobret Danmark. Mange har den Forestilling, at Kvindernes Ligestilling vil betyde, at de kaster sig ind paa Mændenes Omraade; men det skal siges, at Kvinderne hidtil har forstaaet at vælge de Omraader, hvor de hører hjemme. Jeg er fuldt overbevist om, at naar vi giver Kvinderne Friheden og Retten, vil deres Ydeevne øges. De vil omfatte alt, hvad der rører sig i vort Folk, med Interesse og Kærlighed. Trofastheden vil blive højnet, naar Kvinderne faar Ligestilling med Mændene. Det, jeg her siger, vil jeg bede dem betragte som et Haandslag fra Mændene! Vi ved, at der skal en Grundlovsændring til for at naa Ligestilling; men en saadan fører meget med sig. Jeg er overbevist om, at Kvinderne forstaar, at de ikke bør forlange den, før Livet og den politiske Udvikling kræver den. Et Leve for, at Kvindernes Krav maa blive til Virkelighed, og at det maa blive til Styrkelse for vort Land.
Fru Hjelmer
havde som Udgangspunkt for sin Tale valgt en Allegori af Olive Schreiner, hvis Bøger om Kvindebevægelsen har vakt stærk Opsigt, ikke mindst fordi Forfatterinden er vokset op paa en Farm i det sydlige Afrika, hvor hun paa egen Haand er kommet til de samme Anskuelser, som hersker indenfor Valgretskredse. I Form af en Drøm skildrer Forfatterinden, hvorledes den gennem Generationertrælbundne Kvinde virker hæmmende paa Mandens Stræben mod Lyset, og hvor umuligt det er for det ene Køn at kæmpe for høje Maal, naar det andet ikke staar ved dets Side i Kampen.
Efter hver Tale lød stærkt Bifald, og Mødet sluttede med Jeppe Aakjærs smukke Sang: Der skrider mod Lyset et frelsende Tog -
Paa Hjemvejen fra Skibelund drejede mange Vogne af til højre for at aflægge et Besøg paa den modsatte Side af Kongeaaen. Snart efter var alle samlede i Hotellet, hvor Bordene stod dækkede til
Festmiddagen.
Denne var ganske nydeligt arrangeret. Kvinder fra Vejen havde samlet Tusinder af smaabitte, vildtvoksende Stedmodersblomster og spredt dem ud over Bordene, mens store Eksemplarer af Blomsten - Landsforbundets Symbol - prydede Servietter og Glas i Buketter.
Fru Munch, som utrættelig havde baaret Rovedparten af de to Dages Arbejde paa sine Skuldre, holdt den første Tale, hvori hun bragte Værterne, Vejen By, de offentlige Talere og de Delegerede en Tak for det smukke og vellykkede Landsmøde samt henvendte sig til Fru Appel med en speciel Tak fra Kvinderne, fordi Fru Appels Virksomhed afgav et saa fortrinligt Bevis for, hvad Kvinder formaar at udrette, naar der gives dem Lejlighed dertil. Frk. Christensen, Køge, ønskede at Landsforbundet maatte leve og trives, hvortil Kultusministeren med megen Humor replicerede, at han ønskede dets snarlige Død, thi det betød, at dets Formaal var naaet.
Blandt de mange Talere kan endvidere nævnes Frk. Caja Jensen fra Vejen, Herredsfoged Frost, der udbragte et Leve for Danmark, Kloppenborg - Skrumsager, Lærer Moesgaard fra Middelfart, Hr. Redaktør Thomsen, Bramminge, der udtalte sin Beundring for den Maade, hvorpaa Kvinderne havde ført deres Generalforsamling, Fru Hjelmer, Fru Gram-Poulsen og Frk. Hulda Petersen, der udbragte en Skaal for Fru Arenholt, som altid med største Taalmod og Elskværdighed havde lyttet til Raad og Anker angaaende Bladets Redaktion.
Talerne afvekslede med Sange og der indløb Telegrammer bl. a. fra Fru Rambusch, Fru Arenholt, Frk. Koppel, Foreningen i Borup o. s. v.
Først da Tiden nærmede sig Midnat og Nattoget fløjtede fra Perronen, skiltes de forsamlede for at rejse hjem hver til sin Egn og fortsætte Arbejdet med nyt Mod og nye Planer.
